|
|

| |
Peer Neslein fortæller: Efter næsten 3 uger på landevejene i Europa på vores tur til
Athen, har jeg en række kommentarer til turen, bilen, campingvognen, seværdighederne, campingpladserne osv. |
|

| |
Konklusionen Generelt må jeg sige, at det har været en meget stor
oplevelse at sejle til Grækenland og prøve Camping on Board, og jeg er glad for
at vi sejlede begge veje. Specielt fordi hjemturen med det næsten tomme skib
var meget anderledes end den fyldte udtur. Vi havde talt om at køre hjem fra Athen, men
man kan ikke lige køre gennem Albanien og vi blev frarådet at køre gennem det
gamle Jugoslavien /Makedonien, Serbien og Montenegro. I Bulgarien og Rumænien blev vi | |
| |
advaret mod flokke af vilde hunde, når vi selv havde hund med. Sluttelig er
vores vogntog stort og i øjenfaldende og vi ønskede ikke at friste en lokal
mafiaboss, som måske kunne bruge bil og campingvogn som kommandocentral i et
øde skovområde. Så beslutningen om at sejle begge veje, fastholdte vi. |
|

| |
Hund med på ferie Vi har haft vores næsten 11 år gamle Westi Viktor med på
turen, og han har hygget sig fint undervejs, selv om han ikke er helt vild med
de varmeste dage. Men så lægger han sig under campingvognen, eller i bunden af
bilen med næsen mod luftudtaget. Så snupper han lige en lur eller 2. Viktor har
sit eget hundepas, som man får hos sin dyrlæge. Ingen har bedt om at se det
undervejs. | |

| |
Hyundai Terracan Bilen har kørt upåklageligt, vel 6-7 km/l og vi har haft
stor glæde af klimaanlægget, idet vi har haft op til 35 graders varme i Grækenland og på turen hjem gennem Italien og
Østrig. Vi har savnet en navigator i Grækenland, specielt i Athen. Det er svært at undvære, når man er vant til at have en.
Men man har godt af, at prøve uden en gang imellem. Jeg havde dog min lille Garmin Forerunner, som blev min redningsmand. |
|


| |
Cabby 67 FT Vores Cabby har fungeret rigtigt godt og specielt vores
badeværelse må vi fremhæve. Køleskabet og fryseboksen i vognen har ligeledes
klaret opgaven til topkarater. Vi har lavet mad i vognen de fleste dage og
brugt både mikroovn og bageovn. Vi har sovet både i dobbeltsengen og i
rundsiddegruppen og begge dele har været rigtig godt. | |

| |
Eneste klage er, at der ikke er trukket strømkabel så campingvognens batteri
bliver opladet under kørslen. Det samme gælder køleskabet, som af samme grund ikke kan køre på 12 volt. Det bør man få
lavet før man bruger vognen. Cabby anbefaler selv at man får monteret en ladeforstærker. |
|

| |
Værd at vide: Når campingvognen er koblet på bilen, kan batteriet lades op fra bilens
generator. Afstanden mellem bil og campingvogn giver et uundgåeligt
spændingsfald og dermed er den spænding der er til rådelighed i campingvognen
lavere. Dette bevirker, at batteriet i campingvognen ikke får tilstrækkelig
spænding til at blive korrekt opladet, hvorved der kan opstå problemer med krystallisering så
batteriet ødelægges. | |
| |
For at opveje dette spændingsfald, benyttes en "Batteri-Booster", som placeres ved campingvognens
batteri.
Når man har fået monteret en ladeforstærker i - f.eks. af mærket Dan-booster
- kan man lade på sit batteri og køre sit køleskab
på 12 volt under kørslen. | |


| |
Stor vogn Når man kører med så stor en campingvogn som vores Cabby 67, skal man vide at det
kan være svært pladsmæssigt på visse campingpladser sydpå. Gør det derfor til en vane at gå campingpladsen igennem før du kører ind.
Så ved du altid hvordan du kan komme ud igen.
Mover en fordel I den forbindelse kan det anbefales at få
monteret en mover. Det kan være svært at få plads nok til at bakke så stort et vogntog på plads. Så er det rart at kunne koble fra
og bruge sin mover. | |

| |
Forteltet Når vognen er stor og båsene er små, kan det være svært eller umuligt at
sætte et fortelt på vognen. Medbring derfor en Shadow som koster få kroner og som kan komme op de fleste steder. |
|

| |
Venedig – en sidegevinst Nu sejlede vores færge fra Venedig og det gav os en lille
sidegevinst i form af et besøg i den dejlige by som vi kom igennem 2 gange. Det var et dejligt pusterum undervejs. |
|

| |
Athen Athen er en dejlig by hvis man
er til storbyferie. Campingpladserne i mange af disse byer er transitpladser
hvor de fleste bor i få dage. Man tilbringer som regel ikke en 3 ugers ferie på
disse pladser. Denne type plads ligger ofte i nærheden af byen som er det største aktiv. Det negative er at man måske ikke lige kan gå en tur i
området omkring pladsen, der er måske ikke nogen spisesteder, da det måske er et industriområde, hovedvej eller lignende. Men man
er tæt på storbyen og dens fordele. På pladsen i Athen har man også larmen fra hovedvejen det meste af døgnet. Os generer det nu
ikke, da vi så kan tillade os at have vores aircondition kørende når vi har lyst, da det absolut ikke er musestille. Byen har
utroligt mange sevlærdigheder at byde på. Det er nemt at køre i Grækenland og der ligger et hav af dejlige pladser langs kysten
og inde i landet. Pladsen ved Korinth-Kanalen Itzhmir Beach Camping, var absolut en plads hvor man nemt kunne tilbringe en hel ferie.
Dejlige omgivelser og masser af seværdigheder i området. Kun 90 km fra Athen. |
|

| |
Vi føler at vi har haft en rigtig vellykket tur til Grækenland, med en dejlig sørejse lagt ind i den ellers
monotome motorvejskørsel. | |

| |
Det er ikke sidste gang vi har sejlet i vores campingferie. Vi er allerede begyndt at kigge på hvor de
mange færger sejler hen og der er ved at tegne sig en ide i vores hoveder – men den må du høre mere om en anden gang.
På et
senere tidspunkt kommer vores rejse som en TV-udsendelse og en DVD.
Tak for denne gang, Lisbeth og Peer Neslein
| |
|