Campingferie.dk
 
Nibe Caravan Center
 Autocampere  Campingnyt  Finansiering  Hvad sker hvor  Test  Videoklip
 Biler  Campingpladser  Forhandlere  Rejseinspiration  Udstilling/Messer  Vintercamping
 Camping i TV  Campingvogne  Fortelte  Telte/Teltvogne  Udstyr/Tilbehør  Vogne til salg
Opdateret: 21. maj 2012 Online: 499 brugere
Forsiden
Loading
Del 1.
Fra Kbh. til Stettin
Del 2.
Fra Stettin til Lasin
Del 3.
Fra Lasin til Ulveskansen
Del 4.
Ulveskansen
Del 5.
Mamerki bunkers
Del 6.
Slusen, pyramiden og den russiske grænse
Del 7.
Stutthof, skibsværftet i Gdansk og Solidaritet
Se også:

 

 


Campingtur til Polen - Del 1 - København - Stettin

Mange drømmer om at opleve andre kulturer og Polen ligger lige uden for den danske dør. Kulturen på denne tur er koncentreret omkring 2. verdenskrig og Hitlers fremskudte kommandopost ”Ulveskansen”, hvorfra han i ca. 800 dage ledede invasionen i Sovjetunionen, som blev gennemført under navnet ”Operation Barbarossa”.
Velkommen til en campingtur til Polen som er en af de populære guidede campingture som gennemføres af Campingferie under navnet ”Ekspedition Ulveskansen”.

Peer Neslein fortæller:
Jeg har pakket min Bürstner autocamper. Billetten til Scandlines Gedser-Rostock er betalt og bakkameraet viser at vi allerede på vej mod Gedser har følgeskab af andre campister som skal med til Polen. Bakkameraet skal jeg nok vende tilbage til senere på turen.


Vi skal være i selskab med Kronprins Frederik som skal sejle os til Rostock, en overfart på 1 time og 45 min. Men så er der også tid til frokost og shopping. Og det er ikke tilfældigt for Lisbeth og jeg har valgt en færgetid der passer med frokost, så vi udnytter overfarten optimalt. På færgen møder vi andre deltagere til vores tur, som vi så følges med til Stettin i Polen som er start- og mødested til denne tur til Ulveskansen.


Der er motorvej gennem Tyskland, det tidligere DDR, til grænsen til Polen som vi bare kører igennem uden nogen formaliteter eller grænsevagter. Men Polen er jo også medlem af EU. På skiltet kan vi se hvor stærkt vi må køre med vores 3500 kgs autocamper samt hvor stærkt campingvogne må køre.


Vi er på vej gennem Stettin mod campingpladsen Marina Camping som er medlem af Camping Cheque.


Vi kører ind på campingpladsen omkring kl. 17 og konstaterer at stort set alle deltagere er ankommet. Der mangler kun 3 vogne som skal støde til os i morgen i byen Lasin, hvor vi skal overnatte. Så alt i alt bliver vi 21 vogntog, blandet med autocampere og campingvogne.


Alle deltagerne holder samlet midt på campingpladsen, så det er nemt at komme rundt og hilse på.


Vi kan kende vores deltagere på klistermærket med Ekspedition Ulveskansen bag på vognene.


Flere af deltagerne har været med på andre af vores guidede ture så det bliver nogle dejlige gensyn. Mange har i øvrigt hund med som Sus og Flemming Rügge, der har deres hund Tina med. Den har også været med i Rusland.


Lisbeth og jeg får også tid til at sidde og slappe lidt af efter de ca. 400 km vi har kørt i dag.


Campingpladsen hedder Marina camping og det skyldes at det er en blanding af en campingplads og en marina.


Campingpladsen ligger lige ved vandet, så dagen ender med en lille frisk gåtur inden solen går ned. I morgen skal vi køre ca. 345 km længere mod øst til byen Lasin, hvor vi skal bo på Casus Camping.

På gensyn
Lisbeth & Peer Neslein
Campingferie.dk


Skrevet af: Peer Neslein
© www.campingferie.dk 2011

 « Del 1 Del 2 » 

Om campingferie.dk | info@campingferie.dk | Bank: 5301-0285602 | CVR.nr. 12674309 | 1996-2012 © Neslein Kommunikation ApS