Til Forsiden  

Aabybro Camping & Fritid

  Fastligger

Sæsonen starter

Klargøring af  campingvognen
Opstilling af campingvogn og fortelt
Lægning af gulv i forteltet
Køge Sydstrand Camping
Besøg af Tommy fra Isabella
Fastliggernes fortelte
Sådan har fastliggerne indrettet sig
Forhandlere i omegnen
Lørdagstur i Køge
Elverkongens rige: Stevns
En tur på vestegnen
Stemningsbilleder fra en skæv sæson
 

 

Fastligger 2004.
En tur på Vestegnen.

Vestegnen er en populær betegnelse for Københavns vestlige opland, som dækker området omkring Roskildevej og mod syd. Denne tur tager dig til den sydligste del af Vestegnen. 

Første stop ligger vest for Køge mellem Ejby og Lille Skensved. På  Landbo-museet Lundekrog kan du se  hvordan man leverede på egnen i årene 1840 til 1950. Især den store læsesal med masser af dag- og ugeblade fra den sidste del af perioden er et besøg værd. Museet har en lille cafe, og sælger også souvenirs. 
 

Fortsæt mod nord gennem Jersie og Solrød landsbyer til den gamle Kalkgrav ved Karlstrup. Her har Greve og Solrød kommuner inde for de sidste 10 - 15 år anlagt et stort skov og fritidsområde. Området  går fra kysten op forbi motorvejen til kalk- graven, hvor man bl.a. kan løse fisketegn, lede efter fossiler eller bare nyde den flotte natur. Der står holdere med turforslag ved flere af områdets parkeringspladser. Du kan læse mere om området på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside
 
Efter en travetur i naturområderne kan det være rart med en bid brød. Det "kan" gøres i den nærliggende McDonald's, men det kan også gøres på Korporalskroen, som ligger i bunden af en tunneldal på Tåstrup-Køge Landvej.  
Ved siden af Korporals- kroen ligger Møllebæk- kens Museum og Købmandsgård. Det både er museum og en købmandsbutik årgang 1908. Der kan købes gamle købmandsvarer og souvenirs.   
  
Næste stop på turen ligger ca. 4 km længere inde mod Tåstrup. Det er Greve Museum, der har to faste udstillinger om livet på egnen fra ca. år 1850 til 1915. Derudover er der altid en særudstilling med skiftende temaer.  
Fortsæt nu mod Tåstrup til du kommer til Ishøj Landsby. Lige efter landsbyen går der en stor vej ned mod Ishøj Strand. Fortsæt lige ud indtil du når  Køge Bugt Strandpark. Du kommer bl.a. forbi FDM campingpladsen Tangloppen

 Strandparken er i løbet af forbavsende kort tid blevet en del af livet på Vestegnen, ikke mindst om sommeren. Området er velegnet til en travetur, men opleves bedst, på grund af størrelsen, fra en cykel.
  

Hvis du er kommet  hjemmefra i god tid, så er der tid tilovers til at besøge museet Arken, der efter en turbulent start er gået hen og blevet et ganske velbesøgt museum for moderne kunst. Især de mange særudstillinger er velbesøgte.  
Kør af den gamle Køge Landevej tilbage til Køge. Selv om dette forårsbillede ikke giver pladsen sin rette opmærksomhed, så ligger Danmarks første campingplads faktisk på Hundige Strandvej. Pladsen ejes af Københavns Kommune og det er dén del, der ligger på strandsiden af vejen, der er den oprindelige plads. 
 
Fortsæt nu videre mod Køge. Undervejs kommer du forbi Mosede Fort, der var en del af Københavns Befæstning. I dag er der en restaurant, lejlighedsvis et galler og en strandpark

Få kilometer længere mod syd kommer du igennem Trylleskoven, der er den østligste del af det skovområde du besøgte omkring Karlstrup Kalkgrav. Herfra er der kun 15 km. "hjem til Køge". 


Denne artikel er skrevet af Jens-Peder Rasmussen
© Campingferie.dk - 2004

Om www.campingferie.dk   -   Neslein Kommunikation ApS © 1996-2012   -   E-mail: info@campingferie.dk