“Europas længste campingtur” på
Internettet
I dage arbejdes der på højtryk for at få alle enkeltheder
på plads i forbindelse med ”Gibraltar-Nordkapp Ekspeditionen”, som
bliver Europas længste campingtur på 12.000 km med campingvogn. Turen forventes
at blive gennemført på kun 26 dage.
Turen startede den 29. august 2002 kl. 12.00 fra Absalon Camping i
Rødovre, hvor DCUs landsformand Bjarne Jensen sendte vogntoget
afsted.

På billedet står Peer Neslein ved sin
nye KABE Royal 720 TDL KS som han er i gang med at indrette til den
lange campingtur.
Turen går ikke ”kun” fra Europas sydligste punkt Gibraltar, til
Europas nordligste punkt Nordkapp. Nej turen starter i København.
Derfra sydpå til Gibraltar. Her vendes vogntoget og kursen sættes
mod Nordkapp. Når det nordligste mål er nået, sættes kursen igen mod
København hvor turen slutter ca. 26 dage og ca. 12.000 km senere.
Distancen svarer til ca. 3 gange tværs over Amerika.

Så er der ved at komme navne på
den store vogn.


Professionel campist....
Turen gennemføres af rejseskribenten Peer Neslein,
iøvrigt Danmarks første professionelle campist, i en turbo
diesel Hyundai Santa
Fe 4-hjulstrækker med en KABE Royal 720 TDL King Size campingvogn efter
bilen. Et imponerende vogntog på næsten 13 meter, hvor campingvognen
som er 250 cm bred, er en af Danmarks største og dyreste.
I Danmark er det i år blevet lovligt at køre med campingvogne på
250 cm, så på turen vil Peer Neslein kunne høste en masse erfaringer
til gavn for tusindevis af andre campister som overvejer at anskaffe
sig en campingvogn med en bredde på 250 cm.
Turen bliver gennemført fra slutningen af august 2002 til slutningen af
september 2002, hvor temperaturen i det sydlige Spanien ligger på ca. 30
graders varme, mens temperaturen på Nordkalotten i Samernes land,
kan krybe under frysepunktet.

Der bliver masser af plads til Peer
Neslein og tv-fotografen Jann Nielsen i den 250 cm brede KABE 720.
Rejsen filmes til TV....
Med på hele turen er tv-fotografen Jann Nielsen, der filmer hele
rejsen og lægger videoklip på internettet undervejs, mens Peer
Neslein lægger dagbøger og digitalbilleder på nettet, så du kan
sidde hjemme i din dagligstue foran computeren og følge den
spændende tur - dag for dag og time for time.
Udstyr testes undervejs....
Undervejs vil Peer Neslein, teste bilen, campingvognen, samt forskelligt campingudstyr,
så du som campist kan få glæde at de erfaringer som indsamles i
løbet af den lange og spændende ekspedition gennem Europa, fra
Motorvejene i det sydlige Europa, til de små landeveje i nord.
Peer Neslein glæder sig til den lange
og spændende campingtur gennem hele "Europa på langs".
Men der er mange flere spændende aktiviteter undervejs i forbindelse
med selve rejsen, som du kan læse meget mere om på ”Gibraltar-Nordkapp Ekspeditionen”
.
Læs her
www.camping-explorer.com

Yderligere informationen:
peer@neslein.com
|