Mads Nielsen fortæller:
Så var dagen kommet hvor vi alle skulle på en snescooter safari, humøret
var højt ved afgang og mange var meget spændte da det var første gang de
skulle stifte bekendskab med en snescooter.
Snescooterne var lignet op på række og klar til afgang da vi kom,
scooterne var af mærket Yamaha og en motor størrelse på 650 ccm.
Vi blev alle briefet om scooteren og sikkerheden omkring at køre på den,
derefter var det bare at iføre sig en hjelm og her var der nogen der var
lidt festligere end andre, her er det Kim fra Hobby klubben der havde en
noget særpræget hjelm med hjemmefra. Den står selvfølgelig godt til hans
hårpragt i dagligdagen.
Vi kom af sted og når man lige får fart på dyret, ja så går det egentlig
meget godt. Det er virkeligt anderledes end andre former for transport
og man skal lige holde øje med hvor man køre.
Signe og Rasmus fanget i et øjebliks stilstand, jeg ved ikke om Rasmus
smiler til fotografens ære, for Signe var hurtig til at finde gashåndtaget.
Midt på den flotte tur var der arrangereret et lille holdt hvor vi fik
en kop kaffe at lune os på, det var en hyggelig lille bjælkehytte der lå
midt ude i skoven. Det med varmen er vigtig, så det er med at få det
rette tøj på når man er ude og køre på snescooter, vindhastigheden køler
en hurtigt ned og er der en bar plet i ansigt eller på hænderne, ja så
mærker man det.
Scootersafari er en guided tur hvor man kommer rundt i både skov og på
fjeldet, her er der en fantastisk udsigt ud over højfjeldet.
Det er vigtigt når man beslutter sig for at køre snescooter, at man ved
hvor man må og kan køre. Derfor havde vi taget en safaritur hvor man er
sikker på at komme der hvor man må og kan. Turen tager cirka 1½ time og
den var utrolig flot trods det lidt tågede vejr. Vi kom alle sammen hjem
uden skader på hverken personer eller materiel, og alle var glade for
den store oplevelse.
Når man er på vintercamping er det vigtigt at have det rigtige tøj på.
Og det bedste er flere lag tøj. Her er Mads iført Tuxer skiundertøj,
varm trøje og en Tuxer vinterjakke. Og en hue er vigtig, da det er
gennem hovedet at man har det største varmetab.
Peer har skiundertøj og vind og vandtætte skibukser på samt varm Tuxer
vinterjakke. Jakken er i øvrigt en helt ny model som han tester for
Tuxer. Modellen kommer til efteråret.
Signe hygger sig også i skitøj fra Tuxer som er både vind- og vandtæt.
Og det er vigtigt når man skal lege med sit barn i sneen.
Mads og Peer har et 15” digital TV med hver fra
VisioTech som
de her tjekker for svenske Tv-kanaler. Fjernsynet har indbygget
digitaltuner og kræver blot tilslutning af en lille antenne.
Grethe og Kurt har kørt i Hobby campingvogne i 18 år og deres sidste
Hobby, som de købte hos Jyderup Camping Center, er udstyret med Alde
centralvarme. Kurt fortæller at han her i ugens løb kun har opvarmet
vognen med sin Alde el-patron, som har holdt vognen på 21 graders varme
og han har brugt 260 svenske kroner i el. Det er rigtigt godt klaret.
Havde han brugt gas havde de været meget dyrere. Det er deres første
vintertur i en campingvogn som de synes har været en stor oplevelse.
I morgen skal vi høre om Fendt campingvognen og vores Suzuki
4-hjulstrækker.
På gensyn i morgen
Hilsen
Campingferie Snow Meeting
Skrevet af: Mads Nielsen