Da
familien igen i år skulle på ski- og vinterferie, begyndte
forberedelserne allerede i starten af december hvor vi på
Internettet fulgte med i hvor meget sne der faldt de forskellige
steder i Sverige, som er vores foretrukne land til vintercamping.
For svenskerne
er det ganske naturligt at parkere deres campingvogn, på de
hyggelige campingpladser i fjeldet for vinteren, hvor de så benytter
dem som base for skiløb og snescooter ture ud i fjeldet, i så mange
weekender som muligt i vinterhalvåret. Vi har i de sidste år holdt
jul og nytår på denne måde, og rigtig mange svenskere holder deres
juleferie i fjeldet hvor de nyder den storslåede svenske natur.
Efterhånden som
vi nærmede os den 25/12 hvor vi ville køre afsted mod fjeldet kunne
vi på nettet se at der på Nässfjeldet allerede lå 70 cm sne og det
var noget der tiltalte os, og da der på dette fjeld er en lille
hyggelig campingplads med plads til kun 40 vogntog, faldt det os
naturligt at afprøve dette sted hvor der både er muligheder for at
løbe alpint og langrend.
Vi ringede lige
der op for at høre om han havde plads til os på pladsen, det er
bestemt ikke en selvfølge på de svenske vinterpladser, men han
lovede at køre en tur med gravemaskinen og lave plads til os i
snedyngerne – så efter denne positive telefonsamtale gik det mod
Nässfjeldet.
Pladsen ligger
godt 850 km nord for Helsingborg, ca. 50 km nord for Tändådalen som
er et af Sveriges største skiområder. Selve turen derop brugte vi 2
dage til, da der var snedækkede veje allerede fra Jönköbing, så vi
tog det stille og roligt med god afstand til de forankørende.
Da vi var kommet
forbi Sälen skulle vi efter godt 40 km dreje op på fjeldet, så vi
monterede for en sikkerheds skyld vore snekæder, en god ting hvis vi
skulle blive nødt til at stoppe op pga. af modkørende. Vores
campingvogn er en af de lidt større 2 akslede , så vi har det bedst
med at montere snekæderne inden vi tager det sidste stræk op af
fjeldet mod campingpladserne, de giver en betydelig større trækevne
på de isglatte veje.

Vel ankommet på pladsen der ligger
100 meter fra det alpine område med 10 nedfarter med alle
sværhedsgrader, fik vi lov at lægge os på¨et af de områder han havde
rydtet til os. På pladsen var der i forvejen ca. 30 vogne opstillet
og de 15 var beboet af svenskere i gang med at nyde fjeldlivet, med
aktiviteter som langrend- og alpint skiløb samt snescooter kørsel i
fjeldene.
Af faciliteter
på pladsen kan nævnes at man bliver tilsluttet 10 ampere strøm der
er et must hvis ikke man vil bruge en forfærdelig masse gas, da vi
har haft temperaturer på mellem –10 til –23 grader , dag og nat i
hele perioden så et par elradiatorer som supplement er en god ting.
Til
selve pladsen hører et lille servicehus med bade- og toiletforhold
samt et lille velfungerende køkken, og muligheder for at benytte
badstue hvis man er til det.
I forbindelse
med skisportstedet hvor pladsen her ligger er der en lille
restaurant hvor man kan købe sig en billig gang aftensmad hvis man
ikke gider at lave mad efter en hel dag i den friske luft. Priserne
for retterne ligger mellem 40 –70 sv. kr.
Har
man ikke selv ski med på turen kan man leje både ski til alpin og
langrend i en tilhørende skishop der ligge 200 meter fra pladsen,
til meget billige priser. Her er det også muligt at leje snesootere
hvis man har lyst til en dag i fjeldet på egen hånd. Dette kan varmt
anbefales og man bliver hurtigt dus med den, og priserne ligger fra
200 kr. pr time til 1400 for en hel dag afhængig af model, men så
kan man også være 2 på scooteren og evt. et barn på en anhænger
bagefter.

Det er en
forrygende oplevelse at tumle en snescooter det er et fantastisk
køretøj – snyd ikke jer selv for denne oplevelse !
Fjeldet er en storslået oplevelse på denne årstid men husk varm
påklædning, er et must, der er kraftig afkøling når man køre på
snescooter i frostvejr. Ligeledes anbefales det at medbringe et godt
kort eller en lille GPS så man er sikker på at finde hjem igen, selv
om snescooter sporerne er godt afmærkede,.
For
de alpint interesserede er der både blå, grønne, røde og sorte
nedfarter lige uden for døren, og liftkortpriser på ca. 700sv. Kr,
for ungdom op til 16 år. Og 900 for voksne for en uges brug af
liften.
For de
langrendsintereserede er der 2,5 , 5 og 7 km præperede løjper samt
alle muligheder for at løbe med turski på fjeldet og ud på en
tilslutning til Kungsleden der kommer forbi ganske tæt ved.

Hvis ikke du får
brugt kræfterne om dagen er der også en lysløjpe du kan benytte når
mørket falder på, en meget flot oplevelse at opleve skiløbet på
denne måde.
Vi har altid
søgt de små pladser i Sverige og Norge fordi vi føler at man får en
betydelig bedre behandling på de små hyggelige steder, og dette sted
må jeg sige er i særklasse, vi har fået en udsøgt god behandling.
Så hvis du ikke
er til afterski med musik og sang, men hellere vi l hygge dig med
gemytlige svenskere i fred og ro og evt. opleve deres ”fakkelslalom”
ned af bjerget nytårsaften, ja så er dette stedet det - det er
sikkert .
Og hvis vi så
kigger på prisen for at bo her , så er det rørende billigt 500
sv.kr. for en uge 350 for tilslutning til 10 ampere strøm , det er
helt sikkert et sted vi vil holde vores vinterferie en anden gang og
som får vores varmeste anbefaling hvis man vil opleve storslået
svensk fjeldnatur.
Se
evt. på pladsens hjemmeside:
www.nasfjallet.com