|
Dag 9.
Hjemturen
Signe &
Peer Neslein fortæller:
Vi vågner
fredag morgen på en tysk rasteplads efter nogle timers
god søvn. Det blev sent i går, da vi valgte at køre langt op i
Tyskland.
Da
vi kom til rastepladsen ved midnatstid var der fyldt godt op
med lastbiler, men vi fik presset vores campingvogne ind på en
plads til personbiler.
Og her til
morgen er de fleste kørt, så nu er der god plads.
Det regner
lidt, men det virker som starten på en dejlig dag alligevel.
Vi er jo også på vej hjem til vores familier (selv om nogen af
os har noget af familien med).
Vi
nyder morgenmaden i campingvognen, mens vi taler om turen til
Gardasøen og Venedig. Det har været dejligt at køre på denne
årstid, da vejret har været behageligt og ikke for varmet. Der
har ikke været helt fyldt med for mange turister og så er
turen gået uden uheld. Altså lige bortset fra at Signe glemte
sit bord og stole. Men sådan går det jo nogen gange.
Men det vigtigste er at Signe nu har prøvet at køre gennem
Europa med sin egen campingvogn på krogen og det har givet
hende utrolig meget erfaring.
Omkring
middagstid holder vi ved færgen i Puttgarden og snart sidder
vi i restauranten og nyder lidt frokost mens vi nærmer os
Danmark.
Tilbage på
de danske landeveje føles de sidste kilometer lange, men det
gør de altid efter en lang tur.
Prøv
livet på en campingplads
Det er
desværre slut for denne gang, men i løbet af 14 dage skal
Signe en tur til Sydfrankrig og prøve en kør-selv-ferie, hvor
hun skal bo i et mobilhome. Det kan du læse om her på
Campingferie.dk. Og kør-selv-ferie, er jo en rigtig god
ferieform for de familier der godt kunne tænke sig at opleve
stemningen på en campingplads, men som mangler campingvognen.
Når først de har boet på en campingplads og oplevet det frie
liv og stemningen, varer det sikkert ikke længe før de besøger
den lokale campingforhandler for at få deres eget ”sommerhus
på hjul”. Det er nemlig den bedste ferieform.
Tak for
denne gang.
Signe &
Peer Neslein
signe@neslein.com
peer@neslein.com
|