ÅLANDSØERNE
Af Hans Duggen
Besøget på øerne blev foretaget på 2 ture, nemlig i 1994 og 1997.
Begge gange med en Citroën BX 16 Image som trækdyr. Den første tur
med en Polar 445 T bag på og den anden tur med en LMC 410 MD som
camping anhænger.
På
kanotur til den Botniske Bugt.
1. tur
En af mine kollegaer sagde engang at Ålandsøerne havde været en
uforglemmelig oplevelse. Så det måtte vi prøve.
Den første tur rejste vi via Stockholm og Kapellskär. Her
overnattede vi på havnen, da færgen ikke skulle sejle før ved
8-tiden om morgenen. Flot udsigt over havn og lidt skærgård. Og så
”selvfølgelig” flot vejr. Lige fra Hallandsåsen og herop flot sommer
hvor det blev varmere des længere vi kom nordpå. Problemfri ombord
på Viking Line´s færge. Det var meget dyrt. 1800 Kr. for en
returbillet! Danske, betalt hjemmefra hos FDM.
Lidt over middag kører vi i land i Mariehamn. Vi kører ad hovedvej 2
nordpå for at finde en campingplads midt på øen. Vi fandt ingen, men
en turistinformation, der uddelte brochurer. Så kunne vi vælge. Vi
valgte Kasvikens Camping i Geta Kommune på nordsiden, vi var ud
efter natur. Det fik vi i overmål!. Dertil sommer, så det batter: 20
dage i strålende solskin, hvor det blev varmere og varmere. Ingen
dag under 30 gr.
Pladsen var nystartet og toiletterne virkede ikke som de skulle, men
det var også den eneste skavank. Med så flot natur omkring os, vil
vi gerne finde os i den slags bagateller.
Vi havde cyklerne med og det blev til mange flotte cykelture. Der er
i det hele mange cykelturister, de fleste fra Finland, mest helt
unge mennesker i Iglotelte. Derfor er det praktisk, at der over
nogle fjorde og imellem nogle af øerne færdes cykelfærger.
Vi har slået os ned under nogle høje fyrretræer lige ud til fjorden
Kasviken. Der er utrolig smukt hele dagen rundt og vi har svært ved
at løsrive os fra stedet. Fiskene hopper derude i vandet og ternerne
styrter sig ustandselig ud i bølgerne efter mad.
Vi står tit op om morgenen ved 5-tiden, hvor solen står op over en
dampende fjord. Vi kan slet ikke blive træt af det mosekonebryg. Her
er ingen myg på Åland, så det gør det ekstra nydelsesfuldt at sidder
under solsejlet og læse til kl. 12 om aftenen, det er kun lidt over
midsommer.
Morgenstemning på fjorden ved campingpladsen
På en af vore cykelture kommer vi til vestsiden, til byen Eckerö.
Opdager til vor forbavselse, at der går en færge derfra til
fastlandet i Sverige. Vi er ved at besvime, da vi hører prisen: 450
Svkr. For en returbillet med campingvogn. Der er lagt op til
skideballe til det lokale FDM-kontor!!
Mariehamn er en dejlig by, lille nok til at overskue, stor nok til
at den har det hele. Vi får ikke brug for museerne i denne omgang,
men ”nøjes” med butikkerne. Alle gadenavne er på svensk og der tales
et meget let forståeligt svensk overalt på øerne. Og de forstår alle
sammen, hvad vi siger på dansk. Mere afslappende kan det ikke være.
Nogle aftener færdes vi også lidt rundt i bil og opdager, at det ad
hovedvejene ikke koster noget at få bilen over med færgen. Vi kan jo
ikke gøre for, at vejene skal over vandet, siger færgemanden — også
sejler han bare!
Udsigt direkte fra campingvognen
2. Tur:
Igen er det blevet flot vejr på vejen op gennem Sverige. Denne gang
kører vi lidt ad omveje. Besøger først bekendte i Borås og tager
vestsiden af Vänern nordpå. Overnatter på en rasteplads.
Næste dag videre nord om søerne til Uppsala, men tiden er ved at
løbe fra os, vi har jo færgetid i Grislehamn kl. 20. Så vi nøjes med
15 min. sightseeing og suser videre.
Vi kører ad en smal vej stik øst for at ramme Grislehamn, og den
bliver dårligere og dårligere — vi trækker en lang støvsky efter os.
Med blinkende lygter signaliserer vi til en lille færge undervejs,
at vi SKAL med. Kaptajnen ser os og venter og 15 min. senere holder
vi med rygende hjul ved billetkontrollen i Grislehamn. 30 sek.
Tilbage af mødetiden! PUHA. Færgen sejler og vi stiller tiden
tilbage 1 time til russisk tid.
Derfor kommer vi til Kasvikens Camping endnu mens det er lyst og
slår benene ud på vor gamle plads, som vi har bestilt i forvejen.
Igen er det nordlandsk sommer. Temperaturerne svinger mellem 25-30
gr.
Denne gang har vi selv Kano med på taget. Vi ordner dog indkøb i
Mariehamn først — så vi har det fornødne. Senere fylder vi op med
forsyninger enten fra campingpladsen kiosk eller fra den lokale
købmand i Geta. Der er kun 7 km og som regel ordner vi det på
aftenens biltur til omegnen, hvor vi har fundet nogle pragtfulde
partier. Bl.a. på Getaberget, et flot udsigtspunkt med vue over
skærgården.
I øvrigt har campingpladsen forbedret installationerne og udvidet
aktiviteterne. Der er langt flere gæster end sidste gang. Men ingen
danskere finder herop.
En af dagene beslutter vi os at tage færgen til Åbo. Vi tager bilen
med for at kunne køre til Helsinki. Også dette blev til en betagende
oplevelse. Ikke for ingenting siger man at dette er verdens
flotteste sejltur med et skib. Foruden den smukke sejltur med
solnedgange og alt hvad det indebærer er det utroligt at se, at man
med de moderne navigationsmidler med et kæmpeskib kan sejl for fuld
fart mellem alle skærene.
Vore kanoture op ad floden forbliver uforglemmelige. Spejlblankt
vand, lummer luft. Aborrerne springer i store stimer hvert øjeblik.
Da vi går i land undervejs for at strække ben, står der en stor
gedde og kigger på os ved siden af båden. Han fortrækker kun
nødtvungent.
På hjemvejen tårner der sig store skyer op og det begynder at rumle
i dem. Vi er ikke rigtig trygge ved og padler alt hvad vi kan
hjemad. Vi kan ikke komme i land på grund af stejle klipper. Næppe i
land lyder der et kæmpe brag og Ruth sætter sig på halen af bare
befippelse.
Vel ankommet under solsejlet ser vi at skoven står i flammer på en
anden side af fjorden, der er kun 100 m over! Vi er lidt betænkelige
overvejer vi at flytte os, men ingen gør anstalter til noget sådant,
så vi bliver. Efter en times tid er branden blevet rigtig stor og
langsomt kommer der brandmænd til fods gennem skoven og sejlende med
en enkelt pumpe.
Det er vindstille og brandens varme luft stiger lige til vejres og
pludselig kondenserer luften, regnen styrter lodretned og slukker på
ingen tid ilden. Brandfolkene bli´r et par timer for at se om der
sker en opblusning, men alt forbliver rolig. Der er igen gået 14
afstressende dage og med vemod må vi atter tage afsked med en
formidabel tur i en rigtig sommer! Vi kommer bestemt tilbage!
Skoven brænder efter
lynnedslag.
Sommeraften på strækningen mellem
Mariehamn og Geta.
|
