Til Forsiden  

Aabybro Camping & Fritid

North Cape Winter

Challenge 2004

Startsiden

Vejret i Sverige

Vej - meldinger fra Sverige

Vej - meldinger fra Norge

Vej -  webcam fra Finland

Vejret i Karasjok, Norge

Vejret i Finnmark, Norge

Vejret på Nordkapp

Kabe Safir TDL King Size

Hyundai Terracan

 

  Dag 1

  Dag 2

  Dag 3

  Dag 4

  Dag 5

  Dag 6

  Dag 7

  Dag 8

  Dag 9

  Dag 10

 

 

 
Se også:

 

 

 

North Cape Winter Challenge 2004 - Dag 5


Russenes Camping – Nordkapp.
(Og retur til Russenes Camping 265km)
Vi har kørt 2.630km fra København til Nordkapp.
Peer Neslein fortæller:
Så kom dagen hvor det skal vise sig, om vi kan komme til Nordkapp om vinteren med en campingvogn på krogen. Vi skal køre ca. 130km til Nordkapp.
Vi forlader Russenes Camping i Olderfjord ved 9-tiden og begiver os ud i den mørke morgen, hvor månen står på himlen. Temperaturen er -2° og det blæser ikke meget, så det tegner rigtig godt.

Første campingvogn på Nordkapp om vinteren
Jeg har aftalt med det norske vejvæsen at jeg skal ringe til dem når vi er på vej. Chefen Knyt Nymark
spørger, om vi skal have campingvognen med derud, for de har nemlig aldrig før haft en campingvogn på Nordkapp om vinteren. Jeg fastholder at vi er meget opsatte på at komme helt derud, og Knyt siger ok til projektet. Nu fik vi den sidste tilladelse. Nu skal vi bare se om vi kan komme derud.

 

Flere steder på vejen fra Olderfjord mod Nordkapp, ligger der store snedriver på vejen.

 

Nordkapp tunellen

Magerøya
Tidlige skulle man med en færge over sundet til øen Magerøya hvor Nordkapp ligger, men for år tilbage gravede man en tunnel under sundet. Projektet hed FaTiMa som betyder – Fast forbindelse Til Magerøya.
Tunnellen er 6870 meter lang, og vi kommer 212 meter ned under havoverfladen. Nedkørslen og opstigningen er 9%. Det kan godt mærkes.
På den anden side - på Magerøya - kommer vi til betalingen for at køre under, og vi betaler 186 "norske" for en enkeltbillet. Vi skal altså betale samme beløb når vi skal tilbage. Der er nemlig kun denne vej til øen.                   Så er vi kommet til Honningsvåg. Det er stadig lidt mørkt.

Næste mål er Skarsvågkrydset, hvor vejen deler sig til Skarvåg og Nordkapp. Men før vi kører fra Honningsvåg, holder vi lige en pause og fylder bilen op med diesel og snupper os en kop kaffe.

Vejen fra Honningsvåg til Skarsvågkrydset er ca. 20km lang, og flere steder er det svært at se hvad der er vej, sne og himmel. Klokken er halv tolv og det er blevet pænt lyst.


Så er vi nået til Skarsvågs-krydset, og stopper ved bommen. Så skal vi bare vente på sneploven, som skal følge os de sidste 10km til Nordkapp.

 


Klokken 12.30 starter vi med en sneplov forrest og en turistbus med snekæder (med 5 turister), der lige er ankommet til Honningsvåg med Hurtigruten, der sejler langs kysten.
Her er vi på vej over de store vidder de sidste km til Nordkapp.

Klokken 13 pløjer jeg vogntoget gennem sneen og kører helt ind foran Nordkapp-hallen. Hallen er åben, men vi går lige igennem den for at komme ud til den kendte Globus, der står ude ved kanten.


Nordkap-hallen. Der ligger meget sne i området. Vejret er faktisk ganske godt. Et par frostgrader og ikke meget vind. Men man bliver hurtigt kold her oppe.



Den oplyste Globus og Knivskjelodden midt i billedet. Odden stikker lidt længere mod nord en Nordkapp-klippen. Men man kan ikke køre til Knivskjelodden, så Nordkapp er det nordligste mål du kan køre til i Europa.

 

 

 

 

Og så er det tid til det klassiske billede med den oplyste Globus som symboliserer Nordkapp.


 

 

 

 

 

 

 

 

Her er den flot oplyste globus, uden en kraftig mandsperson i forgrunden.
 

Det er utroligt at det blev os 2 danske campister som blev de første der nogen sinde har været på Nordkapp med en campingvogn om vinteren. I øvrigt er det 6. gang Jann og jeg er der. Til sommer kører vi derop igen. Men det er en helt anden historien, som du nok skal høre mere om.

Første campingvogn på Nordkapp
North Cape Winter Challenge 2004 er lykkedes – men – men - men.
Jann og jeg står på Nordkapp og vores familier sidder i København og mellem os ligger 2.632km landeveje som er dækket af alt fra is og sne til pløre, og vi lover at udstille vogntoget (og os selv) på den store Campingudstilling i Bella Center, fra på fredag den 16. januar. Om vi klarer det, kan du læse de følgende dage.

Mens vi forlader Nordkapp kl. 14, bliver jeg interviewet af DR P4's trafikradio, men forbindelsen over min telefon forsvinder flere gange midt under samtalen, så vi aftaler at snakke videre kl. 15.05.
Så vi følger sneploven tilbage mod Honningsvåg og beslutter at blive holdende i byen, (hvor der er fuldt signal), mens jeg snakker med DR i den direkte radioudsendelse.
Snakken med DR går fint igennem og kl. 15.15 er vi på vej tilbage til Russenes Camping i Olderfjord, hvor lejrchefen og hans kone har lovet at servere rensdyrkød med kartofler, sovs, grøntsager og tyttebær. Årh, hvor vi glæder os.
Kl. 18.00 spiser vi et velfortjent måltid, (vi har som sædvanlig ikke fået hverken vådt eller tørt siden morgenmaden).
Efter maden er klokken 19 og vi går i gang med dagens arbejde, med videoklip og billedbehandling og dagbøger.
Nu er klokken næsten 22.00 og vi er ved at være færdige – i dobbelt forstand.

I morgen skal vi til Karasjok og ind i Finland til Rovaniemi. Men det må du læse videre om i morgen.

På gensyn.
2 glade (og trætte) campister
Jann Nielsen & Peer Neslein


"Live" video-klip fra turen

Dag 5 - Russenes Camping – Nordkapp - 256 kbit/s (bedste kvalitet)
Dag 5 - Russenes Camping – Nordkapp - 56 kbit/s   (standard kvalitet)

For at se klippet, skal du bruge mindst Windows Media Player 6.4 og Windows Media v9 codecs'et.
Codec-set burde blive downloadet automatisk, hvis man ikke skulle have det givne codec, og man bruger Media Player. Det tager bare lidt længere tid før klippet åbnes (dog kun første gang).

Videre til dag 6

Om www.campingferie.dk   -   Neslein Kommunikation ApS © 1996-2012   -   E-mail: info@campingferie.dk