Peer Neslein fortæller: Vi gik i seng i
går da færgen forlod Patras kl. 23.59 og halvt i søvne
fornemmer jeg, at vi anløber Korfu kl. 7 om morgenen, men først noget senere, hvor jeg vågner rigtigt, ligger vi til kaj i Ignoumenitsa,
hvor klokken er blevet omkring halv ni.
Færgerne bakker ind til kajen når de lægger til.
Vi tager bad i campingvognen (med en spand under afløbet) og hænger vores håndklæder til tørre uden for
vognen i den friske luft.
Morgenmaden nydes i campingvognen og bag efter er det tid til at kigge nærmere på hvad der er sket undervejs i
løbet af natten og morgenen.
Vi holder ganske godt lige ved de åbne skibssider.
Der er kun kommet et par biler ombord, så vidt jeg kan se. Så det tegner til en tur med få passagerer og masser
af plads på vores sejlende campingplads.
Og så er det tid til en gåtur med Viktor på bildækket.
Skilte på færgen viser hvilken vej man skal tage for at komme op på det øverste dæk, hvor der også er sat plads
af til hunde.
Lisbeth og Viktor på vej op på øverste dæk.
Hundeburene på det øverste dæk er til vovsen, så den kan få lidt frisk luft. Det har faktisk været nemt at
have hunden med på ferie. Men nu er vores hund også snart 11 år, så den tager tingene stille og roligt.
Vores Cabby på campingdækket
Min Cabby 67 er en stor campingvogn og det kan give problemer på visse campingpladser, men hvis man tænker sig om og går en
tur på pladsen før man kører ind, finder man altid en løsning. Når det er sagt
skal jeg understrege, at det er rigtig dejligt at have en vogn med god plads,
selv om vi kun er 2 personer. (Vi var 3 personer og 1 hund da Rasmus var med).
Jeg vil nødigt undvære den gode plads og de mange faciliteter når jeg rejser
rundt. Men selvfølgelig er det kun en vane. Tingene har fungeret undervejs. Vi har taget bad i vognen alle sammen,
hver dag. Baderummet er et af de bedste jeg har prøvet pga. størrelsen. Jeg
har fyldt min vandtank hver aften, så badevandet var klar, når det skulle bruges næste morgen.
Jeg har sat et lidt større batteri på 100 amp i vognen sammen med en 230 volt inverter (1200 watt) fra
Clayton Power, så jeg altid har adgang til 230 volt, uanset hvor jeg holder. Det system har jeg brugt i mange år. Jeg har en
radio med DVD-afspiller der sammen med fladskærmen fra JVC begge er fabriksmonterede (ekstraudstyr). Så hvis der ikke er noget i
fjernsynet og man har lyst til at slappe af, kan man se en film. Her på færgen har jeg set en musikvideo om John Lee Hooker
(Blues musik) og Rolling Stones verdensturne. Jeg har set det i små bidder, når det har været tid til at slappe af med andet end
camping. (Det sker ikke ofte).
Her er lidt information som Minoan Lines har skrevet på campingdækket.
Hvis du kan styre det og trænger til lidt spænding
kan du prøve de enarmede i skibets spillehal. Du kan også vælge at besøge skibets internet-café. Jeg vælger nu at
bruge min egen bærbare computer.
Min rejsecomputer er den lille Acer 382 til venstre
i billedet. Den anden Acer er en bærbar i normal størrelse, så du kan se hvor
lille min er. Jeg tror min hedder en sub-notebook. Men jeg kan godt lide at den
ikke fylder noget eller vejer noget. Lige til at lægge ned i en taske. Og så kan
den køre 4-5 timer på det indbyggede batteri.
Lidt informationer på min bærbare PC.
Her er den så min Acer computer. Men stor er den ikke i forhold til min hånd og min telefon som
også er meget lille. På billedet kan du også set min lille Bluetooth enhed, det sidder i computerens
højre side, som er min trådløse forbindelse med min tlf. som er opkoblet på
GPRS, så jeg kun betaler hver gang jeg overfører data. Når jeg har henter f.eks.
vores Campingferie side, betaler jeg vel 30 kr. (anslået) pr. MB jeg henter
eller sender. Vores forside fylder ca. 500 kb, så jeg kan hente 2 sider som Campingferie.dk for ca. 30 kr. Når først en side er hentet, koster det ikke
noget at blive på nettet og sidde og læse det du har hentet. Først når jeg
henter flere sider, eller sender noget, koster det igen. Det er svært at sige en konkret pris, så tag min oplysning med et gran
salt. Hvis der ikke er GPRS i det område jeg er i, bruger jeg GSM, men der
betaler jeg for den tid jeg er på nettet, uanset hvad jeg henter eller sender.
Prisen kender jeg ikke,
men formentlig almindelig udenlandssamtalepris; 8-15 kr. pr. minut.
Butikker på færgen.
Flydende luksus.
Soldækket på vores færge fra Minoan Lines.
Badeværelset på campingdækket med bad og toiletter.
Lisbeth sidder og soler sig og nyder udsigten.
Vi kigger ind på Albanien.
Vi var heldige at få vores egen lille altan på hjemturen.
I morgen når vi vågner på færgen kl. 6, når vækkeuret vækker os, er vi på vej ind i Venedig havn, hvor
vi skal anløbe kl. 07.00.