Til Forsiden  

Aabybro Camping & Fritid

Kroatien

 Kroatien Fakta

 

 

 

 

Kroatien

Istrien er Adriaterhavets perle! Vandet i Kroatien er krystalklart og  flottere end de fleste steder i verden. De gamle små fiskerlejre har udviklet sig til små charmefyldte byen med intime taverner, fortovscaféer og lystbådehavn. Dertil kommer, at udflugtsmulighederne er i top, og priserne stadig hører til i den fornuftige ende.
Der er mange muligheder for en aktiv og oplevelsesrig campingferie i kroatien og især på Istrien.
De gamle byer Porec, Umag, Rovinj og Pula på Istrien, øerne Hvar, Brac og Korcula samt Dalmatiens riviera med byerne Dubrovnik og Split er gode gamle feriesteder, som med rekordfart igen er blevet populære.

Camping i Kroatien
Der er mere end 200 campingpladser i Kroatien fordelt over hele landet og altså ikke kun ved de store turistmål. Alle pladser opfylder en række minimumskrav, og nogle udlejer endda campingvogne.
Principielt er fri camping forbudt, og man kan blive vækket om natten af politiet, der opkræver en bøde på ca. 15 Euro og sender en på den nærmeste campingplads.


Campingtur til Kroatien med teltvogn på krogen.

Vinmarker så langt øjet rækker, små fiskeri havne med gamle og nye kuttere, café miljø, tøjbutikker, markeder og dejlige farverige restauranter og ikke mindst blå laguner – det er faktisk det indtryk Kroatien og nærmere betegnet Istrien efterlader hos en ved første øjekast. Men alt har en begyndelse og vores starter i København hvor kursen 2 dage tidligere blev sat mod Kroatien.


Vi er fire mennesker af sted på turen. Christina, Karina, Rasmus og Signe. Rasmus er vores fotograf og skal filme et program om Kroatien mens vi er af sted.
Vores vogntog består af en Combi-camp, som bliver trukket af en Hyundai Sonata 2.0, samt et tagtelt af mærket MiniCamp på (selvfølgelig) taget af bilen.

 


Det er ikke Colosseum og det er heller ikke Rom...
Men det gør det ikke mindre imponerende. Vi befinder os foran Amfiteateret i byen Pula. Pula er den største by i Istrien med ca. 62.000 indbyggere, men det er ikke det, der er det spektakulære ved denne by. Blikket vender sig hurtigt mod den 133 meter lange Arena som pryder gadebilledet.



Her står vi og kigger måbende på et bygningsværk fra Romertiden. Det er virkelig noget der sætter gang i tankerne. Vi betaler 16 Kuna pr. person hvilket stort set svare til 16 danske Kr. for at komme ind i Arenaen. Nå man træder ind rammes man hurtigt af en følelse af at være meget lille og ubetydelig. Det er stort, smukt og meget imponerende. At tænke sig at det i sin tid er skabt af menneskehænder og tillige på en sådan måde at man stadig i dag undrer sig over hvordan et sådan bygningsværk rent faktisk er blevet til. Inden vi har set os om har vi brugt et par timer på at fotografere Arenaen fra alle tænkelige vinkler og det er tid til at sætte kursen mod campingpladsen og det tilhørende supermarked, for grillen er pakket i Combi-Campen og skal tages i brug for første gang i løbet af aftenen.

Læs dagbøger fra turen her:
 


Om www.campingferie.dk   -   Neslein Kommunikation ApS © 1996-2012   -   E-mail: info@campingferie.dk