Campingtur til Murmansk og Nordkapp – Del 14 - Fra Kem – Kandalaksha I
Mads Nielsen fortæller:
Så var det oprydning og afgang og tidspunktet var det kendte kl. 08:00.
I dag skulle vi køre omkring de 350 kilometer til Kandalaksha.
13. etape går videre nordpå igen nordpå fra Kem (A) til Kandalaksha (B).
Etapen er planlagt til at være på 350 km.
På vej ud af byen bliver vi stoppet ved en jernbane, hvor bommen er
nede. Vejspærringen sikrer at vi ikke kører videre.
Vi er stoppet ved en kirkegård som ofte ligger uden for byen mens
gravene ligger lidt hulter til bulter. Rasmus er ude for at filme.
Alle gravene er dækket af kunstige blomster.
På mange af gravstenene er der billeder af de døde.
Som dagen går og vi kommer mere og mere nordpå, så ændres landskabet sig
i takt med dette. Her nordpå er træerne ikke så høje da vinteren er lang
og kold.
Vi kan følge de Russiske vejskilte og man bliver efterhånden god til at
”gætte” de rigtige navne ud fra deres noget anderledes alfabet. Mypmanck
er Murmansk og det er målet for det nordlige punkt her på turen i Rusland.
Pause.
Frokost skal man jo også have og det anrettes fint i vognen, her er vi
igang med en lettere anretning i frokostpausen, der som regel varer en
halv times tid.
Det er ikke altid lige let at finde plads til 19 køretøjer hvor de
fleste er med campingvogn, så når vi endelig er heldige at finde en af
de få parkeringspladser langs hovedvejen, ja så fylder vi den let op.
Der er mange stikfluer og her ser du en der sidder på Peer´s arm og
stikker. Det kan godt mærkes.
Et par timer senere ser Peers arm således ud.
Når man sidder og ser landskabet suse forbi, ja så kan man ikke lade
være med at følge med på de blå kilometer skilte der er langs vejen, her
passere vi 1000 kilometer fra Skt. Petersborg hvor vi startede.
På nogle af rastepladserne er der ramper hvor man kan køre sin bil op og
reparere den.
På gensyn en af dagene.
Mads Nielsen
Campingferie.dk