|
|

Modsat de andre fra årets Campingferie Snow Meeting, så kommer vi oppe nordfra i vores
Dethleffs Camper Snow 550 DB. Vi har været en uge længere heroppe i Dalarna, hvor vognen har været
vores feriehus på en anden vintertur, du snart kan læse mere om. På vejen ned til Tandådalen kørte
vi på et tykt lag is, som var komme i løbet af en uge. Heldigvis er der permanent
firhjulstræk på vores Toyota RAV4, plus flere elektroniske hjælpesystemer, så jeg
mest kunne koncentrere mig om hastighed og trafiktæthed,
som heldigvis ikke er så voldsom heroppe. I situationer som
denne, er det rart med al den nye teknik, der efterhånden findes i moderne biler.

Dethleffs Camper Snow 550 DB er en af seks modeller i fabrikkens serie af helårsvogne.
Camper Snow er, som navnet fortæller,
vinteregnet, og den har derfor, som en del af standardudstyret, ALDE centralvarme med
vandbåret gulvvarme i opholdsafdelingen samt indbygget spildevandstank. Egenvægten er 1.300 kg. totalvægten 1.600 kg.
Dethleffs Camper Snow 550 DB koster 198.300 kr. + levering og evt. ekstraudstyr.

Forrest har Camper Snow 550 DB en stor rundsiddegruppe,
som er 211 cm bred og
de langsgående bænke
er på henholdsvis 163 og 151 cm.
Over bordet har Dethleffs placeret en HEKI II tagluge med lysbaldakin og 4 halogenspots, så uanset
om det er dag eller aften, så er der altid et godt lys
i
rundsiddegruppen. Du kan normalt vælge
mellem 4 forskellige slags tekstiler (hynder og gardiner) i en Camper Snow. I denne model,
er der en femte variant, der hedder Venezia. Venezia er ekstraudstyr
til 2.020
kr. Det samme gælder puder og nakkepøllen
der er en del af et pudesæt,
som sammen med et tæppe koster 1.390 kr.

I denne Camper Snow er er hel 3 muligheder for at placere et fjernsyn. I Skabet over det
store køleskab og fryser på 175 liter, er der placeret en fladskærmskonsol, der kan
trækkes ud og drejes mod både rundsiddegruppe og soveværelse. Bag jalousilågen, der hvor
ledningen kommer ud, er der også plads til et fladskærms TV, og på bordet, der hvor radioen
står, er der plads til endnu et. Ved konsollen over køleskabet er der en stikkontakt,
og i
jalousiskabet er der 2 kontakter.
Men der er ingen
stikkontakt nede ved bordet, derfor ledningen ned til
radioen. I Dethleffs nye køkken, som de kalder et Gourmet Center, er der masser af plads i skuffer
og overskabe, og ekstra god plads på gaskomfuret, der er placeret under et tredelt glaslåg.

Toiletrummet er indrettet med drejetoilet, der får skyllevand fra ferskvandstanken, håndvask
med kombi-blandingsbatteri, brusebund, bruseforhæng, to toiletskabe over toilettet og et
under håndvasken samt en radiator, der opvarmes af vognens centralvarmeanlæg. I
døren er der 2 smalle hylder og 2 smarte håndklædestænger.

Bagest i vognens findes soveværelset, der i denne model består af en dobbelseng, som
måler 200 x 153 cm., overskabe hele vejen rundt og 3 lave dobbeltskabe langs den ene væg.
Det smarte ved soveværelset er, at det er bygget oven på
et gulv, som er hævet ca. 25 cm.
Det
betyder, at der er blevet plads til et ekstra stort magasin,
både under seng, og under
resten af gulvet.

Camper Snow har interiør i en træfarve, der kalde Piemont Kirsebær. Bordpladen i
rundsiddegruppen er i kirsebærs-look. I køkken, toiletrum, på tv bordet og i soveværelset er bordpladerne i
granit-look. Der er mange smarte detaljer i vognen, bl.a. en særdeles praktisk og rummelig
plasticaffaldsspand med tætsiddende låg i den en køkkenskuffe, samt fem andre ekstra rummelige skuffer i
køkkenet. Adgangen til det hævede magasin sker både ved at hæve madrassen, gennem en smal serviceluge under skabene og
denne ekstra store lasteluge, der findes under sengen. Der er centralvarme i det store magasin, og så gid plads, at den
medbragte gasgrill let kan står herinde med sin flaske mens vi er på campingpladsen. Når vi kører, står de i sit faste
hjørne af bilens bagagerum.

