• Motor: 1.998 ccm, 152 HK ved 6.000 o/min.
• Maks. moment: 194 Nm/4.000 o/min.
• Egenvægt: 1.449 kg. Totalvægt: 2.070 kg.
• Maks. påhængsvægt med bremser: 2.000 kg.
• Længde, bredde & højde: 440, 182 & 172 cm, hvilket betyder at du må køre med en 250 cm. bred campingvogn.
• Pris: 448.431 kr + levering, nummerpladegebyr og evt. ekstraudstyr
• Yderligere data kan du finde på Toyotas danske hjemmeside.

Den testede RAV4 har et omfattende standardudstyrsniveau, der bl.a. omfatter aktive sikkerhedssystemer som skivebremser på alle hjul (ventilerede foran), ABS med EBD (Electronic Brake force Distribution, BAS (Brake Assist System), TRC (Traction Control) og Toyotas eget VSC (Vehicle Stability Control), som samlet skal gøre bilens kørsel ekstra sikker. Den passive sikkerhed er også i top, bl.a. med selestrammere, sideprofiler i dørene, front-, side- og gardin-airbags samt knæairbags på førerpladsen. Derudover tågelygter for og bag, plus Toyotas egne WIL sæder foran, som modvirker piskesmældsskader ved påkørsel bagfra. De mange sikkerhedssystemer har måske ikke den store betydning under almindelige danske forhold, men på en tur med campingvogn på de isede svenske veje kommer de til deres ret.

RAV4'eren havde også et indbygget navigationssystem (se billedet til højre), men jeg kendte turen hvor vi skulle hen, og havde derudover taget vores egen "gamle" Garmin Quest med (øverste billede til venstre). Ikke for at finde vej, men for at holde øje med vejen og hastigheden. Jeg bruger den næste hver dag, fordi jeg så har hastigheden oppe i forruden og ikke nede mellem rattets eger. På denne tur brugte jeg den også til at se vejsving og kryds 3 - 400 meter frem. Noget der er rart, når du kører langt ude i skoven på isede veje, og som giver dig mulighed for "at sænke hastigheden i god tid". Selv om det er rart med teknikken, så må du selvfølgelig ikke glemme at kikke ud af forruden - eller "den store skærm" som vi plejer at sige, når vi sammenligner GPS systemer. RAV4'eren havde også (se nederste billede til venstre) som standard regulerbar styrke i instrumentbelysning, lygtevaskere og højderegulerbare forlygter, der alle blev brugt flere gange på turen. Til sidste havde Toyotas værksted monteret en fødeledning til campingvognen, som kunne tændes og slukkes, når der skulle være strøm på.


Her kan du se instrumenterne bag rattet. Omdrejningstælleren til venstre er vigtig når du kører med campingvogn. Det maksimale moment ligger ved 4.000 omdrejninger i minuttet. Du føler først vognens moment efter 2.500 o/min. Derfor skal du holde motorens omdrejningstal imellem disse to tal. Du skal selvfølgelig også tage hensyn til gear, hastighed og de øvrige trafikanter. Tophastigheden er opgivet til 185 km/t. Men da vi i de to uger, vi testede bilen, mest kørte med campingvogn på isede svenske veje, så havde det ikke den store betydning. Nederst i speedometeret kan du se 4 oplysninger.

• INST. fortæller hvor hårdt motoren arbejder i forhold til hastighed og brændstoføkonomi. En slags økometer. Her er den fotograferet om morgenen i tomgang, og derfor ligger markeringen helt ude til højre.
• AUG. viser det aktuelle forbrug under kørslen. Her er det opgivet til 15,8 l. pr 100 km, hvilket er lig 6,3 km/l. Et ret højt forbrug, der faldt jo længere vi kørte. Generelt var forbruget på de godt 3.000 km vi kørte 11 km/l solo og mellem 7 og 8 med campingvogn. 8 km/l ved landevejskørsel og 7 ved motorvejskørsel.
• TRIP-A viser, at vi siden nulstillingen hjemmefra havde kørt 302 km. Det smarte ved RAV4 er, at der både er en TRIP-A og TRIP-B mulighed, hvilket betyder, at på A kan du holde øje med den samlede afstand, og på B med den aktuelle optankning.
• Nederst kan du se, at temperaturen på dette tidspunkt var +2 grader, hvilket var det varmeste vi oplevede.
• Hvis temperaturen faldt under 2 grader, kom der en advarsel i stedet for ovenstående oplysninger. De kan du dog altid få frem ved at benytte en af de to betjeningeknapper.

