Peer Neslein fortæller: Vi er taget på bytur med den danske konsul som hjælper os som guide i Marokko og Tanger. Han er
ikke lønnet af den danske stat, så vi har betalt ham 400 Euro for at hjælpe os. Her har vi en udsigt fra Kasbaen over havnen som vi
ankom til med færgen fra Spanien. Guiden fortæller at Mærsk har investeret mange penge i en ny havn som er ved at blive bygget og som
bliver den største i nordafrika. Der bliver også bygget en kystvej fra havnen på billedet og langs hele kysten, bl.a. ud forbi
campingpladsen vi bor på. Så er man fri for at kæmpe sig gennem byens tætte trafik og smalle gader ved campingpladsen.
Bygningerne tilhørte tidligere forskellige sultaner, men er nu ejet af udlændinge.
Et af byens museer findes i denne bygning. Museet fortæller bl.a. om Tangers historie.
I denne lille gård blev forbrydere tidligere pisket, når de havde begået ulovligheder i byen.
På et af Medinaens mange torve, ser vi disse bjergbønder der kan kendes på deres specielle hatte.
Bønderne kommer fra forskellige landsbyer uden for Tanger. Her er det løg der sælges.
Rasmus filmer men Mads fortæller om det lille torv, hvor man også kan købe en slags fløde som de er kendt for.
Her ser du en af de karakteristiske hatte som kende tegner bjergbønderne.
En af indgangene til Medinaen som rummer mange små forretninger.
På byens store torv Grand Socco ser vi dette enorme træ som er mange år gammelt.
På Grand Socco står byens vigtigste monument nemlig en kopi af den tale som den tidligere konge holdt her på torvet og som var
kravet om landets selvstændighed, som det så fik i 1956.
Indgang til byens retsale som er opdelt i erhvervsret i en bygning og privatret i en anden. Kvinder har gennem årene fået mere
og mere frihed i forhold til gamle dage.
Bagerne har travlt med det brød der skal bruges efter solnedgang, når man som muslim igen må spise og drikke. Reglen siger at når
man ikke kan skelne en sort tråd fra en hvid tråd er solen gået ned. En lampe på moskerne fortæller også når solen er gået ned.
Et kig ud over Grand Socco.
Grand Socco.
Masser af sko i en af de mange gadebutikker.
Mens vi går og filmer kommer der pludselig en politibetjent hen til Rasmus og beder ham stoppe med at filme. Vores guide
fortæller ham at vi har en tilladelse og jeg viser den til ham. Han læser den grundigt og spørger hvem vores guide er. Han vil
gerne se ligitimation. Guiden fortæller at han er konsul for Danmark og viser ham sit visitkort. Politibetjenten lyser og
jeg genkender ordet Visa, som bliver nævnt flere gange. Vores guide har tidligere fortalt at han som konsul har fået udrejsevisa
til sig selv og sin familie. Samtalen slutter med at betjenten kysser vores guide på hver kind og smiler bredt til os og siger
farvel. Bagefter fortæller guiden at betjenten havde spurgt om han kunne hjælpe ham med et udrejsevisa. Guiden måtte desværre
beklage da han ikke kan udstede Visa, men kun hjælpe danskere i nød.
Vores tilladelse til at filme i Marokko.
Vi fortsætter vores tur i kød- og grøntmarkedet i nogle typiske haller. Når Rasmus filmer er han meget forsigtig med hvor og hvem
han filmer, da manmge muslimer ikke ønsker at blive fotograferet. Man kan også risikere at nogen kræver penge hvis man har filmet
eller fotograferet dem.
Bunker af oliven.
En af slagerne har faktisk en rigtig flot køledisk som man ikke ser mange af.
Andre steder ligger fjerkræet og venter på kunderne mens fluerne summer.
Når man rejser i et fremmed land skal man respektere deres skikke og det er ikke smart at være klædt som disse 2 unge piger,
som skiller sig fuldstændig ud fra mængden. Mads, Rasmus og jeg er iført næsten helt lange bukser og pakket vores shorts væk,
selv om det er meget varmt. Vi har også pakket arbåndsur og andet prangende væk i vores lille pengeskab i Kaben. Der er ingen
grund til at udfordre skæbnen.
Mangler man et ur kan de købes alle steder bl.a. i form af kopier af alle de kendte dyre mærker som f.eks Rolex, Breitling m.fl.
som kan købes fra 10 Euro her i Tanger. Altså som en kopi.
Tanger rummer mange trosretninger og her er det den Evangelistiske kirke.
Lidt længere nede af samme gade ligger Tangers største Moske.
