Til Forsiden  

Aabybro Camping & Fritid

  Fastligger

Sæsonen starter

Klargøring af  campingvognen
Opstilling af campingvogn og fortelt
Lægning af gulv i forteltet
Køge Sydstrand Camping
Besøg af Tommy fra Isabella
Fastliggernes fortelte
Sådan har fastliggerne indrettet sig
Forhandlere i omegnen
Lørdagstur i Køge
Elverkongens rige: Stevns
En tur på vestegnen
Stemningsbilleder fra en skæv sæson
 

 

Fastligger 2004.
Stemningsbilleder fra en "skæv sæson".

2004 blev en meget atypisk fastligger- sæson. Det meste af foråret var meget koldt og regnfuldt. Når det ikke var vejr til at være ude i for lang tid af gangen, så kunne man lige så godt blive hjemme. 

Pladsen set fra stranden i april. Vi troede stadig på godt vej, men det kom først sidst i juni. Øv.

Da vi samtidig blev "ret arbejdsramte" så nåede vi ikke at komme til Køge ret mange gange. Sådan går det op og ned år efter år. Nogle år er det bare helt umuligt - og andre helt perfekt. 2004 hældte altså i den første retning.    

Herunder kan du se en samling af årets oplevelser, som ikke er nævnt andre steder i dette tema.

Lad os starte med dette foto af fuldmånen i august. Når jeg ser på billedet kan jeg næste mærke den lune sensommeaften. 

Her et billede fra en tysk-norsk konflikt. De tyske cykelturister havde slået teltet op som aftalt og gået en tur op i byen. Da de kom hjem havde en norske familie parkeret deres Eifelland og BMW lige op ad dem. Man havde vist glemt det med 3 meter reglen.

Nordmændene ville ikke flytte deres bil og campingvogn. Men ved lejrchefen Tinas diplomatiske evne, lykkedes det at få flyttet nordmændene. De ankom jo sidst. Men inden det skete gik bølgerne meget højt, så højt, at jeg troede det endte med slagsmål. Det blev heldigvis undgået i sidste øjeblik. 

Ikke fordi jeg har noget mod nordmænd, men beboerne i denne norske autocamper, der boede ved siden af os i 3 dage tog rigeligt for sig af "de billige danske våde varer". Whisky og Gin til grillbøffer står ikke i min kogebog. Det gav en del støj om aftenen, især når de kom hjem fra byen efter værtshusenes lukketid. Derimod var der dejligt roligt om formiddagen. Vi ville dog ikke skabe konflikt og klage over støjen, men nøjedes med at parkere bilen som "værn" mod den værste larm. 
 
Her er sæsonen stadig ung og håbefuld. På denne lune forårsdag sidst i april troede vi på en lun sommer. Desværre begyndt det at regne allerede dagen efter. Som bekendt holdt det først op igen i slutningen af juni - eller var det starten af juli. Det er også lige meget, for der kom alligevel flere stjernestunder.  
Solopgang i august. Der er noget særligt ved en rolig campingplads tidligt om morgenen. Billedet er taget en tidlig søndag morgen, hvor vi var "flygtet" hjemmefra lørdag aften. Jeg skulle tidligt op, og der var ikke mindre end 4 havefester i gang rundt om vores hus. Derfor valgte vi campingvognen.
Her sidst i juli er luften gennemvarm, og det er rart at være ude hele dagen. Her ses pladsen tidligt en doven søndag formiddag, hvor alle har været sent oppe aftenen før, og ikke rigtigt kan komme i gang næste dag. Vi synes i øvrigt, at juli og august er de bedste camping- måneder på grund af varmen.   
Ingen weekend i Køge uden torvebesøg om lørdagen. Her er et kik ud over torvet i juni måned, hvor varmen endnu ikke har fået rigtig fat. I øvrigt var det her vi fik fat i årets første frilandsjordbær. At varmen ikke har fat, kan man se da mange har stadig de store frakker på.
  
Restaurant Bondestuen har her udeservering og visesang en rigtig lun lørdag formmiddag i august. Det var faktisk så svært at få et bord, at man rykkede tæt  sammen. Også selv om man ikke kom fra samme selskab.   
  
Havnen lokker på en vindstille sommerdag altid en masse besøgende til. Ikke mindst fordi der er dette idylliske syn og friskskænket fadøl eller en god kop kaffe. Denne augustdag er ingen undtagelse. 
Her er Mr. Fortelt, Tommy Boisen fra Isabella, på besøg. Telte han står foran er i øvrigt et Isabella Mistral, der på et år kun sælges i få stykker af i Danmark. Det særlige ved teltet er de "udvendige skodder", der især er populære i Sydeuropa. Tommy har selvfølgelig spottet en uheldig fastgørelse af bardunerne.   
Her er det som om forårssolen ikke vil slippe sit tag, når den nu er kommet frem. Det gjorde den alligevel til stor irritation for mange fastliggere.

Varmeregningen har sikkert, på grund af det kolde forår, været stor i 2004.    

 
Her en af sæsonens "mest overbegloede gæster". Da vi lånte redaktionens lille T@b, som gæstevogn for et familiebesøg, vakte det behørig interesse. Selv om vi boede i "et roligt hjørne", så var der, i de dage den stod på pladsen, mange der lige skulle forbi og se på. 
  

Så er det ved at være slut. Her er en LMC på vej hjem sidst i september, efter at have været "på græs" hele sommeren.   


Denne artikel er skrevet af Jens-Peder Rasmussen
© Campingferie.dk - 2004

Om www.campingferie.dk   -   Neslein Kommunikation ApS © 1996-2012   -   E-mail: info@campingferie.dk