Til Forsiden  

Aabybro Camping & Fritid

Med Caravelair til Finland

 

Dag 1 Af sted til Sverige
Dag 2
Sverige på langs
Dag 3
Hvor ska' vi sove i nat?
Dag 4
Finland fuld af nordmænd
Dag 5
Globryllup & cirkus - på samme dag
Dag 6
Helt ud til kysten
Dag 7
Ind til de store søer
Dag 8
Tampere - en storby i miniformat
Dag 9
Ned til den Finske Bugt
Dag 10
Mini-metropolen Helsinki
Dag 11
På langs af sydkysten
Dag 12
Turku - det svenske hjørne
Dag 13
En storslået indsejling
Dag 14
Sverige på tværs

 

 

Med Caravelair til Finland Juli 2004, dag 14

Strandstuviken Camping, Nyköping ligger ud til Østersøen. Den er én af mange svenske campingplad- ser man næsten ikke orker at forlade, når man først har fundet den. Her skov, strand, gode servicebygninger, kiosk, cafeteria og minimarked, legeplads, boldbaner og masser af svensk hygge. Vi fik os en rigtig lang nabosnak med vores stockholmske naboer. Men vi skal nå at krydse tværs over Sverige i dag, og få handlet lidt undervejs, så ved 13 tiden fik vi taget os sammen og komme af sted.

Legearealerne på Strandstuviken Camping er placeret helt ned ved vandet, så det er muligt både at bade og lege. Der er også omklædnings- kabiner og toiletter, da mange af egnens lokale beboere benytter stranden om dagen. Derfor er der en stor parkeringsplads lige uden for pladsen. 
I Sverige passer de på børnefamilierne. Derfor vil vi gerne bringe denne ide videre til Danmark. Ved et stort varehus i Jönköping er et parkeringsareal tæt ved indgangen indret- tet med en ekstra bred afmærkning mellem bilerne. Så er det nemlig meget lettere at få børn, klap- og barnevogne ud. Læg mærke til det særlige skilt til højre i billedet, der markerer området. En ide, der godt måtte finde vej til de danske centre og varehuse.
 
Trafikken i Finland.
Når man kommer til Finland, er det første man lægger mærke til at alle sætter en dyd i at overholde hastig- hedsbegrænsningerne. Selv om trafikken er nok så tæt (der er mange to-sporede landeveje), så følger man trafikrytmen.
Der er mange fine motorveje med god plads. Som campist er det rart ikke at skulle stoppe og accelerere hele tiden. Man kom- mer generelt hurtigst frem ad motorvejene, men det kan også være lidt kedeligt. Derfor kørte vi en del på de store hoved- eller amtsveje. Og det kostede ikke ret meget ekstra tid.   
Vejskiltene er på grund af sproget et kapitel for sig. Der er ikke ret mange låneord i det finske sprog. Derfor er det sjældent let at gætte sig til teksten på vejskiltene. Så husk at have et kort med, hvor  vejnumrene står på. Det er nok muligt at holde rede på de store byers navne, men der er ikke garanti for at bynavnet står på de skilte hvor vejen fører frem til den, men nummeret står der altid.

Man kan jo også vælge sig at anskaffe sig en Navigator. Vi kunne godt have brugt en et par gange, men så ville vi dog have gået glip af et par oplevelser - og sikkert fået nogle andre.


Der er en del grusveje uden for de store byer. Det er nu mest nordpå. Men denne ramte vi, da vi kørte mellem Vaasa og Loviisa. Den var i øvrige ca. 15 km. lang, og vi mødte kun lokal trafik.
Trafikken i byerne kan godt være tæt. Men igen tager man godt hensyn til hinanden. Skal man svinge til venstre, er det dog en god ide, at vælge vognbane i god tid. Det gør de finske lastbiler også.

Overalt i de byer vi besøgte var vejskiltene med vejenes navne dog meget mindre end i Danmark. Og da mange finske navne er lange, så gælder det om at have øjnene åbne.
 

I de store byer ople- vede vi to ting, der afviger fra Danmark. Der er mange steder højre vigepligt, også i rundkørsler. Og ved store vejkryds havde  fodgængere grønt fra alle sider, så man kunne krydse vejen diagonalt, som her i Turku Centrum.

Kun to gange måtte vi bremse hårdt op. Den ene gang endda meget hård. Et tjek af campingvognen viste, at bestikskuffen var noget utilfreds med den behandling.

Uheldet skete ved et vejkryds, hvor bilen foran kørte ud (der var ca. 200 m. til næste bilist fra venstre). Men han fortrød og stoppede igen. Det havde jeg ikke set, for jeg regnede med (efter danske forhold), at jeg let kunne komme ud også. Derfor den hårde opbremsning.

