|
|

I dag er vi kørt kommet videre til Ledro søen, der ligger lidt nord for Gardasøen. Ledro
søen ligger meget idyllisk i cirka 650 meters højde. Vejene herop er ikke så brede, så der
skal kravles lidt, for at nå herop. Når du er nået herop, opdager du dog, at det er alle
anstrengelserne værd.

Vi er checket ind på Camping Ledro, der ligger lige ved siden af søen, hvortil der er adgang
direkte fra pladsen. Vi har fået anvist en dejlig plan plads, hvor græsset godt nok er lidt
slidt, men det er varmt og regn har vist sig i et stykke tid. Enheden er typisk for
Italienske campingpladser - ikke for stor, så en Hobby 540 og en bil er lige til øllet. Vi
får dog bakset os på plads, og kan snuppe frokosten på terrassen.

Tæt ved Camping Ledro ligger Museo delle Palafitte del Lago de Ledro, et museum hvor der
vises nogle huse, som man mener har stået på bjælker ude i søen for op til 4.500 år siden.
Husenes eksistens var ukendt indtil man opdagede rester af dem i mellemkrigsårene, hvor søen
skulle tømmes for at bygget et vandkraftværk. På baggrund af fundene har man på museet
genskabt kopier af de gamle huse. Udover husene, er der fra den tid også andre ting på
museet. Det er helt sikkert et besøg værd.

Her ser du et af husene indenfor. Lige denne type, har nok været beboet af mere velhavende
folk, måske en høvding eller anden person, der har haft betydning for lokalsamfundet.

De gamle beboere havde også både, eller snarer kanoer. De er også genskabt og ligger til kaj
ved foden af museet. Engang imellem om søndagen, holdes der et lille race i de gamle både.

En anden ting du bare skal opleve på egnen er byen Limone. Den ligger lige ned til
Gardasøens nordlige ende. Limone er en oplevelse, både i selve byggestil, hygge og skønne
steder, som du kan spadsere til, og få rige synsindtryk af et gammelt Italiensk havnemiljø.

Du går af små kringlede gader. Her er stejle op- og nedgange og skønne kig til små
havnemiljøer, hvor de lokales både ligger for fortøjning. Du kan, hvis man kigger bort fra
et par hundrede turister, sagtens føle dig flere hundrede år tilbage i tiden.

Og flot, det er der i Limone. Kalle trasker fornøjet med, og får en kop vand i ny og næ, når
vi enten kommer forbi en fontæne eller en af byens mange vandpumper. Vi har gemt et
aflagt isbæger, som udmærket lader sig anvende som drikkeskål for ham. Jeg skal dog lige
sige, at de lokale tjenere på de små spisesteder, er utrolig flinke til at komme med en skål
vand til Kalle. De fleste steder spurgte vi, om han måtte komme med ind. Det var ok overalt,
hvor de straks kom med en skål frisk vand til ham.

Ja - så mødte vi lige hele holdet på et spisested - igen. Her fik vi lidt køligt til halsen
og igen fik Kalle lov at komme med ind og få en skål koldt vand i en separat hundeskål. Så
det er faktisk meget nemt at have hund med på ferie, især hvis den er en rolig type som
vores, der faktisk ikke kan blive roligere i varmen.

Til sidst slentrede vi en tur ned af byens berømte havnepromenade. Her kan jeg godt forstå,
at der har været mange turister gennem årene, for her er kønt.

Når dagen så går på hæld, så er det tid til lidt udendørs råhygge. Er der noget skønnere end
levende lys og en fantastisk aften i den Italienske sommer? Selvfølgelig lige tilsat et glas
rødvin ikke at forglemme? Vores tur er ved at være forbi og vi skal til at finde Danmark, vi
vender snart tilbage med mere nyt.
Læs mere i næste afsnit.
Familien Nielsen
© www.campingferie.dk 2007
|