Til Forsiden  

Aabybro Camping & Fritid

 Europas højeste bjergveje

  Ideen

  Ruten

 

 Peers køretøjer:

 Bilen - Hyundai Santa Fe

 Campingvognen -Bürstner

 

 Signes køretøjer:

 Hyundai Coupe

 Combi-Camp Venezia

 

 Tilbehør:

 DVD til ferieturen

 Pasveje

 

 Dag 1

 Dag 2

 Dag 3

 Dag 4

 Dag 5

 Dag 6

 Dag 7

 Efter turen - Del 1

 Efter turen - Del 2

 Sidste nyt:

 Derfor trak bilen ikke?

 

Europas højeste bjergveje - 2003


Dag 2

Signe Neslein fortæller:
Kl. 7.15 ringer mit vækkeur og det er tid til at starte en ny dag på jagt efter Europas højeste bjergveje.
Vi har sovet godt, taget i betragtning af at vi har overnattet på en rasteplads lige efter Kassel bakker. Lastbilerne har bulret forbi os hele natten, men når man er træt nok, kan man sove hvor som helst. Det har faktisk været kanon at sove i teltvogn, for der har været rigtig god luftcirkulation i min Combi-Camp i løbet af natten.

Efter en god omgang morgenmad i campingvognen, pakker vi hurtigt Combi-Camp og campingvogn og begiver os ud på de tyske motorveje igen, i håb om at vi ikke skal holde i kø som den foregående dag.
Vi får kørt lige omkring 2 timer inden vi igen bliver mødt af et rødt blinkende skilt med teksten ”STAU” og for at være helt ærlig, er det overhovedet ikke det vi drømmer om.
Det er 37ºC grader udenfor og mere i bilen og som nævnt tidligere er der ingen af os der har air-condition i bilen.. Jeg vil gerne med det samme tilstå, at air-condition absolut er en luksus ting, men hvis jeg skulle vælge netop en luksus ting til min Hyundai Coupé, ville det uden tvivl blive air-condition. For det er altså ikke særlig ophidsende at holde i flere km's kø og mærke at sveden ligeså stille drypper fra panden. Når man holder i kø på denne måde i denne varme, er det yderst nødvendigt med flere pauser og selvfølgelig en hulens masse væske til at holde kroppen nogenlunde klar.
Vi slipper dog hurtigere igennem køen end vi havde turdet håbe på og det er tydeligt at mærke at alle ved hvor speederen sidder på vores respektive biler, da der endelig er mulighed for at komme lidt derud af. Jeg kan godt afsløre at det ikke blev den sidste gang vi holdt i kø i dag...

Vores destination i dag er Schweiz og jeg glæder mig meget til at se Vierwaldstätter-søen som de to lidt ældre herrer (Jann & Peer) har fortalt om på turen herned.
Efter at have kørt de 559 km vi havde foran os i dag, ankommer vi til campingpladsen TCS camping Sportscentrum i byen Buochs, og det er de mange kilometer og ligeså mange køer værd, da vi sætter os under solsejlet og nyder den helt
fantastiske udsigt.

Vi ligger et par hundrede meter væk fra selve søen og hele vejen rundt står de smukkeste bjerge og de skønneste huse ligger fordelt på de forholdsvis stejle skråninger.
Det er helt eventyrligt. Havde nu ikke forestillet mig at der kunne være så flot i Schweiz, men det tager jeg i mig igen.

Jeg har i dag konstateret at min lille Hyudai Coupé har kørt ikke mindre end 14,4 km/l hvilket jeg syntes er meget tilfredsstillende med en Combi-Camp på krogen, så nu må vi se om det holder de kommende dage.
Peer's Santa Fe har kørt lidt mindre, ca. 8,9 km/l som maksimum, men det er jo ikke så dårligt igen når man tænker på at der er en campingvogn på ca. 1300 kg hægtet på.
Søren (tv-fotograf) og jeg må dog se os slået hvad angår rejseerfaring for Jann og Peer, som viste os lige et lille trick med at lægge noget hvidt stof hen over instrumentbrættet og benene og derved undgå at varmen tager til. Så det vil vi benytte os af hvis det gode vejr fortsætter på denne måde.

I morgen skal vi rigtig på oplevelse og for alvor til at køre i bjerge og se hvor langt man egentlig kan komme med en campingvogn
og teltvogn på krogen.
Vi skal bl.a. se nærmere på Furkapasvejen, men mere om det i morgen.

Nu sidder vi og ser solen der langsomt er ved at forsvinde i horisonten og nyder at temperaturen også er faldet et par grader og der går nok ikke så længe før jeg skal kigge nærmere på den store dobbeltseng i Combi-Campen.

Herfra siger vi tak for i dag og på gensyn i morgen.

Jann, Søren, Peer & Signe

 

 

 

Videre til dag 3  -  Tilbage til dag 1


Om www.campingferie.dk   -   Neslein Kommunikation ApS © 1996-2012   -   E-mail: info@campingferie.dk