|
|
|
|
|
|
Placering på campingpladsen
Hvis man har hund med på camping så kan man med fordel placere
sig lidt strategisk på pladsen. Der er for eksempel ingen grund
til at placere sig et sted hvor der vrimler folk forbi en stor
del af døgnet. Dette kan sætte din hund på et stort arbejde med
at passe på hver gang der går folk forbi.
Hvis det er muligt så kan det være en god ide at placere sig
lidt yderligt på pladsen. På denne måde for man selv, hunden og
de øvrige campister måske lidt mere fred og ro.
|
Hunden på
campingpladsen
Når du går med hunden på campingpladsen så bør du altid ha' den
i snor. Selv om du måske har styr på din hund så kan det være at
du gør andre urolige ved at gå med din hund løs. Du har også
lidt bedre styr på om hunden skider hvor den må. Det er
ikke populært blandt med-campisterne hvis din hund lægger en
kage til dem. Iøvrigt, husk at samle op uanset om din hund
skider, ved et uheld, inde på pladsen eller uden for
pladsen.
|
Hunden uden for
campingvognen
Når i sidder og hygger uden for campingvognen er det vigtigt at
din hund ikke er til gene for andre. Her gælder det samme som
når du går med din hund. Det kan godt være at du har så meget
styr på hunden at du sagtens kan lade den ligge uden snor, men
det kan være at det gør andre utrygge. Sørg derfor at ha' din
hund i snor også når i sidder uden for campingvognen. Det er
klart at du skal sørge for at hunde kan komme i skygge, for
eksempel under campingvognen.
|

Hunde uden for vognen
|
Vi har haft meget glæde at et
hundespyd. Det er en stor skrue-pløk som man sætter i
jorden. Dette spyd holder fint selv ret store hunde.
Når du sætter din hund i snor så lad være med at sætte den i så
lang snor at hunden kan spadsere rundt på det halve af
campingpladsen. Det er ikke smart hvis din hund kan nå over
og lette ben op ad naboens campingvogn.
Generelt er det vigtige her at du viser hensyn til dine
medcampister. Det er ikke sikkert at alle andre synes at din
hund er verdens dejligste og det er ikke sikker at de kan se at
den er fuldstændigt uskadelig og harmløs.
Dette er iøvrigt en fejltagelse som mange hundeejere gør, at de
betragter deres gamle dovne hund som uskadelig. Ingen hund er
uskadelig. Enhver hund kan blive bragt i situationer hvor de
reagerer helt ved siden af deres normale mønster. Hunde er dyr
og ikke tegneseriefigurer.
|

Hundespyd
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|