Efter nogle varme timer i en levende by hopper vi i vores taxa som har holdt og ventet på os, hyret af vores guide.
Vi er på vej til vores campingplads gennem den muslimske bydel omkring vores campingplads.
Her skal vi til højre mod campingpladsen.
For enden af vejen er indgangen til campingpladsen. Du kan se navnet oven på muren.
Chaufføren dytter i hornet og vagtmanden, der er ved porten hele døgnet åbner så vi kan køre ind og ned til pladsen, da vi kommer
oppe fra byen.
På vej ned til campingpladsen.
Og så gør vi kameraerne klar så vi både kan filme og tage fastbilleder når vi træder ind i vognen for at se temperaturen udenfor og
indenfor. Nu bliver det spændende at se hvor meget den er steget.
Udenfor er temperaturen steget fra 23 til 30 grader, altså 7 grader, mens den indenfor er steget fra 24 til 25 grader, altså 1 grad.
(Vi hænger os ikke i decimalerne). Vores måling har forløbet over 5 timer. Vores konklusion er at en velisoleret vogn faktisk er
køligere om sommeren. Det er altså ikke en skrøne. I hvert fald stiger temperaturen inde i vognen væsentligt langsommere end
udetemperaturen. Det fremgår klart af de 2 målinger. Umiddelbart må jeg indrømme at jeg er overrasket, idet jeg troede at
tvangsudluftninger og tagluger ville udligne temperaturen hurtigere. Men tallene taler for sig selv.
Om aftenen tager vi vores Suzuki og kører en tur ind til centrum i Tanger. Vi kører ind lige efter kl. 19.00 hvor hele byen spiser
og drikker så der er ikke meget trafik. Vi parkerer bilen og går en tur gennem byens gader.
Billederne er ikke gode, og det skyldes at jeg har valgt at lade mit store Canon digitalkamera 5D blive i campingvognen og tage et
lille lomme-turistkamera med så vi ikke går og vifter med et dyrt kamera om aftenen i Tanger. Det er nemlig ikke smart.
Der begynder at komme folk på gaderne og butikkerne begynder at åbne igen i løbet af de næste timer.
Byens restauranter har godt besøg og flere steder dukker børnene op og leger på byens torve og pladser. Da vi kommer tilbage til
vore vogn står der en mand ved vognen med en stok i hånden. Han har bare passet på vores bil og det forventer han at få et par
Dirham for. Og det skal han selvfølgelig også have. Vi hopper i bilen og finder frem til en restaurant hvor vi igen parkerer mens
vi får aftensmad. Da vi senere kører tilbage mod campingpladsen er der fyldt med mennesker i gaderne og vi kæmper bravt for at
huske den rigtige vej. Netop da vi kommer til bydelen ved campingpladsen, kommer folk sværmende ud af den lokale moske og vi kan
dårligt komme frem gennem de smalle gader til vores campingplads. Mændene har lange kjortler på, hatte og skæg og det betyder at
de er fundementalister har vores guide fortalt. Mange har set skævt til vores guide, da han ikke har skæg. Det skal man have siger
fundamentalisterne, hvis man er troende muslim. Vi kører forsigtigt gennem de sidste gader og giver god plads til de mange der
går midt i gaderne, mens vi har sikret os at vores svenske flag ligger synligt i forruden på bilen. Ved jernporten til
campingpladsen dytter vi og porten går op. Vi er hjemme igen på vores campingplads. Samme nat kl. 4 om morgenen vågner jeg, da
jeg hører en bil kommer kørende ind på campingpladsen. Bilen stopper og jeg hører en masse stemmer tæt på vores campingvogn.
Tankerne begynder at gå i retning af ”3 danske turister kidnappet”, mens jeg prøver at opfange enkelte ord. Jeg lægger mig på
ryggen for bedre at kunne lytte, mens tankerne kører rundt i hovedet. Skal jeg vække de 2 andre? Jeg vil ikke gøre dem unødigt
nervøse, så jeg lader være. Pludselig prøver de at starte bilen, men den kan ikke starte. Så bliver der igen snakket og efter
flere forsøg starter den endelig og kører lidt væk. Lidt efter bliver der stille og efter at have ligget og lyttet er klokken
blevet 5 om morgenen. Men nu er der stille. Lige bortset fra vores vagthund på pladsen som lige vil markere at den er levende
endnu. Næste morgen ser vi at der holder en gammel autocamper på pladsen. Så var det altså den der ankom midt om natten. I
morgen skal vi til Afrikas nordligste punkt. Så på gensyn.
.gif)
