Peer Neslein fortæller: "Vi har pakket campingvognen og sat kursen mod vores mål på denne
Event, som vi har kaldt ”Black Sea Challenge” og målet, eller udfordringen om du vil var netop
at køre til Sortehavet med en campingvogn på krogen. Men først skal vi lige en tur gennem
Istanbuls tætte trafik mod Sortehavet."
Vores mål er den lille by Kilyos ved Sortehavet, hvor vi ved der ligger en campingplads, men
det vidste vi jo også om campingpladsen i Istanbul, som bare var lukket.
Vi har i øvrigt ikke set nogen andre campingvogne i Tyrkiet og selv om de som jeg nævnte i
sidste dagbog, er aktive udefolk, med grill og hygge hver weekend i parker og ved havet, er
der ingen traditioner for at campere – endnu. Så man kan sige at tyrkerne er campister uden
overnatningsdelen.
Vi følger skiltene der viser mod Kilyos,en køretur på ca. 45 km.
Og så ser vi Sortehavet for første gang ude i horisonten. Spændingen stiger og vi håber at vi
kan finde campingpladsen.
Så er vi kommet til byens skilt der fortælle, hvor vi er.
Vi finder også campingpladsen Mistik Camping som ligger lige ved vandet. Den blå port til
højre i billedet fører ned til stranden, så vi er 100 meter fra vandet.
Vi bliver budt velkommen til campingpladsen, som er en meget lille plads. Hvis der kommer 5-6
campingvogne er der fyldt op og der er ikke plads til fortelte. Ikke en gang en, Isabella
Shadow kan vi få på her. Pladsen er af en anden standard end hvad vi danskere er vant til, men
der er da et par fastliggere som bor i campingvogne. Men vi er de eneste turister. Den gamle
familiefar som driver pladsen griner og siger ”Camping in Istanbul is kaput”. Jeg afleverer
mit campingpas og fortæller at jeg gerne vil betale med det samme. Det bliver 22 tyrkiske lira
(99 kr.) for en overnatning inkl. strøm. Og så skal vi til Sortehavet.
Her slutter så første del af vores rejse, her midt på sandstranden ved Sortehavet. (2 del er
turen hjem igen, gennem Europa.)
Jann filmer Sortehavet med byen Kilyos i baggrunden.
Sortehavet.
Vidste du at Sortehavet ifølge en omstridt teori skulle være ophav til en kendt bibelsk myte?
Læs mere her: http://pjcaravan.dk/side/258.
Jeg skal også lige en tur hen til vandet og mærke på det. Vi er ca. 2.800 km fra København og
det svarer faktisk til en tur til Nordkapp eller Sicilien. Men oplevelserne er forskellige
afhængig af hvilket mål man vælger.
Det der har overrasket mest i Tyrkiet er hvor rent der er, samt hvor flinke og hjælpsomme
tyrkerne er. Det har været en meget positiv oplevelse. Som vores guide Hamir siger: ”De fleste
starter med en tankegang i minus, når Tyrkiet bliver nævnt”. Det kan selvfølgelig skyldes
fordomme om at tyrkere der bor i Danmark ikke lærer dansk godt nok eller slet ikke. Man kan jo
undre sig ,hvor mange af de danskere der slår sig ned på Solkysten i Spanien, der kan tale
spansk, eller blander sig med lokalbefolkningen. Laver vi danskere ghettoer når vi slår os ned
i udlandet? – jeg ved det ikke, men jeg har fået stor respekt for tyrkerne.
Tilbage på campingpladsen, skal der skrives dagbøger og hygges og snakkes om turen hertil. Og
måske tager vi et glas whisky med lidt cola i, for at fjerne evt. urenheder i halsen. Vi
skulle jo nødigt blive syge.
Skke blomster præger den lille familieplads.
Der læses og hygges uden for vognen på den lille plads.
Panoramabillede – skal ses i fuld størrelse. Klik på billedet, og se det i fuld størrelse.
På gensyn i morgen hvor turen går tilbage til Istanbul og videre til grænsen til Grækenland.
Men først skal vi lige sætte Jann af i Istanbul lufthavn, så han kan flyve hjem, mens Lisbeth
og jeg kører vogntoget tilbage gennem Europa, dog med en lille afstikker, til Ledro søen i
Italien, hvor vi snupper et par fridage.
Jeg glæder mig til at vise Lisbeth vejene gennem Tyrkiet og Grækenland til Igoumenitsa, hvor
vi skal med færgen om nogle dage. Så vores rejse fortsætter med rejsedagbøger de næste dage.
