|
|
|
Peer Neslein fortæller:
Så er dagen kommet hvor vi skal pakke og køre ud af Rusland. Men rejsen
er jo langt fra slut, da vores næste mål er Nordkapp. Men i dag skal vi
køre ca. 200 km til grænsen, hvor vi forlader Rusland og kører ind i
Norge, hvor vi regner med at overnatte i Tana.
På 16. etape tager vi afsked med Murmansk og kører mod Kirkenes i Norge,
hvorfra vi fortsætter til Tana, hvor vi overnatter på campingpladsen
Tana Familiecamping..
Vejret er en normal sommerdag i Murmansk og vi er alle klar til at køre
lang tid før den aftalte afgang kl. 9.00.
Alle har tømt toiletter i en speciel kloark bag bygningerne, som det har
været tilfældet andre steder. Vi har hentet vand fra en vandhane som
vores guide fortalte var med rent drikkevand, iøvrigt den første vi så
har set i Rusland. Alle andre steder hvor vi har hentet vand har vi fået
at vide at vi ikke måtte drikke vandet. Det har flere af deltagerne dog
gjort, da de har vandfilter i vognen og ingen har mig bekendt været syge.
Jeg har måttet skifte mit 3M vandfilter da vandtrykket var faldet, selv
om filteret kun er 14 dage gammelt. Det lover ikke godt, da et nyt
filter koster ca. 700 kr. Men jeg havde taget et ekstra filter med. Men
vi er jo også 3 personer i vognen som alle tager bad i den hver dag, så
vi bruger vel 50-60 liter vand i døgnet til bad, toilet, madlavning,
kaffe, hyppige håndvaske o.s.v.
Vores guide Inna kommer og siger farvel til alle deltagerne og vi er
klar til afgang.
Vi er nu på egen hånd og kører gennem Murmansk hvor gadefejere er på
arbejde med gamle riskoste.
Vogn 1 med Flemming Flouberg fører kortegen an og vi snakker løbende
over walkierne når vi ser skilte, ligesom vi udveksler informationer fra
vores forskellige navigatorer.
Vi kører over den lange bro og forlader centrum i Murmansk.
Et skilt fortæller at vejen ud af Rusland kun er til gennemkørsel. Andre
skilte fortæller at man ikke må dreje fra eller stoppe. Kun hvis man har
motorstop. Området tilhører militæret.
Et sidste blik på den tavse store soldat som står i tågen over Murmansk.
Langs vejen mod den norske grænse ser vi et hav af mindesmærker, da der
var mange kampe i området i 2. Verdenskrig. Ingen steder er der dog
plads til at vi kan stoppe og se nærmere på mindesmærkerne, hvilket vi
i øvrigt heller ikke må.
Flere mindesmærker fotograferet gennem bilruderne på en hullet landevej,
hvor bilen hopper.
Vi skal dog have en tissepause så vi tillader os at holde ind til siden
i 10 min. Her er vejen dog ganske god, men desværre kun på et meget kort stykke.
Midt i det totalt øde område dukker en militær kontrol op, hvor de
skriver vores bilnumre ned og tjekker vores pas. Vi tager chancen og
tager et billede. Bemærk bilen til venstre i billedet på toppen af en stander.
Bilen er en advarsel om at man skal køre forsigtigt. Russerne har dog
ikke opdateret statistikken. Men skiltet er dog også på norsk.
Længere fremme kommer vi både forbi og igennem en række militære byer.
Formentlig en russisk kirke i baggrunden. Måske et busstoppested i forgrunden.
Et kig i mit bakspejl. Bemærk soldaten.
En stor udgave af hammer og sejl i en af byerne.
Over bakkerne kan jeg se vores kortege som bugter sig gennem de små
veje.
Vi kører langs en kaserne med vagttårne hvor vi ofte føler at nogen
følger os i kikkerter, så vi er meget forsigtige med at fotografere, da
det er forbudt at fotografere militære anlæg, broer, stationer o.s.v.
I det fjerne ser vi en fabriksby dukke op og vi ved at det er byen Nikel
hvor en række metalfabrikker sender giftig røg ud, så træer og buske i
op til 40 km fra byen er gået ud. Her skal vi vist køre hurtigt forbi.
Vegetationen er død flere steder og i horisonten ser vi flere
slaggebjerge, så høje som fjelde.
Vi kommer til skiltet der viser til Nikel, men andre skilte fortæller at
vi skal blive på hovedvejen. Vi havde set på et kort at der skulle ligge
en benzintank i byen, men den så vi aldrig. Og vi turde ikke køre ind
mod byen.
Rasmus filmer Nikel mens vi kører på hovedvejen rundt om byen.
Vi nærmer os grænsen og vagttårne dukker op bag træerne.
Vi er tæt på Norge og vi kører langs grænsen som er markeret til venstre
for vejen med pigtrådshegn, elkabler m.m.
Flere vagttårne hvor der måske er nogen der følger os. Vi kommer også
til flere militærposter som stopper os og vi kan se at de har en liste
med vores bilnumre, så de tidligere poster må have ringet til de næste
poster og givet dem vores bilnumre.
Grænsekontrollen i Rusland går faktisk rigtig godt og den kvindelige
vagt i det topmoderne lokale hvor vi skal gå igennem og vise papirer kan
tale lidt norsk. Men hun accepterer ikke at vi har rettet i vores
udrejsepapirer, så vi må udfylde nye. Da papirerne er i orden skal
vagter gennemgå vores vogntog. Nogle vagter er meget grundige og ser alt
i alle rum i vores vogne, mens andre vagter stikker hovedet ind i vognen
og siger ”Good luck”.
I løbet af nogle timer er alle kommet igennem og kan se dette skilt som
fortæller, at nu kører de ind i Norge. Det er dejligt. I Norge skal vi
igen gå gennem en bygning og vise pas og bagefter kigger en norsk tolder
ind i vognen. Så er vi sluppet ind i Norge.
Og ja, vi er i Norge og renerne kommer pludselig løbende tværs over
vejen. Vi har faktisk ikke set et eneste dyr på vejene i Rusland, heller
ingen trafikdræbte, da de måske bliver samlet op af de lokale beboere.
I de norske fjorde vi kører langs ser vi også flere dambrug i havet.
Jeg tjekker min computer på min Fiat og kan se at jeg har kørt 10,2 km/l
siden jeg kørte fra Danmark, for flere tusinde km siden. Det synes jeg
er flot da bilen har en 3 liters motor med automatgear, ligesom jeg har
brugt aircondition. Og så vejer autocamperen 3.850 kg.
Vi slutter dagen på Tana familiecamping hvor deltager dukker op
efterhånden sidst på dagen, da vi havde aftalt at køre på egen hånd fra
den russiske grænse. - I morgen skal vi til Nordkapp hvor vi drømmer om
at opleve Midnatssolen.
Hilsen
Peer Neslein
Campingferie.dk
Autocampernyt.dk
Skrevet af: Peer Neslein
© www.campingferie.dk 2009
|
