Til Forsiden  

Aabybro Camping & Fritid

Hund og Kat

    
     Hunde med på tur
     Til Norge & Sverige
     Generelt om hunde
     Forberedelse af turen
     Udlandet
     Transport
     På campingpladsen
     I campingvognen
     Hundens pleje
  Hvalpen med på camping
     Aktivitet
      Hunde-info.dk
  Hundegård i campingvognen
    
    

 

 

 

Vi holder selv meget af at gå lange ture i skoven, langs stranden, i fjeldene o.s.v. Dette passer fint sammen med at sikre at hundene holdes aktive. Hunden har godt af såvel fysisk aktivitet som de oplevelser disse ture byder på.
Man skal i denne forbindelse være opmærksom på hvor man må hvad med sin hund.
  • Offentlige og private skove Her skal du ha' hunden i snor. Dog undtaget er de såkaldte hundeskove hvor det er tilladt at ha' hunden løs. Dette dog under forudsætning af at du har styr på din hund.
  • På stranden Fra 1/10 til 31/3 må hunden være løs (uden snor) på stranden. Resten af året skal den være i snor. Vær opmærksom at på visse strande ønsker man slet ikke hunde. Dette er f.eks. udbredt visse steder i Sverige.
På toppen af fjeldet
På toppen af fjeldet

Billedet ovenfor viser Max og Mikki på toppen af Blefjell (1342 m.o.h.) i det østlige Telemarken. De er begge to lidt trætte og trænger til lidt vand og et lille hvil.
En hund kan dog sagtens nøjes med mindre motion end det at bestige fjelde. Den vil med garanti være glad for en god lang tur hvor end man nu er på camping.

 
Hundens grænser
Det er vigtigt at man kender hundens grænser. Det kan ikke nytte noget at man presser hunden ud over hvad den kan klare fysisk eller psykisk.
Vi har efterhånden erfaringer for hvad vores to små westier kan klare rent fysisk. Her er der et par faktorer der spiller ind.
  • Varme
    Varmen er helt klart hårdt ved hundene. Hvis luften står stille og det er 25-30 graders varme så skal vi sørge for at holde mange pauser og ikke mindst sørge for at hundene får noget køligt at drikke.
    Vi har altid vand og en vandskål med til hundene. En fidus kan være at gi' hundene en lille sodavandsis (pas på de ikke æder pinden). En anden ting som især Max er glad for er vandmelon. Det er også en god måde at få hundene kølet lidt ned. Hvis hundene kan lide vand kan man med stort held få dem kølet ned ved at bade.
  • Kulde
    Kulden er ikke helt så stort et problem for hundene. Det er dog klart at hundene, lige som os, bruger en del ekstra energi på at holde varmen. En tur om vinteren kan derfor alene på grund af kulden blive kortere end den normalt ville være.
  • Tempo
    Jo hurtigere tempo man går jo hurtigere bliver hunden træt at turen. Det er klart at mange hunde elsker at spurte rundt, men uanset hvor god form de er så afkorter det turen meget. Ud over at det trætter hundene rent fysisk så keder det faktisk også vores hunde. En tur hvor der ikke har været tid til at snuse -- det er en kedelig tur. Specielt Max slår bremserne i hvis han ikke får lov til at studere.
  • Pauser
    Hvis man går en lang tur så er det en god ide at holde pauser undervejs. Dette giver hunde lejlighed til at få lidt at drikke, til at ligge ned og køle maven og til at snuse lidt. Når vi går længere ture er det helt nødvendigt at holde disse små pauser hver hele eller halve time.
  • Kedeligt eller spændende
    For vores hunde er det meget afgørende hvorvidt en tur er spændende eller kedelig. En spændende tur er en tur i fjeldet hvor vi møder en masse små læmminger. Dette giver hundene en masse at spore og opdage. Dette giver dem stor energi.
    En kedelig tur for vores hunde er en tur i byen hvor der kun er larm, kedelige lugte og en masse forvirring.
Det er vigtigt at kende hundens grænse
Det er vigtigt at kende hundens grænse

En meget vigtig ting er at vide hvor meget du kan presse din hund. Vi ved at hvis turen er hård så kan hundene gå omkring 6 timer. Efter en hård tur vil hundene meget gerne ha' en hviledag bagefter. Dette betyder at vi ofte planlægger med at gå lange ture hver anden dag og ta' den lidt med ro de andre dage.



 



Om www.campingferie.dk   -   Neslein Kommunikation ApS © 1996-2012   -   E-mail: info@campingferie.dk