Til Forsiden  

Aabybro Camping & Fritid

  Fastligger

Sæsonen starter

Klargøring af  campingvognen
Opstilling af campingvogn og fortelt
Lægning af gulv i forteltet
Køge Sydstrand Camping
Besøg af Tommy fra Isabella
Fastliggernes fortelte
Sådan har fastliggerne indrettet sig
Forhandlere i omegnen
Lørdagstur i Køge
Elverkongens rige: Stevns
En tur på vestegnen
Stemningsbilleder fra en skæv sæson
 

 

Fastligger 2004.
Lørdagstur i Køge.

Noget af det bedste ved at bo så tæt på centrum er, at der er gåafstand til de fleste af byens perler. En typisk Lørdagstur kan se ud som beskrevet herunder. 

Køge Havn i solskin.

På kortet kan du se hvordan turen går rundt. Hvis man ikke stopper for meget op, hvilket kan være svært, så tager den et par timer. Denne tur, som vi har fotograferet tog 4 timer inkl. et frokostbesøg på en udendørs restaurant.

 

Selv om turens er lang ud, så er der altså kun 800 m. fra campingpladsen til torvet.

Det særlige ved Køge, der fik sine købstadsrettig- heder i 1288, er den velbevarede bymidte.

Første stop er mindesmærket for Slaget i Køge Bugt. Faktisk er det efter 2 slag, nemlig i 1677 og 1710. Efter en større havnerenovering i 2004 er det flyttet, så det næsten står på hæderspladsen, lige foran havnens mange restauranter. En kreds af byens gode borgere rejste monumentet i 1906.  

Monumentet Slaget ved Køge Bugt
er skabt af billedhuggeren 
Jørgen Larsen i 1905-06.

Næste stop på vej op til byen går forbi  Teaterbygningen, der er kommunens eget  multihus. Her er ca. 130 arrangementer om måneden i de to sale. Det er alt lige fra bankospil, over teater til rockkoncerter. 

 

Teaterbygningen ligger lige ved siden af stationen.

Køge gamle station blev revet ned under en stor renovering sidst i 80'erne. I stedet for fik man denne utroligt rejsevenlige og praktiske, men ikke særligt kønne station, hvor både perroner,  busholdeplads og stationsbygninger ligger i ét plan.
Køges omfattende gågade-system starter allerede ved stationen. Via Jernbanegade kan man gå op mod kirken og torvet uden at skulle passe på andet en fodgængere, rulle- skøjteløbere og ulovligt kørende cykellister.

 

Jernbanegade set fra stationspladsen.

Hvordan staver man nu til Jernbanegade?

Øverst på billedet kan du se hvordan det gøres ved stationen, nederst hvordan det staves i den anden ende. Der er faktisk mange lokale, der ikke engang kender til det fine gamle skilt, der nok er over 100 år gammelt. 

I Jernbanegades sidste port kan man komme ind i en hyggelig gård hvor der findes flere butikker og denne hyggelige cafe & cocktailbar, der hedder  O'Flanagans. Om sommeren er der udendørs servering.
Inde bagerst i gården findes en såkaldt Døgn-Netto, hvor man kan få det mest nødvendige. Nu er der ikke åbent hele døgnet, men mandag til fredag 8-22 og lørdag og søndag 8-17. Der er også flere andre  supermarkeder med søndagsåbent. Om vinteren er tiderne ændret. 
Ude af gåden igen kommer man ud på Nørregade, der er gågade i næsten hele sin længde. Her ligger bl.a. Køge Skitse- samling, hvor man bl.a. kan se skitserne til Bjørn Nørregaards Gobeliner, som hænger på Christiansborg. Derudover er der flere  skiftende udstillinger. 
Overfor Køge Skitse- samling har Restaurant Bondestuen, der på få år har fået mange stamkunder på grund af et stort menukort med traditionelt dansk mad, både inde og udeservering. 

Restaurant Bondestuen har altid levende musik på sommerlørdage. Denne dag er det visesang.


Fortsæt lørdagsturen del 2 her:


Denne artikel er skrevet af Jens-Peder Rasmussen
© Campingferie.dk - 2004

 

 

Om www.campingferie.dk   -   Neslein Kommunikation ApS © 1996-2012   -   E-mail: info@campingferie.dk