|
Dag 3
Peer Neslein
fortæller:
Vi vågner til blå himmel
og 25°C graders varme. Morgenmaden bliver indtaget på
skyggesiden af campingvognen under en Isabella Shadow, mens vi
taler om dagens rute.
Kl. ca. 9 checker vi ud fra
campingpladsen og betaler 20 Euro pr. enhed.
Fra pladsen kører vi mod bjergene.
Første stop er byen Wassen hvor vi kigger nærmere på en slugt
og et til tider (men ikke i dag) sprudlende vandfald.
Det 1.
bjergpas
Og
så kører vi mod Skt. Gotthard-passet, en af de klassiske
pas-overgange som i øvrigt var en af de sidste man besejrede,
pga. de mange og svære slugter der skulle føres vej igennem.
Men i 1300-tallet var overgangen klar, opkaldt efter en tysk
biskop fra Hildesheim i Tyskland.
På vej op mod passet er der vejarbejde på en rimelig stejl
stigning. Jeg må derfor stoppe helt op. Da jeg skal sætte i
gang igen, kan jeg godt mærke at motoren har svært ved at
trække indtil omdrejningerne kommer op på mellem 1500 og 2000
omdr./min.. Men så går det også uden problemer. Jeg holder
nøje øje med
vandtemperaturen på bilen og da den stiger til lidt over
normal temperatur låser
jeg bilen fast i 1. gear, så den har omdrejninger
og køler.
Da det flader lidt ud, fortsætter jeg i 2. gear.
Det er rart at kunne bruge gearet manuelt, selv om det er
automatgear. Det er en stor fordel.
Og så triller vi ind på
parkeringspladsen på toppen af Skt. Gotthard, ca. 2.100 meter
over havet.
Jeg kan se at de forskellige bøger, klistermærker,
GPS og skilte ikke har den samme højde, men alle ligger dog på
ca. 2.100 meter over havet.
Tag
campingvognen med på toget
Efter at have
fotograferet, kører vi samme vej tilbage for at finde frem til
byen Realp, hvor vi skal med tog med vore biler, campingvogn
og Combi-Camp, til byen Oberwald.
Vores mål er egentlig Rhonegletcheren ved toppen af
Furkapasset, men andre campister har fortalt os at det er
forbudt at køre over Furkapasset med campingvogn. Så derfor
vælger vi toget som selvfølgelig også er en udfordring.
Vi finder stationen og
får købt billet til henholdsvis 45 Schweiziske Frank og 50 CHF til Signes
vogntog og mit vogntog. Toget er ikke ankommet endnu.
Vi taler
lidt om hvordan man skal køre ombord. Det får vi dog hurtigt
svar på da toget ankommer. Siden på de åbne togvogne slås ned
og jeg kører ombord med bil og campingvogn uden problemer.
Vi
får besked på at blive siddende i vores biler i de ca. 20 min
det tager at kører gennem bjerget over til den anden dal.
Det meste af turen sidder vi i bilen i mørket men pludselig er
vi ude i den dal hvor vi skal finde opkørslen til Furkapasset.
Vi skal dog først lige parkere vores ”påhængsvogne” i en lille
by så vi kan køre op på bjerget til Rhonegletcheren.
Og så er vi på vej op af de meget snoede veje. Undervejs ser
vi også skiltet der fortæller at det er forbudt at køre mod
toppen med anhænger på bilen.
Og vi er faktisk ganske glæde for at vi ikke skal have
campingvognen og
teltvognen med op ad de snoede serpentinerveje.
Efter
kort tid kommer vi til parkeringspladsen ved Rhonegletcheren
hvor vi parkerer.
Herfra er der en fantastisk udsigt over dale
og bjergtoppe, hvoraf en række af de sidstnævnte er dækkede af
sne.
Vi køber billetter i souvenirbutikken til Rhonegletcheren og
så går vi på planker og interimistiske gangbroer mod indgangen
til gletscheren, hvor de har
hugget en gang ind i gletscheren. Smeltevand fosser ud alle
vegne og Signe er ikke helt vild med tanken om at gå ind i den
tons tunge isbræ, som gennem tusinder af år rykker sig lidt
hvert år.
Men ind kommer hun og endda helt ind til det lille rum de har
hugget et stykke inde i gletscheren. Det er imponerende at stå
der inde hvor man flere steder kan se dybt ind i den
gennemsigtige is, der er helt blå.
Da vi er ude igen, får
Signe det straks bedre. Hun er ikke til højder og heller ikke
Gletschere.
Vi sætter kursen mod dalen og vores campingvogn og teltvogn,
for at vi kan fortsætte rejsen mod det næste mål som er byen
Täsch, kun en togrejse fra byen Zermatt – der er en bilfri by.
Klokken er nu 20.00 og vi har fundet campingpladsen vi skal bo
på i nat og til vores
held er der tre mænd på pladsen der spiller solen ned med
deres alpehorn. En dejlig slutning på en dejlig dag.
På
gensyn i morgen
Peer, Jann, Søren & Signe
Videre til dag 4 -
Tilbage til dag 2
|