Tekst & foto: Lisbeth & Peer NesleinNår sommerferien er
overstået og bladenes farve og natte-temperaturen fortæller, at vi
er på vej ind i efteråret, drømmer mange campister om at kunne rive
en måned ud af kalenderen, hægte campingvognen på bilen, og køre
sydpå.
Men hvorfor ikke leve
mens man gør det - og opleve tingene
mens man tør det. Det har de 2 campister Lisbeth (51 år) og
Peer Neslein (54 år) besluttet, så den 26. september 2003
hægtede de en ny KABE Safir TDL efter deres Hyundai Santa
Fe og satte kursen mod Sydfrankrig.
Camperer hele året
Peer Neslein fortæller:
- Nu er jeg jo i forvejen så heldig, at jeg pga. mit arbejde som
redaktør på Campingferie.dk, er på en
del campingture i løbet af
året. Det eneste der har manglet på turene er min kone, som til
daglig er ansat som socialpædagog og således ikke kunne tage med på
min rejser, når de lå uden for ferieperioderne.
- Men nu har vi taget springet og er taget på en 5 ugers
efterårstur gennem Europa. Måske er det en forsmag på det
vi kan forvente, at opleve som efterlønsmodtager om 8-10 år,
hvis der vel at mærke er noget der hedder efterløn til den tid.
- Min kone har fået orlov fra jobbet, vores hund Viktor (en
Westi) er blevet vaccineret og jeg har pakket digital kamera,
mobiltelefon og bærbar computer. Så kan vi lægge rejsedagbøger
på nettet undervejs, og derved give både rejselyst og
rejseerfaringer videre til andre rejselystne.
- Et er jo at campere sydpå i sommersæsonen, men hvordan
er mulighederne uden for sæsonen. Det vil vi finde ud af,
fortæller Peer Neslein, der til daglig driver campingferie.dk,
som er navnet på både en internetportal, tv-udsendelser samt
et nyt gratis campingmagasin, som kommer 4 gange om året.
Men rejsen han er på med sin kone Lisbeth har fået sin helt
egen internetportal, nemlig www.efteraarsturen.dk - hvor du
kan læse om ægteparrets rejse fra dag til dag.
Rejseruten
Peer Neslein fortsætter: Vi har ikke nogle faste rejseplaner
men vi skal direkte ned til St.-Cyr-sur-Mer, hvor vi skal møde
noget familie på en campingplads. Efter nogle dages hygge
med familien skal de desværre hjemad, mens vi fortsætter til
Aix-en-Provence, hvor vi bliver et par dage. Herefter går turen
til Avignon og Pont Du Gard og videre til Pyrenæerne.
Bruger Camping Cheques
Undervejs, vil vi så vidt det er muligt, bo på pladser der
modtager Camping Cheques som vi har købt hjemmefra til
kr. 99,50 pr. overnatning inkl. strøm. I Pyrenæerne vil vi
besøge Andorra og så går turen ellers nordpå til Cahors, hvor
vi skal forbi Dronning Margrethes og Prins Henriks vinslot
Chateau Caix. Og så går turen tilbage mod Middelhavet og
byen Caravelair, hvor vi skal mødes med vores ”børn” Signe og
Rasmus og deres kærester Andreas og Karina, som har planlagt
at besøge os i deres efterårsferie. Det giver os mulighed
for at ligge stille en uges tid. Når vi igen bliver alene kører vi
nordpå mod Paris hvor vi bl.a. skal se Versailles-slottet.
Og så ved vi ikke om turen går mod Holland, Belgien eller Tyskland.
Det kan du finde ud af ved at følge med, her på
www.efteraarsturen.dk, slutter Peer Neslein.
Fra den 29. september
kan du læse Lisbeth og Peer's dagbøger fra turen, her på siden.
Videre til Del 1