Turen starter i Albertslund. Vi pakker dyner, bord og et par campingstole allerede aftenen før den store dag. Vi har begge drømt om en tur ned gennem Europa i en autocamper. Gennem flere år har vi haft campingvogn, så campinglivet er noget vi altid har været glade for. Min kone og jeg har begge passeret de 50 og er dermed nok de typiske autocamperfolk, der samtidig ønsker at campere med alle faciliteter i orden.
Camperen har vi lejet hos Neergårds Camping, men vi skal først lige hente den i Burg på Femern.

De sidste par måneder har jeg brugt megen tid på at finde den bedste rute og campingpladser der både ligger i nærheden af de steder vi vil se og samtidig har restaurant eller mulighed for at få noget at spise. Vi har ikke tænkt os at lave mad i camperen, hvis vi kan undgå det. Morgenmad og lidt frokost spiser vi dog nok ”hjemme”.
Tilbage til ruten. Når turen går til Toscana, er der ikke så mange muligheder hvis du vil hurtigt derned. Derfor har vi valgt at køre over Kassel – Fulda – Fernpass – Brenner og direkte ad motorvejen til Firenze. Motorvej 7 efter Kirzhheim plejer at være ret fredelig så jeg regner med at første dagsmarch går til en campingplads i Estenfeld uden for Würzburg. Derefter burde vi kunne køre til Firenze næste dag.

Tid til afrejse
Den store dag er kommet, vi lægger vore 2 kufferter, et lille rejsefjernsyn og de sidste pakkenelliker i bilen og kører sydpå. Ferien er begyndt. Her klokken 8 om morgenen står solen allerede højt på himlen, en rigtig ønskestart. Vejen til Rødby føles ikke særlig lang på denne den første feriedag.
Færgen afgår lige efter vi er kørt op i køen af ventende biler. Det er en onsdag midt i maj måned, så det med kø er så meget sagt. Alt i alt holder der vel omkring 50 biler, så det varer ikke længe før vi sidder og nyder en kop kaffe i restauranten.
På tidligere ferier har vi oplevet at holde i kø helt ud på motorvejen med udsigt til at vente i 3 – 4 timer, så dette er rent svir.
Der er kun 7 km til Burg efter at vi er kørt fra borde. Det er meget let at finde Comfort Holidays plads, hvor vi skal hente camperen. Der holder 12 – 15 autocampere på pladsen, så det er spændende at se hvilken en vi skal af sted i.
Det viser sig at være den største og flotteste, en Hymer Rent 644. En medarbejder instruerer os grundigt i alle funktionerne på camperen, så vi er helt med på, hvordan alt virker.
Hvis du ikke har prøvet at køre med campingvogn eller autocamper før, er der en del du skal sætte dig ind i. Neergårds Camping har dog ved indgåelsen af lejeaftalen, udleveret en instruktionsvideo, så man i fred og ro hjemme kan sidde og studere hvordan alt virker. Vi får hurtigt flyttet alle vore grejer ind i vores nye hjem og kører ud ad porten.
Når man lige sætter sig ind i en camper af denne størrelse føles det, som om det er en stor bus der fylder det meste af vejen. Det gør den næsten også, den er trods alt 2,30 meter bred og næsten 7 meter lang.

Vi tager det stille og roligt og vænner os efterhånden til størrelsen. Snart ruller vi stille og roligt ned ad motorvejen mod det første større mål Hamburg. Motoren, en turbo diesel på 122 hk trækker rigtigt godt og allerede ved ca. 1800 omdrejninger er der et godt moment til stede. I 5. gear kan man stort set ikke høre noget til motoren, den bare glider derud af.
Vi føler os som konger der bare sidder her, højt hævet med fantastisk godt udsyn, på de bedste pladser. Forruden er kæmpestor og der en hel meter ud til den. Fra førersædet er der ca. en halv meter ud til sidedøren. Det kaldes en integreret autocamper.

