Dagbog fra Sydfrankrig
Nu må du ikke forvente at læse en kronologisk dagbog, for det er
ikke hensigten med disse rejsebreve fra Sydfrankrig. Der er mere
tale om ”Postkort” og udpluk fra dagbogsnotater fra vores tur i
det Sydfranske.
Frihedsgudinden
Vi har taget hul på vores sidste dag på campingpladsen i
Saint-Cyr-Sur-Mer, hvor jeg sidst fortalte om byens miniudgave af Frihedsgudinen.
En kvik læser (Steen-Birger Aagaard) - tak Steen-Birger -
har sendt mig en mail med et link til byens turistside,
hvor der står lidt på engelsk samt en del på fransk om statuen.
(Det franske hjalp mig ikke meget).
Og så fandt jeg et postkort af Frihedgudinden i byen med engelsk
tekst på, som ligeledes fortæller lidt mere af historien som er
følgende:
”Foran rådhuset på Place Portalis, er opstillet en miniudgave af
Fridesgudinden i New York, skabt af kunstneren F.A. Bartholdi. Han
er manden bag den originale statue i New York som blev afsløret i
1886. Den lille miniudgave er 2,50 meter høj, hvilket i øvrigt er
samme længde som pegefingeren på den originale statue.
Statuen i Saint-Cyr-Sur-Mer blev opstillet i 1903 på foranledning
af entreprenøren Anatole Ducros, som havde en speciel forkærlighed
for den lille by”.
Aubagne
Vi har bl.a. været en tur i Aix-en-Provence for at komme på
marked, hvilket vi ikke dog kom på grund af kø-kørsel. I stedet valgte
vi at finde Fremmedlegionens museum i Aubagne og med vores
VDO-navigator blev vi da også ført gennem byens ofte meget små gader
hvor man ligge kunne komme igennem.
Langt om længe holdt vi foran kasernen, som desværre var lukket
mellem kl. 12 og 15 og klokken var selvfølgelig 12.30. Så det blev
heller ikke til noget. Men vi blev ikke helt snydt for at se
uniformer, for på vej ud af byen, kom der pludselig en politibil
op på siden af os og vinkede os ind til siden.
Ude af bilen pegede betjenten på mine øjne og på lyskurven vi
netop havde passeret og sagde ”Rouge”. ”Kørt over for rødt?” –
jamen jeg havde ikke set der var en lyskurv helt ind ved siden af
vejen. Alle andre kørte også over? Jeg talte engelsk mens
betjenten talte fransk, men vi vidste begge hvad det handlede om.
”Remember next time” sagde betjenten og sagde at jeg kunne køre
videre. ”Thank you very much, Sir” - Pu-ha, det var heldigt.
Flere uheld
Nu er det sådan at et uheld sjældent kommer alene, så om aftenen
kørte Lisbeth og jeg de 500 meter hen til en restaurant for at
spise. Alt gik godt lige til vi holdt ud for campingpladsen kl.
20.30 og porten var låst.
De sidste dage havde porten været åbent til kl. 22.00, hvorefter en
vagtmand kunne lukke en ind. Nu var det efter 1.oktober så ingen
vagtmand og en låst port. Bilen måtte vi efterlade på
parkeringspladsen på stranden. Det er sgu ikke rart.
Så kunne jeg jo lige så godt ligge vågen den halve nat og brygge
en historie sammen som jeg kunne fortælle mit forsikringsselskab
(Trekroner), når jeg næste morgen fandt en tømt bil, eller en bil
overmalet med graffiti, eller måske kun med et par smadrede
vinduer, hvis den da ikke var helt væk.
Næste morgen kl. 7.55 stod jeg ved bilen som gudskelov var hel, så
kl. 8.00 kørte jeg den ind på campingpladsen igen.
Kl. 9.00 tjekkede vi ud og betalte kr. 107,50 Euro for 5
overnatninger (160 kr. pr. nat inkl. hund og bad). Pladsen
modtager desværre ikke Camping Cheques.
Mod nye mål
Og så satte vi kursen mod Cavalaire-sur-Mer hvor vi skal bo den
næste uges tid på Camping Cros De Mouton. Her kan vi betale med
Camping Cheques. Her kommer familiens yngste medlemmer med vores
nye KABE Safir. Det bliver sgu dejligt at se børnene, og
selvfølgelig vores nye KABE.
Men det kan du læse mere om, om nogle dage.
I mellemtiden slapper vi af under vores Isabella Sun-Z, mens tøjet
hænger til tørre.
Stor campinghilsen
Fra
Lisbeth, Viktor (vovhund) og Peer
Videre til Del 4