Selv om det ikke er det mest spændende, så er vi nød til at fortælle lidt om teknikken, når en vogne skal vurderes til
camping i områder, hvor nattetemperaturen let kommer und 15 minusgrader. På vej op til Darlana opdagede vi, at
centralvarmefyret var gået ud, hver gang vi stoppede og tankede. Da vi kom op i frosten valgte jeg derfor at tappe
brugsvandet af vognen, så vi undgik frostskade på anlægget. På billedet øverst til venstre ser du vores medbragte 30 l vand
løbe ud på jorden i byen Phillipsstad. På biledet nederst til venstre kan du se hvordan hullet under vandtankens
bundprop allerede var frosset. Den frostprop klarede jeg dog med en skruetrækker. Det varme vand skulle tappes af ved at
løfte en sikkerhedsventil, der er gemt inde under en af centralvarmeanlæggets varme slanger. Her skulle jeg passe på
ikke at brænde fingrene, på de stadig varme slanger. Efter at alt vandet var tappet af, og jeg havde tømt vandhanerne for det
sidste, kunne vi køre videre.
Senere på turen talte jeg med en servicemontør fra ALDE, der fortalte mig, at hvis der ikke var et 12 volts batteri på
campingvognen, eller bilens el-stik ikke kunne levere mindst 10,8 volt til vognen, så vil ALDE slukke for centralvarmen,
og forsøge at tænde igen, når spændingen igen var over 10,8 volt. Derfor anbefaler han altid, at der monteres 12 volts
batterianlæg i vogne med centralvarme. Det råd giver vi hermed videre til kommende ejere af campingvogne med
centralvarme, der planlægges brugt til vintercamping. På det sidste billede ser du afløbsrørene fra brusebundet.
Det skal enten frostsikres, eller afmonteres, frø du kan tage brusebad i vognen.

I Tandådalen var der også til til at se nærmere på teknikken, bl.a. betjeningspanelet fra ALDE 3010 fyret, der godt nok sørgede
for rigeligt med varme, men en lidt skuffende gulvvarme. Peer fandt ud af, at der ikke var konstant, men kun
temperaturbestemt cirkulation på anlægget, hvilket han fik rettet på betjeningspanelet. En anden ting
vi fandt ud af i kulden var at der bliver ekstra varmt i soveværelset. Faktisk så varmt, at vi måtte sænke temperaturen
på panelet til 20 grader om natten, for ikke at blive kogt i løbet af natten. Tilsvarende var det nødvendigt at holde
paneltemperaturen på 25 grader, for at holde 21 grader i bo-afdelingen om dagen. Der var ikke problemer med at holde
varmen, tværtimod, men fordelingen er lidt for ujævn imellem bo- og soveafdeling. Men i løbet af en uges tid fik vi
styr på de flest ting i forhold til vores campingrytme - også selv om temperaturen svingede mellem plus 2 og minus 20 grader.

Under køkkenenheden gik der en afløbsslange ud gennem gulvet. Det kunne umiddelbart se lidt underligt ud, da der er monteret
spildevandstank i vognen. En af de ting, der gør vognen ekstra helårsegnet. Efter at have taget alle skufferne ud, og set
nærmere på slangeføringen, fandt Peer og jeg ud af, at afløbsslangerne ganske rigtigt blev ført ud i spildevandstanken. Men hvis du
følger den røde pil nedad, kan du se, at den går forbi en sort studs, hvor der går et rør skråt opad (den stiplede pil). Hvis
spildevandstanken løber fuld, og vasken stadig tømmes, så vi vandet når det når til den sorte studs, løbe opad og ud gennem
det førstnævnte afløb under køkkenenheden.

Camping om vinteren i hård frost på isede og ujævne veje er ekstra hård ved campingvognen. I alle de campingvogne jeg har
prøvet under disse forhold, er der noget som er gået løs, eller blevet ødelagt. Denne Camper
Snow er på dette område ingen undtagelse, selv om det vi har oplevet var minimalt. Plasticlåsetøjet til skolemmen i
magasinet ved døren rystede løs, og faldt til sidste af. Det var ikke muligt at skrue i igen, da
pladen ikke er så tyk. Vi holdt den lukket med en snor, så den ikke bliver ødelagt før vi kunne
komme på værksted med vognen. Og nøglehylden i døren rev jeg af, da jeg ville forhindre døren i
at blæse helt op i en snestorm i 15 graders frost. Ved de temperaturer bliver den hårde
plads i vognen ekstra skør.

Holder Dethleffs Camper Snow som vintervogn? Jeg vil, på grundlag af en 12 dages tur til Sverige
sige ja. Men det er vigtigt at du tager hensyn til vind, vejr og temperatur, og lærer vognens
teknik at kende. Umiddelbart er det eneste du skal have ekstramonteret er en 12 V
batteristation samt at få frostsikret afløbet i brusebunden, så skal du nok
klare de fleste vinterstrabadser. På billedet ser du bl.a. Peer, Mads og Jan fra Campingferie samt Peter
Rasmussen fra Fredensborg Caravan være på besøg i vores hyggelige rundsiddegruppe.
Jens-Peder Rasmussen
Campingferie Snow Meeting 2007
|