Campingtur til Murmansk og Nordkapp – Del 13 - Kem (mytteri)
Peer Neslein fortæller:
Klokken halv otte om morgenen står vi ved færgen til øen Solovetsky og
det er der også ca. 350 andre personer der gør. Alle skubber og maser og
vi bliver kaldt ombord i de grupper vi rejser med.
På 12. etape skal vi besøge Solovetsky øerne, som nås med hurtiggående både.
Da det bliver vores som en af de sidste grupper er der ikke meget plads
ombord på færgen og stort set alle siddepladser er optager. Kun 4 fra
vores gruppe får en ledig stol på dækket. Vi prøver at komme under dæk
men kan ikke komme frem p.g.a. de ca. 400 personer ombord. Flemming
Flouberg der er sømand til daglig tjekker lige redningsflåderne og
konstaterer, at der er plads til 180 personer og vi er over 400 ombord.
Vi skal sejle i 2½ time for at komme frem til øen med denne langsomme
færge med 1.stk toilet til 400 mennesker. På øen skal vi på en 3 timers
rundvisning. Derefter har vi et par timer på egen hånd, hvorefter vi
igen skal sejle 2½ time. Så den overfyldte færge minder om en 12 timers
dag - stående. Flemming mener, at det er totalt uforsvarligt at sejle
med et skib, hvor der kun er plads til halvdelen af passagererne. Han
siger også, at det er ulovligt ifølge gældende Internationale regler og
han agter at melde skibet til de danske myndigheder så de kan få styr på
sikkerheden. Flemming meddeler, at han går i land, da han ikke ønsker at
sætte sit liv på spil. Vi andre følger efter, bortset fra 8 personer fra
vores gruppe som tager med færgen. I den slags situationer skal man blot
følge sit eget hjerte.
Vi er på vej i l land, mens Mads har travlt med at finde de danske
passagerer fra vores gruppe så de selv kan beslutte om de vil gå fra
borde, eller tage med skibet.
Redningsflåderne har plads til 180 passagerer, mens resten må svømme i
land, hvis de kan få fat i en redningsvest.
Flemming tager et billede af skibet da det forlader havnen.
Skibet forlader havnen og sejler mod Solovetsky øen.
Vi har nu fået en fridag i stedet for turen til øen så vi vælger hver
især hvad vi vil slappe af med. Yvonne vasker tøj.
John (Jon) vælger at gå en lang tur i landsbyen sammen med Jonna. På
brystet har han billede af sin ”vagthund” Viktor, som passer på
autocamperen.
Og ganske rigtigt Viktor sidder på sin plads i førersædet når
autocamperen holder stille. Viktor er en Elg som i øvrigt aldrig forlader
autocamperen.
Senere går vi en tur i landsbyen som er meget fattig og vi får det
dårligt med al vores luksus i vores campingvogne og autocampere. Her
hentes der vand i store mælkejunger.
Den verdens kendte rockgruppe Metallica med den danske trommeslager Lars
Ulrich er også kendt her oppe langt mod nord.
Byen har mange vilde hunde og huset er et typisk byhus, hvor mange af
vinduerne mangler.
Lokale beboer hygger sig.
Byen der er meget lille har hele 3 kirker, hvor den nyeste ligger nede
ved den lille havn, hvor vi holder parkeret. Denne kirke er en af de ældre.
Rasmus fotograferer den gamle kirke.
Fra den anden ende af byen kan vi se vores vogntog holde ved kirken.
Alle slapper af og hygger sig og jeg finder ud af at jeg kan se dansk
TV. Det er imponerende når man tænker på at vi holder ved Hvide havet.
Sidste på dagen finder vi sammen mellem vognene og hygger os.
Dejligt vejr, gode oplevelser og hyggeligt samvær er en god afslutning
på dagen.
Om aftenen kommer båden tilbage fra øen, igen fyldt til bristepunktet.
Der er trængsel ombord.
Et kig ud over vognene med kirken i baggrunden.
Her er vi inde i den lille nye kirke, hvor den største ikon viser Sankt
Nicolas – mirakelmageren.
Solen går ned og skinner i kirkens vinduer.
Tak for nu og på gensyn. I morgen skal vi længere mod nord, hvor vores
mål er byen Kandalaksha.
Peer Neslein
.gif)
