|
Dag 3
Tilbage til nutiden
Morgenmaden
indtager vi på Ådalens Camping ved Esbjerg, hvor vi har boet i
nat.
Det har været dejligt at bo på pladsen, som virker som om der
er tjek på det hele. Og det er der. Flotte toiletter og bad.
Og så får vi i øvrigt at vide at den servicebygning som jeg
roser er den gamle bygning. Hvis det er den gamle bygning
behøver jeg ikke se den nye.
Peter der driver pladsen sammen med sin kone Britta fortæller,
at de lige er blevet færdige med at bygge deres pool.
Pladsen holder åbent hele året, så kommer du til området
omkring Esbjerg bør du besøge pladsen.
Vesterhavet
Vi
pakker vores campingvogne og campingbil og forlader pladsen
med kurs mod Vesterhavet. Vi skal nemlig se de ”4 hvide mænd”
som er blevet Esbjergs vartegn, i øvrigt skabt af Svend Wiig
Hansen i 1994 i forbindelse med Esbjerg 100 års jubilæum.
Titlen på kunstværket er ”Mennesket ved havet” og det er vel
egentlig meget relevant for Esbjerg som er en fiskerihavn.
Fyn
Og
så kører vi tværs over Jylland for at komme til Fyn hvor vi ad
de små veje finder frem til DCUs campingplads Flyvesandet, der
ganske som navnet antyder ligger midt i sandet, direkte ned
til havet.
Lejrchef Kaj Hansen - der er en meget populær person - guider
os hurtigt frem til de 3 pladser vi har bestilt. Pladsen er
nemlig udsolgt i øjeblikket.
Igen
sætter vi hurtigt 2 stk. Shadow solmarkiser op på den store
Adria, mens UngCamping.dk sætter solsejlet på den lille T@B.
I løbet af eftermiddagen kommer der mange forbi vores Adria,
for at høre hvor stor den egentlig er. Andre campister kommer
og
takker
os for gode tv-udsendelser på DK4. Tak for det, det varmer.
Rigtig god Adria
Min Adria Classica 743 PU er udstyret
med Alde centralvarme med el-patron og gulvvarme (folie). Den
er også udstyret med mikroovn og en overkøje som er indbygget
i overskabet i midtersiddegruppen.
Vognen har også
alufælge og radio med CD. Køleskabet er på hele 135 liter med
en
separat frostboks.
Vores kvikke tv-fotograf Jann Nielsen
mener at den hedder Adria 743 PU fordi de fleste når de ser
den siger: ”Pu.....” hvor er den lang”. Men det tror jeg nu ikke
er helt korrekt. Men den er lang, men trods alt ikke længere
end at man godt kan køre med den.
Og så nyder vi ellers at sidde lidt foran vores vogne og hygge
og snakke i det dejlige danske sommervejr. Det samme gør mange
andre campister.
Det er sgu dejligt at være campist.
På gensyn i morgen.
- Peer & Signe Neslein
Videre til Dag 4
-
Tilbage til Dag 2
|