Signe Neslein fortæller:
Vintercamping er for mig en helt speciel måde at nyde campinglivet på.
Man er som familie samlet på en mere intens måde end om sommeren hvor
døren til campingvognen som regel altid står åben. Om vinteren er døren
lukket og sneen fyger rundt om vognen, der hænger istapper fra vinduerne
og når man sidder i vognen og drikker en varm kop kakao og kigger ud af
vinduet er det et smukt hvidtklædt landskab der møder en. Alt ånder ro og fred.
På en vintertur er det uden tvivl campingvognen eller for den sags skyld
autocamperen der danner rammen for oplevelsen. Og her tænker jeg primært
på det varmesystem vognen er udstyret med. På denne tur har vi (min
lillebror, min datter og jeg selv) hægtet en Knaus Nordic Plus på
krogen. Og denne vogn er udstyret med Alde centralvarme som uden
sammenligning er det mest optimale varmesystem når man taler om vintercamping.
Når temperaturen i campingvognen falder til under den temperatur, som
man har indstillet sin termostat på, starter fyret automatisk samtidigt
med, at cirkulationspumpen begynder at sende det opvarmede vand rundt i
radiatorerne i campingvognen – varmefordelingen er at foretrække på
denne måde.
Nordic Plus serien er Knaus´ bud på en vinteroptimeret campingvogn. Og i
mine øjne et rigtig godt bud. I denne serie er der meget ekstra-udstyr
med som standard. Det kan du læse meget mere om hos Knaus. Vognen er
venligst udlånt af Københavns Camping Centrum, som har flere gode tilbud
på disse modeller.
Campingvognen er indrettet med stor rundsiddegruppe, gedigent køkken og
toilet med brus. En for sig ganske almindelig campingvogn. Men den anden
ende af vognen rummer rigtig gode muligheder. Bagenden er indrettet med
fast dobbeltseng, en sidde-dinette og så er der mulighed for at tilføje
to ekstra sovepladser ved at slå køjerne ned i siderne. Det giver
faktisk en børnefamilie på 5 mulighed for at vælge en vogn som denne.
Rundsiddegruppen er stor og der er god plads på bordet. Og om aften kan
Rasmus og jeg sidde på hver vores computer og stadig have plads på bordet.
Min datter er endnu ikke stor nok til at kunne styre et par ski. Men det
er der heldigvis råd for. I stedet bruger vi en masse tid på at kælke
hvilket er til stor morskab for os begge. Legebarnet forsvinder ikke
bare ud af kroppen selvom årene støt stiger. Og det er nu skønt at være
på kælkebakken en hel dag og komme hjem til en dejlig varm campingvogn
og kaste sig i rundsiddegruppen med en god bog, et spil eller en tur på
nettet for at se et afsnit af ”Bamse & Kylling. Og når der ikke leges er
det perfekt at lægge sig i sengen og få en lille lur.
Og når roen falder på i campingvognen er det skønt at sidde og nyde lidt
aftenstemning.
Og aftenstemning er der masser af på campingpladsen.
Når man går en tur på pladsen skifter lyset hele tiden.
Her er vi på vej over mod skibakkerne som denne aften er helt oplyst, da
der er aften aktiviteter denne aften. Det er et helt lyshav, samtidigt
med at det er tåget.
En laserkanon sender sine stråler hen over træerne og skibakkerne.
Det er svært at se toppen på skibakken p.g.a. tågen.
På vores tur rundt på campingpladsen der vi en anden autocamper, der som
Peer har en isoleringsmåtte monteret på vinduet. Det er i øvrigt også en Dethleffs.
På gensyn i morgen
Hilsen
Campingferie Snow Meeting
Skrevet af: Signe Neslein