Campingferie.dk
Adria Alpina Summer 11
 Autocampere  Campingnyt  Finansiering  Hvad sker hvor  Test  Videoklip
 Biler  Campingpladser  Forhandlere  Rejseinspiration  Udstilling/Messer  Vintercamping
 Camping i TV  Campingvogne  Fortelte  Telte/Teltvogne  Udstyr/Tilbehør  Vogne til salg
Opdateret: 9. februar 2012 Online: 672 brugere
Forsiden
Loading
Forord (Nyhed)
Del 1
København-Düsseldorf
Del 2
Düsseldorf
Del 3
Düsseldorf - Paris
Del 4
Paris - Pyrenærerne
Del 5
Pyrenærerne - Madrid
Del 6
Madrid - Gibraltar
Del 7
Gibraltar - Marokko
Del 8
Ankomst til Tanger
Del 9
Tanger
Del 10
Tanger
Del 11
Afgang fra Tanger
Del 12
På vej hjem
Del 13
Hjemturen
Del 14
Konklusion
Radioreportage
Hør radiouds. om rejsen til Afrika.


Kabe Afrika Challenge - Del 4 (Paris - Pyrenærerne)
Vores bil kan trække 2 tons men skal kunne trække 1600 kg som er totalvægten på vores Kabe Royal 610.

Peer Neslein fortæller:
Her til morgen taler vi om hvor meget tid vi skal bruge på at køre gennem Frankrig og Spanien, før vi er ved en af færgerne der skal sejle os til Afrika. Her fra hvor vi er nu, syd for Paris, har vi ca. 1800 km. Vi beslutter at vi vil køre 600 km om dagen og det synes vi er en fin distance at tilbagelægge hver dag. Hvis vi står op kl. 7.30 og går i bad og spiser morgenmad, kan vi være kar til afgang omkring kl. 8.30. Vores navigatorer (vi har 2 med) fortæller at vi så vil være fremme omkring kl. 16.15 om eftermiddagen. Men hertil skal vi lægge pauser, så vi lægger 2 timer til og satser på at kunne være fremme på næste campingplads omkring kl. 18.00. Vi skal have tid til at røre os lidt i løbet af dagen. Det er dejligt med en lille pause hver eller hveranden time. Vi skal også have diesel på, spise, tage lidt billeder osv.
Vi aftaler samtidigt at jeg begynder at lave vores dagbog i løbet af dagen, på bagsædet af bilen, så jeg ikke skal sidde og arbejde alt for meget når vi når frem til dagens campingplads.
Det er svært at sidde på bagsædet og ramme tasterne på computeren, når det hopper en del, men det går. Det er specielt svært når jeg redigerer billeder. Men øvelse gør mester.

De rigtige Schuko stik
På de fleste campingpladser anvender man efterhånden de blå CEE stik, men mange steder i Frankrig har man stadig de gamle stik med et ben der stikker ud af hunstikket. Og når man støder på dem som vi har gjort her på campingpladsen, hvor vi sov i nat, er det vigtigt at man har det rigtige Schuko-stik på sit kabel.

Typisk stik på fransk campingplads.

God vejvisning
Jeg købte min VDO i sommer over nettet, da jeg faktisk var mest interesseret i at den også var et digital TV, som er nemt at have med på farten. Men vi prøver da selvfølgelig også navigationsdelen, nu hvor vi er på farten og navigationsdelen er overraskende god. Her ser du f.eks at navigatoren fortæller at jeg ikke skal vælge den yderste højre vognbane, samt at jeg skal dreje om 1,1 km. I bunden af navigatoren kan du læse at vi mangler 174 km til vores mål (det var i går). Vi mangler at køre 1 time og 32 min. Vi vil ankomme kl. 18.31. Vores hastighed er 67 km/t og vi kører i en højde af 46 meter.

2 navigatorer
Det kan måske se lidt mærkeligt ud med 2 navigatorer men det kan være en stor fordel bl.a. i storbyer og motorvejsudfletninger, hvor man skal finde de rigtige vognbaner. Men selvfølgelig er de absolut ikke altid enige de 2 maskiner, men ofte giver de et godt samlet billede af hvor vi skal hen. Og når de er helt enige kan man roligt følge dem.
Det svære ved 2 navigatorer er at den ene måske har en god grafik, der viser vognbaner, mens den anden giver et bedre overblik over hvor man er og hvor man skal hen.
For vores vedkommende er det selvfølgelig også fordi vi gerne vil teste forskellige navigatorer. Den lille Navigon har jeg købt for kr. 1.000 i Metro, mens VDO'en med digital TV har koster kr. 3800. Men de er faktisk lige gode. Men det er jo smag og behag.

Husk også landkort
Selv om vi har 2 navigatorer med på vores rejse, medbringer vi også kort så vi kan orientere os. For det meste køber vi nye kort på en tankstation undervejs så vi er sikre på at kortene er opdaterede med nye veje osv.
Vi har netop købt 2 mindre kort over Frankrig og Spanien som ikke fylder meget, men de er ganske detaljerede. 1 cm på kortet er lig med 10 km. Prisen pr. kort er 3 Euro.

Her er et opslag med Bordeaux som giver et godt overblik over de store veje som vi har behov for på denne tur.

Her peger jeg på Bayonne på det spanske kort, som også har lidt med af Frankrig.

Vi er på vej igennem Tours.

Vi krydser loire-floden på vores vej mod Pyrenæerne.

Vi kører på betalingsmotorveje som er gode og brede veje. I løbet af turen skal vi nok fortælle hvad vi har brugt i vejafgift i Frankrig og Spanien. På vej mod syd kører vi over Madrid og den spanske højslette, mens hjemturen bliver ad motorvejen langs solkysten.

Vi skiftes til køre, så en enkelt ikke hænger på lange stræk. Og med 3 friske chauffører synes vi at vores rejse indtil videre er gået godt.

Vores mål i dag er en campingplads i Pyrenærerne, lige før vi kører ind i Spanien. Pladsen hedder Camping Larrouleta ved byen Urrugne. Der skal vi mødes med 2 danske campister Alice og Anders der bor i deres autocamper hele året. De har bl.a. også været i Marokko i deres camper og det er jo rart med andres erfaringer, så vi har inviteret dem ud at spise i aften på restauranten på campingpladsen.
Så på gensyn i morgen hvor vi fortæller mere om Alice og Anders samt vores rejse som fortsætter ind i Spanien med kurs mod Madrid.

De bedste hilsener sendes af de 3 hombres
Rasmus, Mads og Peer

Ruten kørt, omhandlende denne del. Ruten af tracket af vores Lommy Tracker fra Tagstrack.com / Lanzer.dk. Lommy Power by Flextrack.


Overnatning i denne del, sker på ovenstående lokation.

 « Del 3 Del 5 » 

Om campingferie.dk | info@campingferie.dk | Bank: 5301-0285602 | CVR.nr. 12674309 | 1996-2012 © Neslein Kommunikation ApS