Tæt trafik og kø
Trafikken kører bare fint lige indtil udkanten af Hamburg. Det er meget normalt at trafikken bliver mere intens og tæt når man nærmer sig dette knudepunkt. Lige pludselig står det bare helt stille. Vi kører i inderbanen sammen med alle de andre store køretøjer. Men her sker der ikke noget som helst, kun en halv meter ad gangen, mens yderbanen glider lidt hurtigere frem. Solen skinner fra en skyfri himmel og varmen er intens, men i nødens stund er der alligevel lyspunkter.
Da vi fik overdraget camperen, fik vi at vide, at med en knap på instrumentbordet  kunne man anvende varmen fra motoren til at opvarme bodelen. Det er selvfølgelig ikke varme vi har behov for lige nu. Men knappen ligner umiskendeligt airconditionknappen jeg kender fra vores egen bil. Hvorfor ikke prøve. Det kunne jo være at medarbejderen, der udleverede autocamperen, havde taget fejl af et eller andet. Da camperen var næsten helt ny da vi fik den overdraget, kun havde kørt 2400 km, er der måske monteret aircondition i den? Et tryk på knappen, og jeg kan høre at begge blæserne i motorrummet starter.
Når man holder tæt, med biler på alle sider, kan man som regel høre om ens egen blæser kører. Det er et godt tegn. Og ganske rigtigt. Det varer ikke længe før en dejlig kølig brise strømmer ud af ventilationsdyserne. Vi har nu kørt i mindre end skridtgang i en halv time.
Vi prøver at komme ud i den yderste af de 2 vejbaner, der er her. Det går fint, for tyskerne er meget flinke til at give plads. Havde det været hjemme, kunne vi ikke regne med så megen venlighed. I Danmark bliver der ikke givet plads. Skal man sige noget godt om at holde i en uendelig kø, så må det være at i Tyskland er det daglig kost, og alle tager det med ophøjet ro.



Tid til en pause. Vi har købt os et par sandwichs. I det gode vejr er det skønt at sidde her i en fredelig del af rastepladsen


 

I camperen er temperaturen bragt ned på behagelig. Vi bevæger os nu lidt hurtigere frem. Her på Hamborgs motorvej og i et tempo en snegl kan følge med i, får vi glæde af autocamperens fordele. Min kone forsyner os med en dejlig kold sodavand fra køleskabet.
Hun har normalt behov for også at se et toilet en gang hver eller hveranden time, så også på dette område er vi privilegeret.
Toilettet kan netop i disse situationer anvendes uanset hvor man opholder sig. Jeg ved ikke om man må benytte toilettet, når man ellers er under kørsel? Vi har gjort det et par gange. Stive 4 timer er gået. Det er bestemt den værste kø, jeg endnu har oplevet.
Vi passerer Stillhorn rasteplads lige syd for byen. Her er så vejarbejdet, der har været årsag til alt postyret. Nu kan vi optage vores færd mod syd.
Jeg havde planlagt at vi skulle nå Würzburg i aften, men det dropper vi meget hurtigt. Vi har ikke lyst til at køre om natten, så næste mål bliver en rasteplads, hvor vi kan få noget at spise.
Under maden, der ikke er noget at råbe hurra for, finder vi ved hjælp af en campingbog ud af, at vi overnatter på en campingplads uden for Northheim, der ligger før Göttingen.

Den første campingplads
Sultmer Berg hedder pladsen, som vi finder frem til efter en tur gennem byen, hvor en venlig mand fortæller os, hvor vi skal hen. Jeg tror, der manglede et skilt et eller andet sted. Pladsen viser sig at ligge ca. 2 km fra motorvejen på en bakke, op til en lille skov.
Vi får anvist en plads og bestiller samtidig morgenbrød. Vi ruller langsom ned og finder en plads på en let skrånende græsplæne, der skal udgøre det for autocamperpladser. Hjemmefra har jeg medbragt et par klodser til at køre op på, så camperen kan holde lige. Det viser sig ikke at være nok. En autocamper, der er næsten 7 meter lang, skal der mere end de 10 cm høje klodser til at hæve.
Hjælpen er dog nær, for der ligger indtil flere træklodser ved træerne på pladsen. Et par gode store klodser bliver lagt ud, og camperen kan køres i stilling.
 Nu skal det blive godt at slappe lidt af og få pakket vores kufferter ud. Bag i camperen er der et stort bagagerum, hvor der er plads til et par scootere, så vores bagage, der består af vores kufferter, 2 stole og et lille campingbord fylder ikke meget. Det er altid dejligt at få lagt tøjet på plads i skabene og få redt senge, så føler man sig mere hjemme.