Turen til Finland har været et stor oplevelse. Det har været rart at se et nordisk land, der alt andet lige, er en del anderledes fra dét, vi er vant til at se i de tre skandinaviske lande. Transportom- kostningerne har jf. nedenstående været det dyreste. Kun turen op gennem Sverige har føltes lang. Alle andre dage har vi ikke kørt over en halv dag. Man kunne evt. vælge, at tage til Finland, og bo i campinghytter. Men priserne er generelt noget højere end i Sverige og Danmark. Omvendt bør man ikke snyde sig for den oplevelse det er at komme til Finland. En tur på 14 dage er nok et minimum. En tur på tre uger vil give bedre tid til at opleve det store spændende landl. 

Du kan supplere din viden om Finland ved at læse mere her.

Tak for denne gang.


Udgifter på turen:

Transport:
  • Vi har kørt 4848 km. på 14 dage.
  • 4.080 km. er kørt med campingvogn, 768 km. uden.
  • Vi har brugt 516 l. benzin til en samlet udgift af 4.687 Kr.
  • Gennemsnitsforbruget på hele turen er 9,4 km/l.
  • Øresundsbroen kostede 960 kr. at passere to gange.
  • Færgeturen mellem Turku og Stockholm kostede 1.540 kr. for bil, campingvogn og dæksplads for 2 personer.
Camping:
  • Der er overnattet på 10 forskellige campingpladser.
  • 4 af dem ligger i Sverige og 6 i Finland.
  • Den samlede udgift til camping blev 1.657 kr.
  • I Sverige har 4 overnatninger kostet 528 kr. eller 132 kr. pr. nat inkl. strøm.
  • I Finland har 9 overnatninger kostet 1.129 kr. eller 125,50 kr. pr. nat inkl. strøm.
  • På alle pladser var der ikke ekstrapris for brusebad. Mange steder i Finland, kan man også komme i sauna, flere steder er dette gratis.
  • I Sverige betaler man for en enhed + evt. strøm på pladserne.
  • I Finland betaler man for campingvogn, pr. person og for strøm.
  • Har man det skandinaviske campingpas med, får man rabat på de fleste finske campingpladser.
  • Vi brugte alle steder vores skandinaviske campingpas, som vi har fået via vores DCU medlemskab.
Entre på museer m.m.
  • Den gennemsnitlige entré på finske museer er omkring 5 €.
  • Vi har besøgt 8 museer og et cirkus, hvor der er betalt entre.
  • Vi har besøgt 6 kirker og kirkegårde.
  • Vi så 11 gratis "seværdigheder" i Helsinki.
  • Vi har besøgt 3 andre gratis seværdigheder.
  • Vi har besøgt 4 turistkontorer og et offentligt bibliotek. 
  • Vi kørte forgæves til 3 museer/seværdigheder, der var lukket. 
  • Vi droppede 2 seværdigheder/museer, da vi så dem udefra. 
  • Vi har gået og kørt bytur i 11 større byer.
  • Vi har handlet i supermarked 6 gange.
Priser i øvrigt:
  • Benzin koster cirka det samme i Finland, som i Danmark, og er  billigere i Sverige.
  • Sodavand, juice, saftevand, slik og kød er meget dyrt i Finland. Køb så meget som muligt i Sverige.
  • I Finland, er der et meget stort udvalg af mælkeprodukter, brød, frugt og grønt til favorable priser. Det er der også i Sverige, men til lidt højere priser, men stadig billigere end i Danmark.
  • I Sverige kan man overalt købe bake-off brød allerede om morgenen. Det oplevede vi ikke én gang i Finland. Mange steder åbnede campingpladsens butik først kl. 09 og senere.
  • I Finland så vi ikke én bagerbutik udover dem inde i  supermar- kederne og på markeder, men de findes nok rundt omkring.
  • I Finland koster souvenirs ca. det samme som i Danmark.
  • I Finland koster postkort fra ½ € og opefter, og 1 € at sende dem til Danmark. Der går ca. 4 - 5 dage før de er fremme. Er du i tvivl, så gå på posthuset.
  • I Sverige koster postkortene ca. det samme, men portoen er 10 SEK (8 kr.), og mange steder tror de unge ekspedienter, at Danmark ikke er med i Skandinavien. Er du i tvivl, så gå på posthuset. I større byer med selvstændigt posthus er der længe åbent alle dage.
  • I Finland kan man hæve penge på sit VISA kort i "OTTO" automaterne. Ikke i bankernes selvbetjeningsautomater. Sproget i automaterne er valgfrit mellem finsk, svensk, engelsk og tysk (og norsk nordpå).
  • I Sverige kan der hæves penge i Bankomat (bankautomater), der findes både ved banker og store supermarkeder. Her kan man altid bruge sit VISA kort. Sproget i automaterne kan vælges mellem svensk, engelsk eller tysk.

Dagens data:
  • Kørt 606 km. med campingvogn.
  • Tanket 49 l. for 514 SEK. (7,8 km./l.)
  • Tanket 42 l. for 378 DKR (8,2 km/l.)
  • Vejret: Sol det meste af dagen. 17 - 21o

Dagens myggeindeks:

Strandstuviken Camping, Nyköping:


Skrevet af Jens-Peder Rasmussen 
© Campingferie.dk - 2004

Om www.campingferie.dk   -   Neslein Kommunikation ApS © 1996-2012   -   E-mail: info@campingferie.dk