Campingpladsen vi ligger på hedder Het Rietveen og ligger lige nord fra Amsterdam i byen landsmeer. Når man ankommer
står der godt nok et andet navn på pladsen, men den er god nok.
Ved indkørslen til pladsen skal man krydse en af de traditionelle Hollandske broer, men her er nu god plads til at
komme over og ind på pladsen. Der er ingen reception på pladsen, så man ringer når man ankommer, så kommer lejrchefen
og checker en ind.
Selvom pladsen er en typisk storbyplads hvor det er Amsterdam der trækker, ja så er denne plads overordentlig hyggelig.
På pladsen er der et lille kanal anlæg der krydser gennem det hele, og flere af campisterne har deres egen kano eller
jolle med og søsætter dem ved kanalen for derefter at sejle tur på søen.
Pladsen er dejlig ren og der er et lille sti system der snor sig gennem pladserne, der ser ud til at være god plads ved
de fleste matrikler, men de fleste vogne der står her er ikke meget over 5-6 meter.
Imellem pladserne er der opstillede små siddepladser hvor man kan nyde udsigten.
Og solnedgangen er jo altid flot, vi var heldige med vejret og fik også solnedgangen at se flere gange.
Servicefaciliteterne er ikke det store at skrive om, her er et billede af den eneste service bygning der findes på
pladsen, der er kun 2 brusebade i hver ende og der opstår kø hver morgen. Jeg syntes også det er lidt sydligt at der
er meget åbent i baderummene, og vandstrålerne var ikke de kraftigste jeg har prøvet. Men når dette er sagt, ja så
var der rent og pænt.
Opvasken klares udenfor servicebygningen hvor også vandpåfyldningen foregik.
Du kan besøge Het Rietveen på deres
hjemmeside eller ring +31 204821468.
Du finder Het Rietveen her: