|
|
|
Peer Neslein:
Det er den sidste dag på vores officielle guidede campingtur til
Murmansk-Nordkapp. I dag skal vi køre de sidste ca. 400 km fra Tana,
hvor vi har sovet i nat til Nordkapp, Europas nordligste punkt man kan
køre til med bil.
Vis stort kort
Kortet viser ruten fra Tana til Nordkapp
De andre deltagere holder forskellige steder på pladsen og vi har aftalt
at vi kører hver for sig til Nordkapp. De første kørte ved 7-tiden i
morges, mens andre som os kører ved 9-tiden. Andre sover længere og
kører senere men vi har aftalt at vi mødes på Nordkapp sidst på dagen.
Vi har i øvrigt sagt farvel til 4 vogntog, som fra starten havde
besluttet at dreje fra, når vi kørte ud af Rusland, da de havde været på
Nordkapp inden for de sidste år. Men vi er 15 vogntog som skal mødes på
Nordkapp i dag.
Og så er vi på vej gennem Norge som starter i lidt kedeligt vejr, men
vejen er til gengæld spændende og flot og vi skal hele tiden være
opmærksomme på de mange dyr i området.
Her ser vi vejen bugte sig op ad fjeldet. Der kører vi oppe om lidt.
Vi holder en pause da vi ser skiltet til Silfar Canyon som vi vil se.
Efter en meget kort gåtur står vi ved den lille canyon, hvor vandet er
utroligt klart og grønt.
Vejen bugter sig gennem landskaberne og vi fornemmer at skyerne måske
letter i løbet af dagen.
Og ganske rigtigt, efterhånden som vi kommer tættere på Nordkapp bliver
vejret bedre og renerne dukker op igen og igen. Ofte midt på vejen.
Renerne fylder hele vejen og er ligeglade med trafikken.
Det er spændende at iagttage de flotte dyr så tæt på.
Mange af renerne har nogle meget store gevirer.
Denne ren mener måske at vi kan rende den et vist sted. Billedet burde
være slutbillede på vores tur, med et skilt som vi kender fra
amerikanske film ”The end”.
Vi er på vej gennem en af tunnellerne med masser af lys i instrumenterne.
Her er vi kommet til den store tunnel til øen Magerøya som er boret
under havet. Som skiltet fortæller er den 6870 km lang og vi skal 212
meter ned under havet, for at kommer over på den anden side.
Og så er vi på øens Magerøya hvor samerne sender deres rener på
sommergræsning i sommermånederne. Tidligere svømmede renerne til øen,
men nu om dage sejles de derover (og tilbage) i landgangsfartøjer.
Fantastisk flot dyr som er indbegrebet af Nordkalotten, som er Samernes
rige, som sidenhen er blevet delt af landegrænser mellem Norge, Sverige,
Finland og Rusland. For Samerne er det stadig et samlet samisk område.
Smukke landskaber på en dejlig dag. Vi krydser fingre for at vejret
holder. Det ville være så ærgerligt at slutte på Nordkapp i tåge, som det
ofte er. Om få km kører vi ind på parkeringspladsen ved Nordkapp.
Så er vi ankommet til Nordkapp og himlen er blå og flere at vores
medrejsende er allerede ankommet. Vi har også fået besøg af Alice og
Anders der bor i deres autocamper hele året. De har læst vi skulle
herop, så de besluttede at møde os på klippen. Anders har hejst
Dannebrog så vi kan finde hinanden. Vi har tidligere mødt Alice og
Anders i Pyrenæerne, da vi var på vej til Afrika sidste år.
Mindestenen er rejst for en svensk konge da han for mange år siden
besøgte Nordkapp. I Baggrunden indgangen til Nordkapp centret med
restaurant, museum, postkontor, souvenirshop, superbiograf o.s.v.
Mindesten udført af jordens børn hvor temaet er fred.
Selv herude på klippen 307 meter over havet er renerne også. I baggrunden
restauranten.
Og så selve globen som alle skal fotograferes ved. I horisonten
Knivskjellodden som faktisk er det nordligste punkt, men så skal man gå
derud, ca. 6 km vandretur, hver vej, frem og tilbage. Så vi nøjes med
Nordkapp, som er det nordligste punkt man kan køre til i bil.
Lisbeth fotograferer Yvonne, Mads og Christian som alle er på Nordkap
for første gang. Per og Jan ser på.
Og vi skal selvfølgelig også fotograferes. Rasmus, Lisbeth og
undertegnede Peer Neslein. Jeg er på Nordkapp for 8 gang, Rasmus og
Lisbeth for 2 gang.
Og her er vores vogn nr. 1 kørt af Flemming Flouberg, som har været en
fornøjelse at have med på turen som styrmand, eller skal vi sige
Kaptajn. Flemming er jo sømand i det daglige. Tak Flemming.
Og så lige et karakteristisk billede af klippen og globen. Nu håber vi
bare at vejret holder til midnat så vi kan se midnatssol.
Her er vi inde i natklubben hvor man kan sidde og nyde udsigten gennem
glasruder.
I souvenirshoppen møder vi Ole som har fundet en smart hat og et minde
om de mange rener vi har mødt.
Ind imellem er jeg tilbage i camperen for at kigge billeder igennem og
sende dagbøger hjem. Min camper er en utrolig dejlig arbejdsplads. Og så
skader det jo ikke at familien kan være med på ”arbejde”.
Ved 22-tiden om aftenen begynder der at rulle 10-20 busser ind på
pladsen og sætte turister af fra krydstogtskibe som ligger i Honningsvåg,
33 km væk. De skal alle opleve midnatssolen.
Ved 23-tiden er jeg lige ude for at tjekke hvordan det går med solen og
det tegner ganske godt.
Der er allerede mange besøgende på klippen her en times tid før midnat
og alle venter på at klokken skal blive 24. Nu har vi jo sommertid, så
vi skal vel egentlig vente til 01 for at solen står på sit laveste
punkt. Men der er vist ikke den store forskel. I øvrigt et flot billede
med solen der spejler sig i Nordkapp centret Mange ser det ikke da de
kigger mod solen.
Kl. 23.30 har vi aftalt at samles ved vores vogne så vi kan foretage den
officielle afslutning på turen og sige tak for denne gang, før vi skal
se midnatssol. Lisbeth er ved at servere drikkevarer til en skål. Mads
er i godt humør da han åbenbart skal opleve midnatssol på sit første
besøg på Nordkapp Jeg har været her 8 gange og set det næsten rigtigt en
gang før. Men i dag tegner til at blive det bedste nogensinde.
Jeg takker alle deltagerne for en kanon tur og godt samvær. Vi er trods
alt voksne mennesker der er vant til at rejse for os selv og når man så
pludselig er 19 køretøjer og 39 mennesker, kræver det samarbejde fra
alle sider. Og det har fungeret perfekt. Tak for det.
Jeg overrækker Flemming et par DVD film som tak for hans hjælp. Kurt og
Christian ser på.
Vi skal huske at skåle ind imellem.
Snakken går om turen.
Alle hygger sig i en lun sommeraften på Europas nordligst punkt
Nordkapp.
Vi snupper lige et glas til. Vi skal jo ikke køre i dag, da vi alle
sover i vores vogne på Nordkapp-plateauet.
En sidste skål og tak for en god tur. Nu skal vi opleve midnatssol.
Det er første gang jeg ser så mange mennesker på Nordkapp, men ofte har
jeg også været her i starten, slutningen eller helt uden for sæsonen.
Midnatssol med lidt skyer i baggrunden.
Her ser vi det hele lidt på afstand.
Hvem har ikke drømt om at stå og se midnatssolen sådan på Nordkapp.
Klassisk billede med midnatssol og globus.
Dejligt minde om en god rejse gennem Rusland til Murmansk og Nordkapp.
Igen fotograferer jeg i den forkerte retning væk fra solen og ser de
mange mennesker som kigger på den røde sol, og solen spejler sig i
glasruderne. Bemærk himlen, hvor blå den er når man kigger væk fra
solen, kl. er altså 24 selv om det er svært at tro. Det er kun når man
kigger mod solen at himlen er orangerød.
Flere mennesker langs hegnet ved klippekanten.
Nordkapp – en utrolig oplevelse og et flot punktum på en dejlig tur på
7.000 km gennem Danmark, Sverige, Finland, Norge og Rusland, gennem 3
tidszoner.
I morgen skal vi til Alta for at sætte vores søn og TV-fotograf Rasmus
på et fly hjem til København. Derefter kører Mads, Yvonne og Christian
og Lisbeth og mig i vores 2 autocampere hjem gennem Norge, hvor vi vil
lægge vejen forbi Trollstigen, Ørnevejen, Geirangerfjorden, Lom
stavkirke, Valdreflya og hjem gennem Sverige.
I løbet af et par dage når tingene har sat sig, vil jeg vende tilbage
med en afrunding på turen og fortælle om vores tur hjem gennem Norge.
Tak for nu.
Peer Neslein
Campingferie.dk
Autocampernyt.dk
Skrevet af: Peer Neslein
© www.campingferie.dk 2009
|
