Til Forsiden  

Aabybro Camping & Fritid

  Fastligger

Sæsonen starter

Klargøring af  campingvognen
Opstilling af campingvogn og fortelt
Lægning af gulv i forteltet
Køge Sydstrand Camping
Besøg af Tommy fra Isabella
Fastliggernes fortelte
Sådan har fastliggerne indrettet sig
Forhandlere i omegnen
Lørdagstur i Køge
Elverkongens rige: Stevns
En tur på vestegnen
Stemningsbilleder fra en skæv sæson
 

 

Fastligger 2004.
Elverkongens Rige: Stevns. - Del 2 af 2.

Stevns største by hedder Store Heddinge. Sct. Katharina Kirke er ret unik for Danmark, da den har et otte- kantet skib. På St. Heddinge Torv i nærheden kan man opleve en næsten Korsbæk'sk stemning. Så meget hygge er der i den lille købstad, der fik sine rettigheder i år  1441 af Christoffer af Bayern. 
Denne bygning kunne godt ligne en gammel middelalder byport. Men det er nu bare et vandtårn, der er bygget i 1911. Vandtårnet er selvfølgelig bygget af kridtsten fra Stevns Klint på en sokkel af røde munkesten. 

På udvalgte dage kan man komme op i tårnet og nyde udsigten ud over byen. St. Heddinge er ikke så stor, og hvis man går en tur rundt i byen, kan man tydeligt se hvornår de forskellige kvarterer er bygget. Byen har de senere år være udsat for en del byfornyelse, hvor man heldigvis har været tro mod den oprindelige byggestil.  

  
Lille Heddinge Mølle, der også kaldes for Stevns Kunstmuseum, ligger på vejen ned mod Rødvig. Der er næsten altid åbent, så stop op og gå ind og se den aktuelle udstilling. Lokalerne er hyggeligt indrettet i den gamle mølle og en stor sidebygning. 
Når du når ned til Rødvig Havn er det muligt at besøge både ishus, Rødvig Kro,  lystbådehavnen, Cafe Havfruen, Restaurant Harmonien, fyrtårnet og  skibsmotormuseet.  

Denne tag nøjes vi med en lækker softice. Men kroen er absolut et besøg værd. 

 
Lige overfor iskiosken starter Stevs Klint. Den fortsætter herfra og 18 km. mod nord helt op til Gjorslev Bøgeskov.  
På den offentlige parkeringsplads ved havnen står en kopi at en flinteovn, som blev bygget af en flittig  fiskeskipper i 1870. Ovnen blev brugt til at brænde flintemel, der igen blev brugt som glasur til det fajance som fabrikken Almunia på Christianshavn producerede. Produktionen blev stoppet i 1910. Herefter blev den oprindelige ovn i 1964, der i mellemtiden var blevet et meget faldefærdigt varetegn for havnen, flyttet til et nyt anlæg bag havnen. Her blev det pludseligt revet ned, fordi ejeren var raget uklar med Amtet. Siden er der blevet dannet en forening "Foreningen Rødvig Flinteovn", der siden har bygget en kopi, så havnen igen har et specielt varetegn. 
 
Fortsætter man ud af Rødvig mod Fakse Ladeplads og Vemme- tofte langs kysten kommer man til et lille gammelt fiskerleje, der hedder Lund. Her findes stadig et antal små både, der benyttes til fiskeri. Men ellers benyttes havnen mest af lystsejlere og lokale badende. Ved mange af gårdene langs vejen mod Vemmetofte kan man købe lokale specialiteter, æg og årstidens grøntsager. 
 
Vemmetofte Kloster er i dag en moderne virksomhed med både skovbrug, landbrug, ejendomsudlejning og campingplads. Selve godset er, selv om der ikke er adgang til selve bygninger, et besøg værd. Der findes flere turforslag til parken. Campingpladsen har åbent hele året. .
Elverhøj (den ægte & turistudgaven). Man skal passe på med at pille ved de nationale myter. Men det kan læses flere steder, at den høj, der bære prædikatet Elverhøj ikke ligger syd for Hellested, hvor turisterne lokkes hen. Den ægte Elverhøj skulle ligge tættere på klinten, men dens sted holdes hemmeligt for ikke at forstyrre elverkongen, der er den samme som Klintekongen fra Stevns Klint. Det er vist nok en "lokal hemmelighed", som ikke må komme ud. Men man kan bare læse om det i historiebøgerne. "Og det er ganske vist.
 
Hvilken vej skal vi nu køre hjem? Det hurtigste er at køre fra Elverhøj til Hellested og ud på landevejen mellem Fakse og Køge. Her er der stor risiko for at møde "lokalgrisen", der er på vej til Rødvig.

Man kan også vælge at køre nord ud af Hellested via Tåstrup,  Varpelev og Strøby til Køge. Begge veje byder på skønne landskaber. Ikke mindst i områderne, der går ned mod Tryggevælde å, som skiller Stevns fra Sjælland. 

Side 1 af 2 

Side 2 af 2


Denne artikel er skrevet af Jens-Peder Rasmussen
© Campingferie.dk - 2004

Om www.campingferie.dk   -   Neslein Kommunikation ApS © 1996-2012   -   E-mail: info@campingferie.dk