|
Tekst & Fotos: Mads Nielsen
Ferien 2004 - Postkort 1
 Så
oprandt endelig dagen hvor vores ferie startede, og med den megen
regn vi havde fået i juni måned, ja så var man klar til at forlade
landet. Vi startede denne gang tidligt lørdag morgen. Dette var for
at prøve at undgå alt lastvognstrafikken i det Tyske, førend tog vi
altid af sted fredag eftermiddag, men alt for tit holdt vi flere
timer i kø omkring Hamburg, og dette ville vi denne gang prøve at
råde bod på. I denne ferie starter vi ud med både ny campingvogn og
ny (/brugt) trækdyr.
Ideen med denne ferie er jo også at prøve at tage vores hund Kalle
med. Der
er mange der syntes dette er en stor
opgave, men nu må vi se om der bliver begrænsninger i vores
udfoldelse.
Vi startede med en dejlig overfart på
Rødby-Puttgarden og videre ned gennem det
 Tyske,
og som omtalt tidligere, ja, så lykkedes det faktisk at komme gennem
Hamburg, trods vejarbejde og uden kø. Det var hele udsættelsen af
turen værd. Vi gled med kun et lille stop gennem Hamburg og videre
til Bremen uden problemer. Vi havde i år valgt - ligesom
sidste år - at køre gennem Holland. Dog ville vi tage ind over det
nordlige Holland og derefter ned gennem landet. Vores første mål
efter Holland var Normandiet i Frankrig. Vi vil kigge lidt nærmere
på 60-års dagen for invasionen og har fået en plads reserveret i
området tæt på selve invasionskysten, så vi håber at det bliver
spændende.
Vi tjekkede ind på en lille plads nær
byen Groningen i det nordlige Holland for natten.
Vejret havde ikke lige været med os denne gang. Vi havde kørt i
lange perioder i stærk regn, så man var lidt træt efter sådan en
tur. Det kunne dog ikke ødelægge vores feriehumør og selv vores
dejlige hund ”Kalle” havde overlevet turen uden de store problemer.
Vores ferie i år er jo lagt meget an på at havde en hund med, og
indtil nu er det gået helt fint. Vi lufter ham på rastepladserne og
han trives i bilen.
 Efter
en kraftig tordenbyge i løbet af natten, er vi klar til at fortsætte
gennem Holland, og vejret er for en gang skyld tørt. Da vi drager af
sted finder vi ud af at vi alligevel vil kigge ind forbi familien.
Her har Yvonnes søster et hestestutteri, og vi kan overnatte der.
Som sagt så gjort og vi får et par gode dage i familiens selskab.
 Efter
familie besøget er det tid at drage videre mod det franske, og
vejret er fra sin sommerlige side og aircon.-anlægget kører flittigt
i bilen for at køle både hund og passagerer, og da bilen både skal
trække 1350 kg. campingvogn og aircon., samt brødføde den 2,5 liters
store benzin motor, ja så må vi altså besøge et par tankstationer på
vejen. Men hvad, Kalle skal jo også luftes.
Der var selvfølgelig vejarbejde i
Kennedy tunnelen i Antwerpen, så vi måtte en tur ind omkring
centrum, førend vi var på rette vej mod den franske by Lille. Det
bliver aldrig rigtigt sjovt at køre
gennem en storby med den travlhed og så med campingvogn bagpå. Jeg
må endnu engang sige at det er en god investering med et navigations
anlæg. Dette betyder at du ikke laver de helt store fadæser og
kommer gennem byen uden at have et blodtryk på over 200. Vi kom også
forbi og gennem Frankrig til Vores bestemmelsessted, Byen
Merville-Franceville nær byen Caen. Her kom vi i solskinsvejr til
pladsen. Vi fik opsat vognen. Der var dog ikke megen plads og 3
meter reglen er her en regel man sådan bare kender til, men
nødvendigvis ikke behøver at forholde sig til. Pladsen var helt
fuld, så det var godt at vi havde reserveret hjemmefra.
 Den
første dag i det franske var planlagt til at gå til selve
invasionskysten, men den druknede stort set i regn, der silede ned
til midt på eftermiddagen. Men så kom solen og vi fik en pragtfuld
aften hvor Kalle fik en ordentlig luftetur på den stor strand med
Atlanterhavet som brusende sene.
Så det blev først den næste dag vi kom ud og oplevede hele invasions
kysten og det kan der og er der skrevet meget om. Men vi kan bidrage
til, at det er en fantastisk
 oplevelse
og specielt den store Amerikanske kirkegård med alle de hvide kors
er en stor oplevelse. Desværre er det en af de mere dystre, men godt
for børnene at opleve, så de også ved hvad som er hændt i historien.
Vi fik en dejlig gåtur i byen Arromanches. Her ligger stadig en del
af de landings-enheder de allierede brugte ved invasionen. Byen er
en lille turisflække med et museum over invasionen og en dejlig
lille gågade der snor sig fra havnen. Her er der en del små
hyggelige spisesteder. Vi indtog dog frokosten sammen med Kalle bag
i bagklappen på Volvo'en.
En dejlig dag med store oplevelser vi kan anbefale andre at få. Nu
går turen i morgen videre til Britanie. Her skal vi ligge nær byen
Erquy, og vi skal forhåbentlig følge Tour De France som ankommer til
byen St-Brieuc lørdag, så vi håber at kunne komme tilbage her med
billeder fra denne begivenhed...
På gensyn Fam. Nielsen
|
