Campingferie.dk
Nibe Caravan Center
 Autocampere  Campingnyt  Finansiering  Hvad sker hvor  Test  Videoklip
 Biler  Campingpladser  Forhandlere  Rejseinspiration  Udstilling/Messer  Vintercamping
 Camping i TV  Campingvogne  Fortelte  Telte/Teltvogne  Udstyr/Tilbehør  Vogne til salg
Opdateret: 9. februar 2012 Online: 374 brugere
Forsiden
Loading
Forord
I LMC til Göta-kanalen
Del 1
Del 2
Del 3
Del 4
LMC vintertest
Del 1
Del 2 + videoklip
Del 3
Del 4
Del 5
Del 6 (Konklusion)
LMC forårstur til Holland
Del 1
Del 2
Del 3
Del 4 (LMC 510 MDK)
Del 5
Del 6
LMC vintertur til Göta kanalen
Del 1
Del 2
Del 3
Del 4
Del 5
Vintercamping i Østrig
Del 1
Del 2
Del 3
Del 4
Del 5

Forårstur til Holland - Del 6
Vindmøller er jo næsten et indbegreb af Holland, der er mange af dem og de er rigtig flotte. Man kan besøge flere steder hvor man kan komme op i dem og høre foredrag om hvordan de fungerede i fordums tid. Der er flere af dem der fungere og producere også i dag, økologien har også fået rigtig fat i Hollænderne.

På vores sidste dag snuppede vi en tur til havnebyen Voolendam, her er den hyggeliste fiskerby jeg længe har mødt. Der er ved indgangen til havnen og flere steder opsat historiske figurer af de gamle fiskere og deres koner der solgte fisken fra bådene.

Har man mod og lyst kan man selv komme i det gamle look, der er flere steder på kajen hvor man kan iklæde sig de gamle nationale dragter og få taget et billede i de originale omgivelser til minde om ens tur til det gamle Holland.

Voolendam er en turistby i dag, og det ses jo især på udbudet af forretninger med forskelligt souvenirs og så alle de dejlige steder man kan sidde og nyde en kop kaffe eller en specialitet fra området.

Du finder Voolendam her:

Klik her for sattelitfoto/kort

For at finde rund i Holland og komme herned, har jeg denne gang brugt en navigator fra Blaupunkt. Det er en TravelPilot Lucca 5.3 med kort over hele Europa installeret. Fordelen ved netop denne navigator for os med campingvogn er at den kan monteres et bak kamera på både vogn og campingvogn. Den er nem at finde ud af og indeholder farttavler der angiver hvor meget hastigheden er tilladt hvor du kører, et rigtigt godt værktøj der hvor man ikke er kendt.

Navigatoren betjenes via den trykfølsomme skærm og det er nemt at hitte rundt i menuerne. Man kan søge på postnumre og navne og den foreslår selv byerne inden man selv når at taste færdigt. Jeg kunne ikke finde campingpladser i den, men mon ikke der ligger nogle POI på dem, dette vil jeg undersøge og vende tilbage med en stor test af denne navigator senere.

Vi havde nået tiden hvor vi skulle vende snuden mod det Danske, vi benyttede os af lejligheden til en kort omvej for at køre over den store Afsluitdijk, den er 32 kilometer lang og 90 meter bred. Den er bygget i årene 1927 til 1933 og er et fantastisk bygningsværk, der er en rasteplads omkring midten som man bør holde ind på og beskue dette værk.

Vores vogntog har været et godt bekendtskab på denne tur, bilen en Opel Vectra 2,2 på benzin har været en rigtig god trækker, den gjorde arbejdet for lidt over 7,5 på literen. Campingvognen kørte rigtigt godt bagved og jeg oplevede ingen slingre eller ubehagelige sug ved overhalinger eller ved kørsel på broer ved sidevind.

Vi kom på færgen som nogle af de sidste og man syntes hver gang det er imponerende hvor mange køretøjer de kan få ind i sådan en metal æske, men det lykkes jo hver gang og man er glad for at man ikke skal sidde og vente i timevis førend man kan komme hjem.

Hjemme i det Danske kan man jo endnu engang glæde sig over gode ferie minder og igen sige til sig selv at det er nu dejligt at campere, jeg kan endnu ikke komme på en anden ferie form der giver os så meget frihed hele året til både ferie hvor vi har lyst og forlænget weekend ture til storbyer i Europa eller bare til afslapning i det Danske. Mens man sådan grubler over dette kan man jo lige kigge ud af sideruden når man passere Farøbroen og se den skønne solnedgang som jo også er smuk i Danmark.
Tekst & fotos: Mads Nielsen
 « Del 5  Del 1 » 

Om campingferie.dk | info@campingferie.dk | Bank: 5301-0285602 | CVR.nr. 12674309 | 1996-2012 © Neslein Kommunikation ApS