På vej mod Alperne
I det fjerne kan vi nu skimte Alperne. Det varer ikke længe før motorvejen ender, og vi skal til at køre op mod Fernpass. Det bliver meget rart at se noget andet end motorvejen.
Vi er nu i Østrig og vejen bliver hurtigt smal og stiger ca. 8 % op mod pasovergangen, der ikke ligger mere end 1209 mtr. over havet. Det er en ret let opkørsel, også hvis du kører med campingvogn.
Camperen trækker stille og roligt mod toppen. Lige hvor stigningen slutter, ligger der en parkeringsplads og restaurant, hvor det kan anbefales at stoppe og give sig tid til at nyde udsigten.
I godt vejr kan man ser lige over på Zugspitze der med 2963 meter er Tysklands højeste bjerg. Det er nu overskyet og en regnbyge truer, så vi fortsætter. Efter nedkørslen på den anden side vælger vi at få noget aftensmad på en forholdsvis ny restaurant.
Det er dog ikke den store kulinariske oplevelse, selv om vi vælger en af Østrigs nationalretter, Wienersnitzel. Klokken er nu ved at være så mange at vi prøver at køre til en campingplads ca. 10 km før Innsbruck.
Vi kører fra motorvejen og mod Farm Camping ved Kemarten som der står i vores campingbog. Det er ved at være helt mørkt nu.
Inde i selve byen kører vi lidt rundt, men ingen campingskilte. Efter lidt køren frem og tilbage finder vi vejen mod Innsbruck. Det gør det ikke lettere at se skilte, når det er kulsort udenfor.
Lige før vi når udkanten af Innsbruck ser vi et skilt mod en campingplads. Vi følger skiltene, og nu er vi nået dertil hvor vi er ligeglade med hvordan pladsen er, bare vi kan få et sted at overnatte. Det viser sig at være Camping Innsbruck Kranebitten, en helt fin plads.
Vi betaler for en overnatning og får at vide at vi bare skal køre ind og finde en plads. Vi triller op og kigger på forholdene. Når det er mørkt, er det ikke helt let at orientere sig.
Jeg har en lygte med, så vi standser camperen og fortsætter til fods. Klokken er blevet 22, så vi ønsker ikke at larme for meget.
Vi finder en skrånende græsplæne, hvor der ligger to kæmpe sveller der ser ud til at kunne bruges til at køre op på. Nu varer det ikke længe før svellerne er lagt til rette og camperen kørt i stilling.
Over en kop velfortjent kaffe bliver vi hurtigt enige om at finde de næste campingpladser før det bliver mørkt.
Næste morgen er det igen dejligt vejr. Pladsen viser sig at ligge dejligt på en skråning med udsigt til bjerge på begge sider. Inden vi kører, skal vi lige have tømt spildevandstanken, der er ved at være fyldt (100 liter) og samtidig have fyldt friskt vand på (120 liter). På campingpladserne er der specielle indretninger til dette. Man kunne godt fristes til bare at tømme spildevandstanken over en rist ude på vejen, men det er forbudt de fleste steder. Så for at undgå bøder eller problemer, bruger vi pladsens faciliteter, når de er der.
Efter et godt morgenmåltid i disse skønne omgivelser, triller vi lige så stille derudaf.

Firenze
Når man er kørende i så stor en camper tager man den ikke lige med ind til byen. Vi kunne have medbragt et par cykler, der er nemlig cykelholder bag på, men fordi vi skulle hente den i Burg var det udelukket. Vi har i stedet bestemt os for at benytte de offentlige transportmidler. På den måde kommer vi også mere ud blandt lokalbefolkningen.
På campingpladsen her har de en ordning, så man kan blive kørt ned til Fiesole by uden nogen omkostninger.
I byen tager vi bussen der kører os helt ind til Firenzes centrum.
Her skal vi naturligvis ind og se domkirken med den meget flotte kuppel. Den virker ufattelig stor når man kommer ud på pladsen fra de små gader. Alene det at få taget et billede kan være et problem, hvis man ikke har en god vidvinkel på kameraet.
Vi fortsætter ned gennem gaderne, hvor vi selvfølgelig lige skal føle på varerne i de mange boder og butikker. Jeg ved ikke om det er fordi det er markedsdag eller det altid er sådan.
Vi stiler mod Uffizi-galleriet, der er et af de fornemste museer for billedkunst i verden. Der er lang kø udenfor, så vi går videre hen mod Arnofloden og Ponte Vecchio, der er en meget kendt og fotograferet bro i Firenze. Lige ved broen finder vi en lille restaurant, hvor vi får os en let frokost med et køligt glas hvidvin til.
Domkirken virker og er meget stor når man kommer ud fra de smalle gyder. Det buede tag var et stort teknisk mesterværk da det blev opført i 1420 – 36 af Brunelleschi. Man kan kommer helt op til toppen gennem nogle gange i tagkonstruktionen. 111 meter høj.