Til højre i instrumentapparatet kan du se tankmåler og kølevæsketemperatur. De forskellige informationer er ganske praktiske når du skal køre i de ekstreme forhold vi oplevede. Også selv om temperaturen ikke kom under minus 22 grader.


"Vores RAV4" var monteret med 17 tommer alu-fælge med Dunlop Grandtrek SJ6  vinterdæk i dimensionen 225/65 x 17, der havde godt med lameller. Selv om vi havde taget snekæder med, så blev der ikke brug for dem. Turen nede fra vej 45 i Sälen og op til Tandådalen går op ad en ca. 4 km lang 7% stigning. Her havde Vägväæket sat skilte op med anbefaling om at sætte snekæder på bilen. Men da alle andre bare kørte op uden kæder, valgte vi det samme. På vejen op er der 2 vejbaner. Den inderste var enten kørt tør eller til is. Sporet op til venstre (midterbanen) var stadig snebelagt.

Vi mærkede hurtigt hvor der var is, og hvor vi kunne stå fast. Men hver gang der var tilløb til udskridning eller til at dækkene slap grebet i vejen, fik teknikken hurtigt bilen på ret kurs igen. Vi oplevede mest som små sidestep eller bittesmå udskridninger. Det var faktisk rigtigt rart med al den teknik, ikke mindst fordi vi havde 1.600 kg. campingvogn bagefter. De smarte solobilister valgte at køre op ude i sneen, hvor deres vinterdæk stod bedre fast end på inderbanen, som jo skiftevis var tør, isglat og snebelagt. Allerede ved starten af bakken var der mange efter os, og vi stod så godt fast, at vi kørte fra alle dem, der ikke overhalede os i midterbanen. Også selv om hastigheden ikke kom over 65 km/t. Det meste af bakken blev kørt i andet og 3 gear. På billedet holdt vi i øvrigt en kort pause på vejen mellem Särna og Sälen, hvor der var et ca. 5 cm tykt islag det meste af de godt 65 km, den er lang.


Uanset om du kører solo eller med campingvogn, så husk at afstemme din hastighed efter det du føler er sikkert. Jeg ved, at mange svenske bander os danskere på vej op i sneen langt væk, for de er jo vant til at køre på isede veje 4 - 6 måneder hver år. Og selv om de måske dytter, så sæt sikkerheden højest. Trækker du kø, så kør ind til siden, og lad dem komme forbi. Ikke alle svenskere forstår "trucker-tricket" med at du blinker til højre, når du kan se, at de godt kan overhale. På billedet til venstre kan du se RAV'en på en solotur, hvor sneen hurtigt pakker sig op og begynder at blokerer bagruden. Til højre ser du et fyldt bagagerum, der normalt er på 410 liter. Det kan øges til 583 liter ved at rykke bagsæderne ca. 10 cm. frem. Lægger du sæderne ned, har du hele 1.500 liter til bagage. En rar ting, hvis der kun er to i vognen. Er I tre, kan i også vælge kun at rykke halvdelen af bagsædet frem.

Den viste Toyota RAV4 er det jeg kalder "en enten eller bil." Enten bliver du hurtigt glad for den, og vil nødigt undvære den, eller også tænder du slet ikke på dens design, konstruktion, teknik og indretning. Jeg kunne godt bruge en RAV4 som privat- og arbejdsbil. Men jeg vil nok vælge en af dieseludgaverne, når jeg nu kører så meget med campingvogn som jeg gør. Alle 3 RAV4 modeller må trække 2.000 kg. Med automatgear 1.500 kg. Jeg synes dog, at benzinudgaven havde nok at bestille med de 1.600 kg vi kørte med. Benzinforbruget med campingvogn ligger i overkanten, og jeg synes ikke den har moment nok til at overhale langsomme lastbiler. Selv om benzinudgaven må trække 2.000 kg, så tror jeg 1.400 kg vil passe den bedre. Men omvendt viste turen os, hvor godt den er bygget til campingbrug under ekstreme forhold. Som solovogn er den derimod skøn. Let at køre, nem at komme ind og ud af, også af mormor på 87. Og så er brændstoføkonomien endda rimelig. Vi har tidligere på året testet en RAV4 2,2-4D til Düsseldorf med 1.500 kg campingvogn bagefter. De to biler, og deres kapaciteter, vil vi snart skrive mere om her på portalen.


