Til Forsiden  

Aabybro Camping & Fritid

Danmark Rundt 2003

 

   Dag 1

   Dag 2

   Dag 3

   Dag 4

   Dag 5

 

 

 

 

Danmark Rundt 2003


Dag 4

Flyvesandet Camping på det nordlige Fyn er en dejlig naturplads, med parceller der ikke er afgrænsede af hække. Vi føler at vores pladser er meget store og luftige, så man har det for sig selv selv, selv om pladsen er fyldt. Pladsen er absolut et besøg værd, hvis man kan lide den danske natur - og med sin beliggenhed ned til vandet - er den helt unik.
Vores ophold på Flyvesandet slutter med en solnedgang som man kender fra en amerikansk film – men den er bare fynsk – for ”Fyn er fin” som Lasse og Mathilde så rigtigt har sunget om. (I øvrigt en tekst og melodi der er skrevet af Jan Monrad.)


Efter en god nats søvn er vi på vej væk fra Fyn til Sjælland, hvor første stop er Trelleborg, hvor vi igen, som i Jelling, krydser vikingernes spor. Og igen er det Harald Blåtand der lægger navn til at have opført Trelleborg omkring år 980.
Trelleborghuset er opført i 1941 som en kopi af ét af forborgens huse.

Fra Trelleborg fortsætter vores rejse til Jyderup, hvor vi skal bo på byens campingplads, som meget praktisk hedder Jyderup Camping.
Steen Peitersen er lejrchef og driver pladsen sammen med sin kone Bente og straks man kommer ind på pladsen ser man at her er der tjek på tingene. Vi stiller hurtigt vores campingvogne op mens Aase kører sin campingbil på plads foran hendes bustelt som
står her i forvejen.
Dette er nemlig Aases sommerplads og her skal hun bo de næste 6 uger.
Denne gang sætter vi 3 stk. Shadow solmarkiser op, da det tegner til en byge, som dog aldrig bliver til noget.



 

Kl. 18.00 er der fællesspisning på campingpladsen til ære for vores lille kortege.

 

 


 

Til gengæld holder vi åbent hus i vores store Adria 743 og lille T@B som mange gerne vil kigge ind i.

 

 

 

 

Dagen slutter med en smuk solnedgang bag Jyderup Camping og Skarresø.

Campinghilsen sendes af
Signe & Peer Neslein

 

 

Videre til Dag 5  -  Tilbage til Dag 3


Om www.campingferie.dk   -   Neslein Kommunikation ApS © 1996-2012   -   E-mail: info@campingferie.dk