|
Tekst & Fotos: Alfreds far og mor DEL 1
Vi er vant til at have alt med os på ryggen, når vi skal på
vandreferie. Fjeldteltet kan vi slå op i søvne, vi har slået det op
i selv den værste snestorm tæt på toppen af Mont Blanc. Den
spartanske middag har vi tilberedt på vores Trangia stormkøkken. Og
nydt det. Vores stil har måske for nogen synet lettere lurvet, men
vi kan lide at bruge kroppen og blive et med naturen på dennes
præmisser.
|
 |
Da vi fik vores søn Alfred i foråret 2001, blev der vendt op og ned på vores
prioriteringer, og vi måtte prøve at revidere vores ferieform.
Bjergene kan vi ikke undvære, så vi satte igen kursen mod Chamonix
Mont Blanc; denne gang dog med fly til Geneve og derfra i lejet bil
til Chamonix. Vi havde nyindkøbt
et villatelt af den
bedre slags,
og troede at den
hellige grav var vel forvaret |
|
Her hersker jeg! |
og at vores dengang 3 måneder gamle søn nok skulle klare det, men vi
skulle snart blive klogere. Teltet viste sig at være utæt over for
de skyller af regnvand, vi oplevede en hel uge i træk. Vi kom
faktisk til at savne vores fjeldtelt, der nok er lille, men det er
vandtæt. Vi fik gået et par ture i bjergene, hvilket i sig selv var
vellykket, men det blev for surt at ligge i et utæt telt, så da
Alfred gik i delvis sultestrejke og amningen således gik i fisk,
stak vi halen mellem benene og tog hjem før tid.
Til ro og fred
og kendte omgivelser. Alfred faldt til ro, spiste, sov og var glad
som vanligt og så var mor og far jo også glade. På trods af at vores
teltferie var gået totalt i vasken...
Men nu er alting
anderledes, endnu en gang.
Alfred er nu 13
måneder, vi er på en testtur for at se om vi tør tage til Chamonix
igen, denne gang i campingvogn. Vi har valgt DCU`s campingplads i
Hornbæk. I campingvognen er der alle mulige, for os ukendte,
behageligheder; rindende vand, toilet, køkken, opredte senge med
springmadrasser, gulvvarme osv. Hvor vi før har ligget alene midt i
naturen, har vi nu naboer og genboer. Her er et mylder af voksne og
børn, som alle nyder godt af alle campingpladsens faciliteter. For
os er det hele nyt. Vi har først lige lært campingvognens ABC, men
vores mange års erfaring med friluftsliv, har vi også glæde af.
Hornbæk Camping er en dejlig plads, med et særdeles gæstfrit og
hjælpsomt værtspar, der hjælper os uerfarne campingvognscampister i
nøden - vi glemte at tage dyner og puder med, men fik lov at låne.
Her er ret hyggeligt og stille på pladsen, de mange mennesker taget
i betragtning. Stemningen er afslappet og vi falder nemt ind i
rytmen. Alfred nyder det åbenlyst, han har allerede indtaget
campingvognen som sit territorium. Campingpladsen er for ham en stor
legeplads med masser af kammerater. Den nærliggende skov og strand
nyder vi alle tre.
|
Som aftalt har vi fået besøg af nogle af vores venner. De skal
selvfølgelig lige se campingvognen før vi tager et smut til
stranden for at soppe i det forårskølige vand. Herligt at se
ungerne gå på opdagelse, og da de alle er omkring et år, er alt
nyt og spændende. Da sulten melder sig trisser vi tilbage til
campingvognen for at starte grillen. Vi opdager at campingpladsen
er gået i |
|
|
Så er det mad tid |
spisemode. Alle er på en eller
anden måde beskæftigede med at tilberede det tilstundende måltid.
Der hentes vand, tændes gasblus, skrælles kartofler, steges og
brases i ét væk. Så selvom man bare lige har hilst på de nærmeste
naboer, er der alligevel en stemning af fællesskab. Efter maden gør
vi den lykkelige opdagelse at tre småbørn godt kan sove i den ene
ende af campingvognen, mens vi andre hygger os med rødvin og småsnak
i den anden.
Jo, man kunne
måske nok blive forfalden til denne ferieform, vi vænner os i hvert
fald hurtigt til campingvognen og indser det bekvemme i at rejse med
et barn på denne måde.
Næste stop Chamonix Mont Blanc:
DEL
2
Alfred, Eva og
Stefan Bonde Jacobsen, Holbæk |
