Inden afgangen til Levico skal vi lige mødes med et par guider, der vil føre os op i
bjergene til lidt trekking til et af de højeste punkter i området. Navnet er La Terrazza
Delle Dolomiti. Det er kun Christian og jeg selv der tør binde an med højderne. Alligevel
drager vi af sted med højt humør.
Efter en opkørsel på hele 27 hårnålesving og et løft til omkring 1.900 meter, står vi ved
foden af den lift, der skal få os op til en fantastiske udsigt i hele 2.550 meters højde.
Allerede her nede ved foden er udsigten nu fantastisk.
Ved indgangen til liften er billeder og rester fra den første lift på stedet,. Den ser nu
ikke særligt holdbar ud, så jeg håber den nye er mere sikker. Dette er i øvrigt den
næsthøjeste lift i Europa.
Hvis du står ved starten, ser det altså rigtigt højt ud. Det sidste stykke ser ud til at gå
næsten lodret. Tanken om, at skulle køre hele vejen op i to sølle kabler, får Christian til
at se lidt bleg ud. Jeg får nu ham hurtigt overbevist om, at det nok skal holde til os og de
andre. der køres jo op og ned flere gange om dagen.
Så går det bare op ad. Det føles ikke som om det går særligt stærkt. Men da vi møder den
anden lift, som er på vej ned, så opdager vi pludseligt hvor stærkt de gård. Udsigten er
fantastisk. Jeg har ikke set mage før, og nu hjælper det fantastiske vejr jo også. Jeg glemt
helt at tænke på liftscenerne med Richard Burton og Klinten i krigsfilmen Ørneborgen.
Her er vi oppe på toppen. Det er et fantastisk skue, og heroppefra kan kan se udover både
Dolomitterne, Alperne og 3 forskellige lande. Der er sikkert mange, som har været højt oppe.
Men her er man rigtigt højt oppe. La Terrazza Delle Dolomiti er en fantastisk
attraktion, hvis du er i området, og selvfølgelig ikke lider af højdeskræk, må du ikke må
snyde dig selv for oplevelsen.
Her er et lille kig ned. Jeg kan forsikre dig om, at det også føles som om der er langt ned.
Oppe på bjerget står der et lille skilt, som henviser til andre seværdigheder. Et af dem var
et spisested. Jeg blev dog ikke klar over, om jeg bare kunne spadsere over bjergryggen,
eller jeg skulle være egentlig klatrer, for at nå derover. Næste gang jeg kommer forbi, vil
jeg huske at spørge en af de lokale. Da vi kørte ned igen med liften, så vi flere
bjergbestigere i gang med at klatre op mod toppen - selvfølgelig uden lift.
Med dagens fantastiske oplevelse i bagagen, er det blevet tid til at drage videre på vores
tur. Denne gang med mål i Levico. Vi skal besøge camping Levico, der ligger ved bredden af
Levico søen. Vi har været her før og syntes vældig godt om stedet, så vi glæder os meget. Så
Hobbyen er kommet på krogen, og efter at være kommet ned fra bjergene, er det bare derudaf
af den flade motorvej.
Vi kommer tilbage i morgen med mere nyt.
Familien Nielsen
.gif)
