www.campingferie.dk
 

Efteraarsturen.dk

 
 

Campingvognen der køres i: KABE Safir TDL

 
 • Start
 • Del 1 (Kbh. til St-Cyr-Sur-Mer)
 
 • Del 2 (St-Sur-Cyr-Mer)
 
 • Del 3 (St-Cyr-Syr-Mer til Cavalaire-Sur-Mer)
 
 • Del 4 (Cavalaire-Sur-Mer til St. Tropez og Port Grimaud)
 
 • Del 5 (Fontaine-de-Vaucluse, Avignon og Pont du Gard)
 
 • Del 6 (Avignon til Pyrenæerne)
 
 • Del 7 (Andorra)
 
 • Del 8 (Cahors og Chateau Caix)
 
 • Del 9 (Atlanterhavet og Íle D'Oléron)
 
 • Del 10 (Troglodyt-boliger ved Loire-floden)
 
 • Del 11 (Slotte og borge ved Loire-floden)
 
 • Del 12 (Fontevraud-klosteret og Richard Løvehjerte)
 
 • Del 13 (Notre Dame - Katedralen i Chartres)
 
 • Del 14 (Fra Frankrig til Belgien)
 
 • Del 15 (Fra Belgien til Danmark)
 
  Flere dagbøger fra turen er på vej... Kig forbi om et par dage igen.
 

Efteraarsturen.dk

 
 
Efteraarsturen.dk  -  Del 1
 Tekst & foto: Lisbeth & Peer Neslein

Afgang med forhindringer
Peer Neslein fortæller:
Det er ikke altid at det går som man forventer, selv om man har planlagt tingene i god tid.
I foråret bestilte jeg en ny KABE Safir TDL og da det var gjort og jeg havde fået bekræftet leveringstidspunkt, som var midt i september, ansøgte min kone om orlov fra sit job.
Campingvognen skulle leveres omkring den 14. september, og for at få tid til at indrette den og pakke, valgte vi at starte vores 5-ugers tur den 26. september.
Den 12. september fik vi besked på at produktionsplanerne var rykket, pga. succes i bl.a. Danmark, så de var ikke kommet i gang med de nye 2004 modeller... endnu?
Den 26. september pakkede vi derfor Campingferie redaktionsvogn, en Hobby 495 UL, for vi skulle af sted den aftalte dato. Vi hægtede den på min kone Lisbeths Hyundai Sonata 2,0, for at sætte kursen sydpå, mod 5-ugers oplevelser i det sydfranske.
Og vi kom af sted, i en i øvrigt dejlig Hobby med enkeltsenge.
Den danske importør af KABE, Caravan Ringen, har oplyst at vores KABE Safir bliver færdig på fabrikken i Tenhult i Sverige onsdag den 1. oktober. Så den dag holder vores datter Signe og min bror Jann, udenfor fabrikken i vores Hyundai Santa Fe, for at køre campingvognen til klargøring hos Bije Fritid & Camping i Helsinge, som skal montere en Oyster parabol og måske en solcelle (hvis de når det).
Fredag den 3. oktober kører Signe og hendes kæreste Andreas sammen med lillebror Rasmus og hans kæreste Karina til Caravelair i Sydfrankrig, hvor vi skal mødes med dem søndag den 5. oktober. Og så skal vi bytte biler og campingvogne og hygge os sammen en uge. Men mere om det når den dag kommer.

Her og nu skal du lige opdateres over de sidste par dages oplevelser: Fredag den 26. september kl. 17.00 var vi (Lisbeth, vores hund Viktor og undertegnede) klar til afgang.

Lisbeth og Peer med hunden Viktor

Lisbeth og Peer med hunden Viktor

Næste stop var færgen i Rødby, hvor vi benyttede lejligheden til at nyde lidt aftensmad i restauranten.
Og så var vi i Tyskland hvor mørket allerede var faldet på.
Kl. 22.00, efter 338km kørte vi ind på rastepladsen i Stillhorn, hvor vi fandt en plads mellem rækken af lastbiler.

Lisbeth og Peer med hunden ViktorNarkosegas og overfald
Med tanke på narkosegas og overfald fik jeg en god ide med at blokere døren med en ”marker” som jeg satte i klemme, så den virkede som en låsepal.
Og så tændte jeg vores narkosealarm, som kører på 12 volt. Jeg har nemlig batteri i vores Hobby, så jeg bl.a. kan bruge alt lys i hele campingvognen, når vi holder et sted hvor vi ikke har adgang til 230 volt.
Og så var det bare at sige godnat. I morgen er første dag på vores 5 ugers tur.

Næste morgen sov vi længe, lige til kl. 8.00, men vi havde også været på arbejde hele fredagen før vi tog af sted i går, så det var rart at få sovetLisbeth og Peer med hunden Viktor igennem.
Da jeg kom ud af vognen måtte jeg konstatere at alle var kørt, og vi holdt mutters alene på rastepladsen.
Resten af dagen gik med kørsel gennem Tyskland (som de fleste sikkert kender til hudløshed), til vi kørte ind i Frankrig ved Müllhouse.
Efter 931km kørte vi ind på en rasteplads før Besancon, hvor vi gik en tur blandt de mange lastbiler for at finde et sted hvor vi kunne holde i sikkerhed.
Efter 931km behøver man ikke tage en sovepille for at falde i søvn.
Lisbeth og Peer med hunden Viktor Det tager ikke mange sekunder, så er man i drømmeland.
Om natten kom der regn, torden og lyn, så vi følte at vognen var ved at vælte, men det gik.
Næste morgen, søndag den 28. september, regnede det endnu og sådan fortsatte det næsten hele dagen, mens vi arbejdede os ned gennem Frankrig mod Saint-Cyr-Sur-Mer, hvor vi skulle møde Kirsten og Finn (Svoger og svigerinde). Mødestedet var byens campingplads Les Baumelles, hvor de har tilbragt de sidste par uger.

Her kan vi lige nå at være sammen med dem nogle dage, før de skal hjem.


Kl. 17.00 trillede vi ind på campingpladsen, mens solen kom frem. Finn og Kirsten havde kaffen klar da vi kom. Det var skønt efter ca. 1.950km på 2 døgn.

Lisbeth og Peer med hunden Viktor

Kirsten, Finn og Lisbeth


Mor og far fandt heldigvis en god parkeringsplads...

Dagen sluttede med en vandretur langs stranden, en dejlig middag på en restaurant og en smuk aften.

Velkommen til Sydfrankrig.

 

Med venlig hilsen
Lisbeth & Peer Neslein
- og Viktor (vov-vov)

Kirsten, Lisbeth og Finn

Videre til Del 2

Om www.campingferie.dk   -   Neslein Kommunikation ApS © 1996-2012   -   E-mail: info@campingferie.dk