Peter Roed spørger derudover om:
1. Er det nødvendigt med 4x4?
2. Kan en forhjulstrukket Mondeo klare sådan en tur?
3. Hvad kører broderfolket rundt i når de er på vintertur?

Tja, vi ser flest danske campister kører med 4x4. Men det skyldes nok mere at de generelt vælger den slags biler til deres ofte store campingvogne, som typisk vejer mellem 1.500 og 2.000 kg. Det går lettest med 4x4, men det er lige så meget et spørgsmål om vejgreb og kraftoverskud. Jeg vil rent personligt mene, at hvis din Mondeo kan/må trække 1.600 kg, så ville jeg ikke køre herop med en campingvogn, der vejer mere end 1,400 kg, måske kun 1.300 kg. Det mener ud fra en personlig erfaring med at hvis du går helt op til din totale vægtgrænse, så "er der ikke noget overskud at give af." Jeg synes selv, at vores egen Opel Vectra, som må trække 1.400 kg, selv på en sommerdag ikke har noget at give af, hvis vi kører med over 1.300 kg. Jeg har siddet og kigget lidt i mine vinterbilleder, og fundet lidt vinterfotos af biler. Der nu ikke så mange, for vi fotograferer jo mest campingvognene, men denne Nissan X-trail, der sikkert er en 4x4 (den fås også som 4x2), er fotograferet på Idre Fjäll i ugen forud for mødet i Tandådalen. Den har trukket en Kabe Safir GLE derop.


Det samme gælder denne Jeep Grand Cherokee, der har trukket en Kabe Diamant GLE til Idre Fjäll.


I Tandådalen holdt Dansk Caravan Club deres vintertræf, og her så vi denne Toyota LandCruiser, der havde trukket en Kabe Diamant op på pladsen.


Her ser du hold 2 fra Dansk Caravan Clubs vintertræf. Forrest en Ford Mondeo, der har trukket en Knaus fra 1990'erne op til Tansådalen, og en Skoda Octavia, der har trukket en nyere Knaus samme vej, så der kommer også almindelig biler på vintercamping..


Her er en Polar 560 trukket op på Idre Fjäll i 2005 af en Toyota HiLux, sikkert en 4x4. Men jeg er ikke sikker.


De fleste svenske vintercampister jeg har set er fastliggere. Men i 2006 under markedet i Jokkmokk så jeg denne svenske Audi A4 1,9 TDi trække en ældre Fjällvagen 440 på vintercamping.


I samme periode trak denne Volvo 745 en Polar 560 til Jokkmokk. Vi så også et tysk vogntog, der bestod af en Audi 100 og en Hymer 580. Jeg tror det er vigtigt, at kende vejen, og de steder det kan give problemer på grund af kraftige stigninger. På vej mod Idre og Sälen (Tandådalen, Hundfjellet og Lindvallen) er det lige efter byen Stöllet på vej 45, der kan være problemer. Det oplevede et vogntog fra Dansk Caravan Club i år.

Som nævnt kan vejen fra Sälen op til Tandådalen drille. Det samme gør det sidste stykke fra P-pladsen ved Idre Fjäll og op på campingpladsen, og vejen mellem Sälen og Särna er altid iset og glat om vinteren. På Idre Fjäll ved jeg, at hvis du bestiller det i forvejen, så kan du få din campingvogn trukket det sidste stykke op på campingpladsen med hjælp fra pladsbestyreren. Om det samme gælder i Tandådalen ved jeg ikke, men har du vinterdæk og evt. snekæder på, kan du komme frem de fleste steder. Men der er alternativer, eller skal vi sige campingpladser, der ligger ned ved hovedvejene og hvor du så kan køre solo op i fjeldet. Der er ikke nogen facitliste, men hvorfor ikke prøve?


Jens-Peder Rasmussen
Campingferie Snow Meeting 2007

« Del 5

Del 7  »