Campingferie.dk

	Alfred på 14 måneder og vi gamle havde pakket Nesleins Hobby campingvogn i løbet af nul komma fem, med hvad vi plejer at have med i rygsækken, plus en del mere, bl.a. klapvogn og babybadekar og bærerygsæk til Alfred. Vi tog fra Holbæk om aftenen fredag den 14. juni med kurs mod det sydlige udland. Ved rastepladsen
*Se bare, det er min campingvogn*

Slagelse Vest havde vi rendezvous med Alfreds farmor, der havde en oplader til den nu om dage så uundværlige mobiltelefon til os, og lykke på rejsen. Ved to-tiden nåede vi Ustrup rasteplads i Sønderjylland, hvor vi overnattede i campingvognen, så vi kunne være friske til det længere stræk næste dag til Rotterdam. Tidligere år har vi bare kørt videre uden overnatninger, når vi skulle til Frankrig eller Spanien, men med barn og campingvogn havde vi mulighed for at afprøve en anden taktik med lidt mere ro over feltet. Alfred var faldet i søvn i sin autostol og blev uden problemer lempet over i campingvognen, hvor han sov på en madras på gulvet mellem vores senge. Vi havde ikke hjemmefra planlagt hvor vi skulle overnatte, hvilket var en fordel, for så kunne vi bare køre, til vi ikke gad mere.

Lørdag d. 15. juni: Sønderjylland-Rotterdam
Vi vågnede næste morgen dejligt udhvilede, hvilket var en helt ny fornemmelse for os der er vant til at ræse gennem Tyskland om natten. De fleste andre på rastepladsen var allerede kørt., men vi nød det og gav os god tid til at spise morgenmad, før vi skulle ud på den tyske autobahn. På vejen gennem Tyskland nød vi at tage de fornødne pauser, da det jo bare handlede om at slappe af omme i campingvognen. Alfred synes stadig det var spændende at lege i vognen, samtidig med at den allerede var velkendt. Vores bange anelser om skrig og skrål blev gjort til skamme, vores søn opførte sig rent faktisk eksemplarisk, så længe han fik lov til at løbe omkring på legepladserne på de tyske rastepladser indimellem. Det gav også os voksne en god undskyldning for at strække benene og få lidt luft. Da det lod til at køreturen ned gennem Europa ville kunne forløbe uden problemer, begyndte vi for alvor at glæde os til at besøge vores gamle venner i Rotterdam.
Vi ankom til vores venners hus lidt uden for Rotterdam sent om aftenen. De bor i et rigtigt hyggeligt kvarter med små snirklede gader, så det var sin sag at liste skrummelet rundt, men det gik. Vi fik lov til at parkere vognen lige uden for deres hoveddør og det var jo nemt. Alfred blev lagt om i campingvognen, endnu en gang var hans eneste reaktion en reflektorisk strækken af ryggen i den behagelige campingseng og så et par ekstra gnuf på sutten. Vi orkede lige akkurat en snak om gammelt og nyt over et glas rødvin, inden vi også tørnede ind.

Søndag d.16. juni: Rotterdam-Lille

Dagen blev brugt sammen med Liesbeth, Michel og deres tre årige datter Lotte. Vi fik et tiltrængt brusebad, Alfred fik en tur i badekarret og så gik turen ud for at se dyr i en lille lokale dyrepark. Ungerne nød at fodre hjortene med blade, men det bedste var nu pandekagehuset i skoven, hvor vi kunne vælge mellem alskens slags fyld, -nøj hvor blev vi
	*Nu må far snart se at få gang i grillen, for jeg er sulten*

mætte. Alfred opdagede at en af medarbejderne var i gang med at feje og ville straks være med. Der er en hvis fascination forbundet med at håndtere en kost der er tre gange så stor som en selv. Vi havde for første gang brug for klapvognen, og var taknemmelige for at der var rigelig plads til den i Skodaens bagagerum, nu hvor vores andre ting var pakket i den rummelige Hobby.
Endnu en gang tog vi af sted efter aftensmaden, hvor Alfred var gjort natteklar med pyjamas, tandbørstning og selvfølgelig sutten. Turen gennem Belgien Nu må far snart se at få gang i grillen, for jeg er sulten

