Black Sea Challenge 2007 - Del 15 - (Fra Adriaterhavet til Ledro Søen)
Peer Neslein fortæller: "Her til morgen skinner solen og vi ser at vi holder meget tæt på
Adriaterhavet. Vi er kun adskilt af et hegn og en vej."
Men pladsen er ikke så spændende, måske fordi vi kommer uden for sæsonen, hvor de fleste vogne
er pakkede sammen og ubeboede.
Camping Gabbiano var også kun tænkt som en overnatningsplads, hvor vi betaler 20 Euro for en
nat samt strøm. Og sikringen røg da Lisbeth satte elkedlen til i går aftes, så de kører
formentlig med 4 eller 6 amp. Vi løste problemet ved at slå automatsikringen til igen ude på
elstanderen og derefter koge vand på den gammeldags facon.
Vi er på vej ud af indkørslen på Camping Gabbioano, for at sætte kursen mod Gardasøen, hvor vi
i den nordlige ende skal dreje mod Riva og Ledro søen.
På vej nordpå ser vi flere rismarker på den flade Po-slette.
Vi passerer Po-floden.
Vi begynder at nærme os bjergene omkring Gardasøen. I forgrunden er det Monte Baldo.
Vi har forladt motorvejen og er på vej mod byerne Torbole og Riva Del Garda som vi skal igennem.
Og så skal vi lige gennem tunnellen og det er ikke noget problem med en lille campingvogn.
Riva Del Garda er stedtet hvor de unge mødes. Her handler det om mountain bikes og
motorcykler. Men vi skal lige over et bjerg for at komme op på Camping Al Sole, men heldigvis
er der lavet en lang tunnel, så der ikke er så mange sving tilbage, selv om vejen er med en
del sving.
Og så ser vi skiltet som fører os ind til Camping al Sole, som Fabio og hans kone driver
sammen. Vi møder bl.a. Fabio på Campingudstillingerne hvert år i Bella og Herning, hvor han
udstiller på Trentino standen, som området hedder, hans plads hører under.
Wilken stilles op og strømmen tilsluttes.
Og så er det tid til at slappe af nogle dage. Lisbeth har hurtigt fundet en god bog frem. Nu
skal vi have et par fridage.
Vogntoget holder i et dejligt hjørne på den store plads, som ligeledes har sit eget
Wellness-center med bl.a. udendørs Spa-pool. Læs om pladsen her:
www.campingalsole.it
Her er vi gået en tur så du kan se pladsen far den anden side. Som du kan se ligger pladsen
lige ud til Ledro-søen, men den har også sin egen swimmingpool. Vi besøgte i øvrigt også
pladsen sidste år på vores Vulkantur.
Vores dag slutter mens mørket sænker sig over bjergene og roen og minderne om en vellykket
Sortehavs-ekspedition indfinder sig. Black Sea Challenge lykkedes og du kan se vogntoget på
dette års Sommerkaravane, når vi kører en tur gennem Danmark og besøger 10 campingpladser og
producerer 10 TV programmer sammen med DK4.
Her ser du vores rejserute fra campingpladsen nord for Ancona til Camping Al Sole ved Ledro søen.
Her er et detailkort der viser den nordlige ende af Gardasøen og Ledro søen hvor vi er kørt
ind på Camping Al Sole.
PS.
Selvfølgelig skal du ikke snydes for Gardasøen, så i løbet af nogle dage kommer der et
billedshow fra Gardasøen, som er et pragtfuldt sted for unge som gamle – undskyld voksne.