Så er tiden komme hvor vi skal mod det danske. Der er cirka 1.400
kilometer hjem, så vi regner med at snuppe den over to dage. Vi forlader
campingpladsen ved 8 tiden om morgenen, og har valgt søndag som køredag,
for det første håber vi italienerne sover længe og vi ved at lastbilerne
ikke kører i Tyskland.
Ja, så går det nedad. Vejene er smalle og noget stejle, men faktisk
meget overskuelige. Mon det er Peer der leder efter sin bil i vejkanten,
eller er han begyndt at motionere?
Vi holder jævnligt hvil for Kalles skyld. Han får lige en tår vand og en
luftetur. Da vi altid sørger for at Kalle har det køligt, er der udenfor
noget varmere end inde i bilen. Så render vi andre, på grund af et
hårdtarbejdende klimaanlæg, gladelig rundt med snotnæser.
Hobby vognen har været en god oplevelse. Vi har haft en dejlig tur og
den har ikke voldt os nogen problemer. Vores halvgamle bil har også
klaret skærende godt. Med den nye Kleemann tunings boks har den gået
imponerende 9 kilometer på literen, og været mere end villig til at
slæbe sig op af bjergene. Det lyder måske ikke af meget når man
sammenligner nye diesel biler, men denne her er fra 2001 og er en 2,2
liters med 1.500 kilo i egenvægt og ekstra ferievægt, så det er rimeligt
godt gået med 1.500 kilo på krogen i et noget kuperet terræn.
På hjemvejen overnattede vi på en rasteplads i det Tyske. Normalt
overnatter vi ikke på rastepladser. Da det var blevet lidt sent, og vi
denne gang var mange, så vi kunne holde med dørene op ad hinanden, tog
vi chancen. Jeg syntes nu ikke det er nogen rar oplevelse at sove her.
Jeg bliver konstant vækket af lastbilers starten eller kommen og de
andre biler, der fare af sted hen over pladsen.
Men jeg må indrømme det er nemt at sætte et par ben ned og derefter
krybe til køjs uden først at skulle finde campingplads og sætte op m.v.
Næste morgen tager det ikke mange minutter før vi er på vejen
igen. Jeg er ikke sikker på vi gentager dette uden at være flere, men
som her er det ikke noget problem, og vi har nemlig installeret en NX5
alarm med både gas og overfald.
Ja og så nåede vi Karlslunde rasteplads lidt syd for København, hvor vi
kan komme til at tømme og rense toilettanken - og så selvfølgelig lige
kramme eventuelle rejsekammerater, få sagt på gensyn til den næste gang
vi skal ud i det store udland. For som en kendt digter engang skrev; ”at
rejse er at leve.” Ja, der er i hvert fald noget om det. For
selvfølgelig er det dejligt at komme hjem, men det er nu også skønt med
dejlige solskins ferieminder, når vi sidder i den danske vinter. Vi
glæder os i hvert fald til den næste tur vi skal på
