Peer Neslein fortæller: Vi vågner lidt før kl. 6, lige inden min telefon når
at bippe og vække mig. Det bliver til et hurtigt bad og så kigge ud af vinduet for at se hvor langt vi er.
Mens solen er på vej op er vi på vej ind i lagunen. Vi er netop ved at passerer den yderste mole ved Lidoen.
Lisbeth er også komme ud for at nyde udsigten.
Så passerer vi Dogepaladset, med Sukkenes bro til højre mellem husene. Til venstre klokketårnet
”Kampanilen”.
Smuk udsigt over en vågnende Venedig.
Det er spændende at se Venedig fra søsiden.
Så har vi lagt til og vi skal ned ad rampen fra campingdækket på 1. sal.
Vi havde aftalt, at vi ville køre over på overnatningspladsen hvor vi overnattede da vi skulle
af sted fra
Venedig. Der vil vi tømme toilet, hælde vand på samt spise morgenmad, før vi begynder vores rejse nordpå.
Vi har parkeret helt ud til vandet.
Vores rute går forbi Verona og op mod Brennerpasset. Inden vi kører ind i Østrig stopper vi på en tankstation
og køber den obligatoriske vignet som vi skal have for at køre gennem Østrig.
Lige før Innsbruck er der flere skovbrande i skovene omkring motorvejen. Måske skyldes det, at vi i dag har op
til 35 graders varme. Så er det rart med et klimaanlæg i bilen.
Vi havde egentlig fundet en vej fra Innsbruck til
Garmish Partenkirschen, men et skilt fortalte, at den vej måtte vi ikke køre med
anhænger. Vi blev i stedet henvist til Fernpass som er en meget smuk, men også
snoet vej.
Vi passerer Fernpass i ca. 1200 meters højde. Området er et
yndet motorcykelområde hvor de elsker at komme susende, ”liggende” helt ned i
svingene, så man skal være årvågen.
Vi passerer udsigtspunktet Zugspitzblick. Sidst på dagen er vi nået op mellem München og Würtzburg, efter ca.
800 km, hvor vi klemmer os ind på en rasteplads der er fyldt med lastbiler. Så er det dejligt at komme ind og sidde og slappe lidt af
i campingvognen og komme ned i sin gode seng.
Vi står op kl. 7 og opdager, at vi holder næsten helt alene på rastepladsen. De fleste lastbiler er kørt da det
blev lyst, men vi har ikke hørt noget. Jeg har haft min narkosealarm tændt hele natten, og jeg føler en vis tryghed når den er tændt
når vi overnatter på rastepladser.
I går var der varmerekord og i dag oplever vi en vand-rekord, idet alt pludselig står ud i et, så vi kører meget
forsigtigt.
Sidst på dagen kommer vi til Puttgarden og er heldige at køre direkte ombord på Scandlines færgen som forlader
havnen lige så snart vi er kørt ombord.
I restauranten må vi lige have et stykke med lun fiskefilet før vi skal klare de sidste 150 km op gennem
Danmark.
I morgen vil jeg samle tankerne efter en fantastisk tur med vores Cabby til Athen og prøver at kigge på fordele og
ulemper ved vores Campingferie i Athen, vores Cabby, bilen, oplevelserne, udstyr
osv.
På gensyn i morgen til sidste dagbog i
denne omgang. Lisbeth & Peer Neslein