Bronzedørene til dåbskapellet lige over for indgangen til domkirken, viser det gamle testamente i 10 felter. Er udført af Lorenzo Ghiberto i 1425 til 52.

Firenze har så mange seværdigheder, at man ikke kan rumme det på en enkelt dag. Der er masser af muligheder til flere ferieture. Jeg har med vilje ikke skrevet noget om de mange seværdigheder,  da der findes utrolig megen god lekture om netop Firenze og Toscana.
Vi har selv medbragt Politikens, Turen går til Toscana og Mellemitalien, og en anden meget detaljeret bog fra Insight Guides og Politiken, Rejsen rundt i Toscana.
På vejen tilbage mod bussen køber vi ind, så vi kan få en god middag i camperen i aften. I går blev vi lidt snydt for den kulinariske oplevelse. Det er ikke så ofte vi selv laver mad når vi tager på ferie, kan vi finde en lille god restaurant, gør vi det.
Bussen mod Fiesole går flere gange i timen så inden længe er vi på vej tilbage. På den sidste del af busturen begynder det at regne. Da vi står af, benytter vi derfor lejligheden til at slå et smut ind på en café med overdækket terrasse og udsigt over Firenze. En cappuccino her sidst på eftermiddagen er jo ikke at foragte.
Da regnen holder op igen skal vi finde en taxi tilbage til campingpladsen. Der er en holdeplads til taxier men ingen vogne.
Efter et kvarter uden nogen taxier, går jeg ud og spørger betjenten, der en gang imellem dirigerer trafikken og sludrer med forbipasserende, om han kender et telefonnummer til en hyrevognscentral. Det gør han da, og i løbet af 10 minutter er vi på vej.

På campingpladsen har de et lille spisested, men det fravælger vi i denne omgang. Ikke fordi vi havde den mindre gode oplevelse på den forrige plads, men fordi det ikke ser rigtigt ud.
Så hen under aftenen tager vi bussen ind til byen.

Anne skal lige røre ved vildsvinets tryne som så mange før har gjort. Det betyder at man kommer tilbage til Firenze.

Vi vil finde en restaurant, hvor vi kan få en god middag til en rimelig pris. Det er ikke svært i Italien eller i det sydlige Europa i det hele taget.
Det varer heller ikke længe før vi sidder til bords på en lille fortovsrestaurant med en god gang pasta og et glas Chianti.
Et par musikere dukker op og underholder den lille forsamling, med nogle af de mest kendte numre man altid hører sydpå. Derefter går hatten rundt, og de går  videre til næste sted. Veltilfredse og mætte slentrer vi tilbage mod bussen. Her finder vi ud af at vores bus kørte for 5 minutter siden og den næste og sidste kører om 1 time og 10 minutter. Vi var ikke så kloge, at vi checkede tiderne inden vi gik ind for at spise. Det gør vi så næste gang. Endelig arriverer bussen der på denne aftenrute kører rundt om det meste af byen, inden den kommer forbi campingpladsen. Vi får da set noget af bymuren selv om det er mørkt.
Mange steder er der ikke megen plads til bussen, vi sniger os forbi biler der er parkeret de mest umulige steder. Et sted kan man høre siden af bussen skrabe mod en mur og lidt længere fremme stopper den helt op. Man kan høre at chaufføren er ved at blive ophidset, han taler med nogen der står ude på gaden. Der bliver bakket lidt, mere snak, spejlene bliver slået ind, ud af bussen for at se, igen mere snak.
Vi forstår ikke hvad der bliver sagt, og det er svært rigtigt at se hvad der foregår udenfor i mørket, men det bliver mere og mere intenst. På et tidspunkt kommer chaufføren ind og siger noget til passagererne. 6 – 8 mand stiger ud af bussen. Der holder en parkeret bil meget langt ude på vejen og spærrer. Alle mand tager fat i bilen og løfter den ind til siden, sådan gør man altså her. Nu kan vi køre videre. Kort efter er vi ved campingpladsen, hvor alt er fredeligt og roligt.

