www.campingferie.dk
 

Efteraarsturen.dk

 
 

Campingvognen der køres i: KABE Safir TDL

 
 • Start
 • Del 1 (Kbh. til St-Cyr-Sur-Mer)
 
 • Del 2 (St-Sur-Cyr-Mer)
 
 • Del 3 (St-Cyr-Syr-Mer til Cavalaire-Sur-Mer)
 
 • Del 4 (Cavalaire-Sur-Mer til St. Tropez og Port Grimaud)
 
 • Del 5 (Fontaine-de-Vaucluse, Avignon og Pont du Gard)
 
 • Del 6 (Avignon til Pyrenæerne)
 
 • Del 7 (Andorra)
 
 • Del 8 (Cahors og Chateau Caix)
 
 • Del 9 (Atlanterhavet og Íle D'Oléron)
 
 • Del 10 (Troglodyt-boliger ved Loire-floden)
 
 • Del 11 (Slotte og borge ved Loire-floden)
 
 • Del 12 (Fontevraud-klosteret og Richard Løvehjerte)
 
 • Del 13 (Notre Dame - Katedralen i Chartres)
 
 • Del 14 (Fra Frankrig til Belgien)
 
 • Del 15 (Fra Belgien til Danmark)
 
  Flere dagbøger fra turen er på vej... Kig forbi om et par dage igen.
 

Efteraarsturen.dk

 
 
Efteraarsturen.dk  -  Del 5
 Tekst & foto: Lisbeth & Peer Neslein

Dagbog fra Sydfrankrig
Mod nye oplevelser
Lisbeth og Peer Neslein fortæller:
De 4 unge (og Signes hundehvalp Hannibal) har pakket Hobby campingvognen og hægtet den på vores Hyundai Sonata. Vi har kysset og krammet og ønsket dem god rejse hjem.
Og pludselig bliver der stille i vores KABE, hvor vi alle har siddet og hygget os om aftenen.
Vi pakker vores ting og betaler med en stak Camping Cheques for opholdet på Camping Cros du Crouton i Cavalaire-sur-Mer.
Nu skal vi ud og køre med vores KABE efter vores Hyundai Santa Fe. Det bliver spændende. Vogntoget er hægtet på og alt er tjekket en ekstra gang.
Og så er det af sted mod vest.

Fontaine-de-Vaucluse
Vores første mål er Fontaine-de-Vaucluse øst for Avignon, hvor vi skal se et kildevæld som i tidernes morgen har stået lige op i luften, fra en underjordisk kilde.

Nu, i efteråret, er der ikke så meget vand tilbage, men det fortælles at det er helt fantastisk om foråret, hvor det kan stå op af grotten i en tyk vandstråle.

På billedet kan man se hvordan vandet har hulet klippen ud. - Viktor er ikke specielt interesseret i seværdigheder.


Vandet er trukket helt ned i bunden af grotten. Dykkere har været mange hundrede meter nede i grotterne for at finde kildens udspring, eller bunden af grotten, men uden resultat.

 

Vi har været på stedet før og vil blot se det igen, idet det er et dejligt sted.
Specielt floden med de grønne bundplanter er meget smuk.


Videre
Ad de små veje kører vi mod Avignon, hvor vi skal finde den campingplads som er med i Camping Cheques systemet. Den ligger faktisk midt i centrum, ved Rhone-flodens bred, med udsigt til Pavernes Palads (har vi læst).

Avignon
Jeg har lagt en nogenlunde position ind i min VDO navigator, men jeg ved ikke om den er rigtig. Så mens jeg følger navigatoren gennem byen, følger Lisbeth med på kortet, hvor hun har fundet pladsen. Jeg er temmelig bange for at komme ind ad en forkert vej, så jeg pludselig kommer
indenfor den ca. 5 km langs ringmur, rundt om den gamle by. Der inde er gaderne så smalle at kun personbiler kan køre der.

Efter lidt køren over og under broer og hastige vognbaneskift, finder vi pladsen, der er meget stor. Vi kan bo hvor vi vil, men der er store træer på hele pladsen, så farvel til dansk tv. Jeg kan slet ikke modtage noget som helst på parabolen.

Hurra – der er nemlig verdensmesterskaber i landevejscykling i TV, mens vi bor der. Og det har jeg glædet mig til at se. At der så speakes på fransk gør

Jeg beslutter i stedet at teste den standard-monterede elektroniske antenne.
- Den finder 3 franske kanaler.

mindre. Jeg kender mange af rytterne og kan selv følge løbet. Bare der er billede på skærmen.

Om aftenen går vi en tur rundt om campingpladsen, der ligger helt ned til Rhone-floden med udsigt til Pavernes Palads og den gamle bro som kun når halvt over Rhone-floden, som for flere hundrede år siden skyllede den anden halvdel bort. Vi nyder synet mens solen går ned og lysene tændes i byen..

Pavernes Palads
Næste morgen tager vi bilen og kører over broen til byen for at parkere lige uden for Pavernes Palads, hvor der er en stor parkeringsplads.

I 1309 besluttede Pave Clemens 5. at flytte fra Rom til Avignon på grund af uro i Italien. Her blev han og hans 6 efterfølgere til 1376, hvor Paven igen vendte tilbage til Rom.
Vi benytter lejligheden til en rundtur i de store bygninger som dog ikke rummer meget indbo.

Vi kigger også indenfor i kirken, Catedrale de Notre-Dame-des-Doms,
hvor en gudstjeneste er i fuld gang


Pont du Gard
Vi slutter dagen vest for Avignon hvor vi ser den 2.000 år gamle romerske akvædukt, som er et imponerende bygningsværk.

Det menes at broen blev brugt i 400-500 år, hvor den indgik i en vandledning, der skulle føre vand fra kilderne i Uzés til Nimes. En strækning på 50 km. Broen er 49 meter høj og de enkelte stenblokke vejer omkring 6 tons.
Det er ufatteligt at man for 2.000 år siden, uden moderne teknik, kunne opføre et bygningsværk som står den dag i dag.

På gensyn om nogle dage.

Med venlig hilsen
Lisbeth & Peer Neslein (og Viktor)

Videre til Del 6

Om www.campingferie.dk   -   Neslein Kommunikation ApS © 1996-2012   -   E-mail: info@campingferie.dk