|
Falun - Umeå (Sverige)
573km
Peer Neslein fortæller:
Klokken 7 går jeg i bad i campingvognen og prøver at få liv i min krop, som
helst vil blive i den dejlige seng. Men vi skal videre nordpå.
Vi tester TV på turen
Vi
har et 15” fladskærms-TV med fra
www.visio-tech.dk som vi skal teste. Det gjorde
vi allerede i går aftes, hvor vi samtidigt konstaterede at vi kunne se dansk tv
på vores Oyster parabol. Her til morgen ser vi også dansk tv på DR-TV. Billedet
på skærmen viser dog en af de mange udenlandske tv-stationer. Bemærk hvor godt
billedet står.
Gasforbrug
Jeg tjekker lige gassen efter 1. døgns forbrug. Måske kan du se at
gasflasken er lys i bunden under min
hånd, mens den er mørk over hånden. Den lyse del er der gas i. Farveforskellen
skyldes, at jeg lyser med en lygte på flasken. Det kan kun gøres når det er lidt
mørkt. Vi har brugt 1/5 – altså ca. 2kg på et døgn.
Temperaturen har ligget på mellem -2° til -7° graders frost.
Om natten har vi kørt på el-patron på 2.000 Watt.
Bemærk også lyset i gaskassens overkant. Det er praktisk.
Vi pakker de sidste ting på Lugnet Camping i Falun, så vi kan komme videre.
Bemærk lyset i gaskassen.
Gode veje – efter forholdene
Vi er på vej videre mod nord. Vejene er - som i går - ganske gode, selv om der er
is på begge sider af vejbanen vi kører på. Så længe de er sådan er det helt ok.

Vores vinterdæk på bilen med pigge står rigtig godt fast. Campingvognen har
også pigdæk, så vi er godt sikret og forberedt på det værste.

Gæt 3 rigtige.
Her ser du den varme, den gamle og den kraftfulde. Hvad der passer på hvad og
hvem, kan du jo prøve at gætte på. Men måske tager du fejl?

Det tager ikke mange km før vogntoget ligner noget fra sidst i 60'erne. Denne
bagende må være en ønskedrøm - for et firma der sælger produkter der fjerner
sorte striber?
Dieselforbrug
På de første 1.000km har vi kørt 6,3km/l i gennemsnit med bil og campingvogn.
Forbruget har svinget mellem 6,2 og 6,4km/l med campingvogn på 1600kg
totalvægt på krogen.
Før vi tog af sted nåede jeg at køre ca. 170km bykørsel med bilen uden
campingvogn og der kørte
den 8,2km/l.
Det
er faktisk mere en fabrikken har oplyst, idet de skriver den kører
7,9km/l.
Vi er i gang med at stille op på Umeå Camping. Klokken er
mellem 17 og 18, men det er bælgmørkt. Det begyndte allerede at blive tusmørke
ved halv 3-tiden.
Månen
er fremme og vi holder næsten alene på campingpladsen. Nu skal vi lige smide et
par frikadeller i ovnen og i gang med dagens kontorarbejde.
Og så skal jeg lige sende en hilsen til Tomas Gillberg, som vi mødte på en
benzintank i går. Tak for e-mail Tomas.
Og så slutter vi her fra Umeå Camping. I morgen skal vi videre langs den
Botniske bugt til Finland, hvor vi skal finde en campingplads i byen Rovaniemi,
lige ved Polarcirklen. Det er en dagsmarch på ca. 530km. Det bliver spændende.
På gensyn.
Campinghilsen fra
Jann Nielsen & Peer Neslein
PS. Jann fortæller at han er ked af at han desværre må melde afbud til hans
badminton i Albertslund onsdag aften. Men han siger at han vender stærkt
tilbage. (Det lyder som en tom trussel når man tænker på hans alder – Ha-ha).
"Live" video-klip fra turen
Dag 2 - Falun - Umeå - 256 kbit/s
(bedste kvalitet)
Dag 2 - Falun - Umeå -
64 kbit/s (standard kvalitet)
For at se klippet, skal du bruge mindst
Windows Media Player 6.4 og Windows Media v9 codecs'et.
Codec-set burde
blive downloadet automatisk, hvis man ikke skulle have det givne codec, og man bruger
Media Player. Det tager bare lidt længere tid før klippet åbnes (dog kun første
gang).
Videre til dag 3
|