Imponerende bygninger
Næste formiddag tager vi igen bussen ind til byen  Billetter kan ikke købes i bussen, skal jeg lige huske at fortælle, dem kan man købe på campingpladserne, og så stemple når man kommer op i bussen. Jeg mener prisen ligger på mellem 12 og 15 kr. Selve turen ind til byen tager ca. et kvarter, så også hærdede bilister kan holde det ud. Den indre by er holdt helt fri for biler og scootere. Man kan mageligt gå og beundre de gamle bygninger og fornemme den afslappede stemning, der hviler over byen.
Vi skal naturligvis ned på Il Campo, der en gang om året danner ramme om et hestevæddeløb mellem de forskellige bydele. Solen varmer utrolig meget, så vi trækker ind under en beskyttende parasol for at få en forfriskning. Il Campo er en meget speciel og overordentlig smuk plads der minder om en buet vifte med Rådhuset stående midt for.

Il Campo er et smukt vifteformet torv i Firenze. En gang om året dyster de forskellige bydele i et hestevæddeløb rundt på torvet.

Sienas domkirke er en af de smukkeste kirker i Italien. Både udvendig og invendig er den præget af det sorte og hvide marmor.

Vi går videre ad de små gader og kommer over til domkirken der er en af de smukkeste i Italien. Hvis kirken var blevet bygget helt færdig, ville den have været større end Peterskirken i Rom. Det virker helt forkert i denne lille by.
Det meste af dagen går hurtigt med alle de interessante indtryk.
På vej tilbage til bussen køber vi ind, så vi kan spise på vores egen udsøgte plads, ved campingbordet, med udsigt over Siena.
Tilbage på campingpladsen kan vi se at der har været et stort rykind mens vi har været væk.

Næste dag går med at slappe af, læse en god bog, nyde solen og få en middagslur.

Næste dag står den på motorvej hele dagen. Vi satser på at nå op til en campingplads der hedder Scandinavia Camping Paradies. Den ligger lige ved frakørslen, der hedder Soltau Ost, på Lüneburger Heide. 
Det lader til at være en udmærket plads med en restaurant der kan anbefales.
Vi er de eneste, der er i restauranten under hele middagen.
Det er da lidt kedeligt, der mangler ligesom lidt stemning. Det er den sidste aften på vores tur, så jeg fortæller min kone, at jeg har bestilt restauranten så vi kan have det hele for os selv, men den skal jeg længere ud på landet med.
Der er ikke ret mange mennesker på campingpladsen, men jeg kan godt forestille mig, at der er gang i den om sommeren.

 

Vores store autocamper på en plads lige ved siden af en noget ældre og mere ydmyg af slagsen. Jeg tror det Italienske par har en lige så god ferie som vi har. Det er ikke udstyrets pris der er afgørende for om du får en god ferie.

Da vi kommer tilbage til camperen, begynder vi så småt at pakke sammen. I morgen tager vi den store rengøringsdag. Alt skal gås grundigt efter. Vi har naturligvis hele tiden gjort rent, men nu skal camperen jo afleveres igen, og så vil jeg gerne have, at der ikke er noget som helst at udsætte på rengøringen.

Klokken 11 kører vi mod Hamburg. Trafikken går fint omkring byen i denne retning. I modsatte kørebane er der en kø, der ligner den vi oplevede, da vi kørte sydpå. Godt det ikke er her, hvor man gerne vil hjem. Det lyder måske forkert at sige sådan, men når man først har indstillet sig på det og alt er pakket, så er der kun en vej. Hjem.

Der er ikke nogen på Comfort Holidays plads i Burg, så vi bruger nøglen, vi fik til at låse os ind med. Vi får hurtigt sat camperen på plads og lagt vores bagage ind i vores egen bil.
Nu går det mod færgen. Det er helt mærkeligt at komme helt ned på jorden igen. Og hvor føles vores egen bil lille og meget trang efter adskillige dage i den rummelige autocamper.