Nu må far snart se at få gang i grillen, for jeg er sulten

var kedelig, men vejen var bred og trafikken var sparsom, så det gik glat. Vi fortsatte til vi fandt en rasteplads i nærheden af Lille i Frankrig efter midnatstid. Det viste sig dog, at vi ikke var de eneste, der havde fået den fortrinlige idé at overnatte på netop denne rasteplads; den var stopfyldt af ”sovende” lastbiler og campingvogne, men det lykkedes os dog til sidst at kante os ind et sted, hvor vi ikke holdt alt for meget i vejen. Vi var ikke nervøse for at overnatte der, da pladsen var oplyst og der var mange andre campingvogne. Vi kunne også have valgt at overnatte på en campingplads, men eftersom vi fortrinsvis kørte om aftenen og det første af natten var det mere praktisk at sove på en rasteplads. Stefan var egentlig mest stemt for at fortsætte de sidste ca. 220 km. til Paris, men jeg (Eva) holdt på at det var bedre at være udhvilede når Alfred var vågen, og indtil videre var taktikken lykkedes. Da vi kort efter lå i vores senge var vi nu begge glade for at vi var stoppet. Endnu en gang var det slående, hvor mange biler, der var ved ankomsten og hvor få, der var morgenen efter.

Mandag d. 17. juni: Lille-Paris
Der virkede helt bart og underligt i forhold til nattens tætpakkede rækker. Men vi var jo på ferie og havde som sådan ikke travlt, men tussede ned ad A1 i et adstadigt tempo følgende med de store lastvognstog. Vi nåede til Paris i middagsheden,

trafikken myldrede uden at gå helt i stå. Bilens termometer viste 40ºC udenfor, mens vi sad indenfor i relativ kølighed med aircon'en på fuld tryk. Vi tog et par nærliggende omveje gennem centrum, før vi kom frem til Versailles, hvor vi skulle finde frem til campingpladsen. Det var spisetid, så vi fandt heldigt tre p-pladser i forlængelse af hinanden på alléen op til Versailles slottet, pakkede køleskabet ud og slog os ned på græsset i platantræernes skygge, med fin udsigt op til slottet. Da vi var utilfredse med vores medbragte kortmateriale, jog Stefan over gaden til en turistinformation efter et bykort, men blev henvist til en nærliggende kiosk. At tænke sig en turistinformation uden bykort. Men de vidste i det mindste, hvor vi kunne få fat i et, så efter frokost kunne vi ret nemt finde frem til Camping International Versailles. Vi havde hjemmefra valgt denne campingplads da den lå tæt på det sted hvor Stefan skulle på kursus fra tirsdag. Da vi ankom fandt vi dog ud af at pladsen

	var en meget simpel campingplads skråt op ad en støvet bakke og kun med de allermest nødtørftige installationer. Det bedste, man kunne sige om den er, at der var god skygge og at Versailles lå tæt på. Efter intens rådslagning blev vi enige om at denne plads ikke var god nok til at Alfredog jeg skulle tilbringe fire dage her, mens Stefan var på kursus. Vi havde heldigvis
Mor og far fandt heldigvis en god parkeringsplads, så jeg kan drøne rundt i skyggen af de store træer

medbragt forskellige campingbøger hjemmefra og også vores udskrifter fra internettet. Her var flere alternativer, men vi valgte at køre til Rambouillet, 40 km ad RN, 10 km sydvest for Paris. Der var dog en noget mangelfuld skiltning til pladsen, så vi fik snirklet os igennem endnu et bycentrum før vi fandt Camping de l’Etang d’Or der er en offentlig campingplads (camping municipal), der ligger ned til en sø midt i skoven, 15 minutters gang fra byen. Campingpladsen levede op til forventningerne om behagelige omgivelser gode faciliteter og en god legeplads, hvilket var hovedkriterierne for valget. Den har fortjent sine tre stjerner. Vi slog forteltet op i en ruf og slap Alfred løs på

søens ænder. I 40 graders varme lærte vi hurtigt at sætte pris på pladsens flotte lette tag af høje træer. Vi mødte en håndfuld danske bilentusiaster, der havde været i Le Mans, hvor de havde set Tom Kristesen vinde. Han bliver bare ved med at imponere. Tirsdag til fredag skulle Stefan på kursus inde i Paris, så det var ikke rigtig
	*Her er fars og mors fine bil*

ferie, men jeg og Alfred var tålmodige og hyggede os sammen på campingpladsen og i Rambouillet.

Hilsen fra Alfred, Stefan og Eva. Fortsættelse følger...

Tilbage til DEL 1