Campingtur til Murmansk og Nordkapp – Del 12 - Petrozavodsk – Kem (motorstop)
Mads Nielsen fortæller:
Så er der afgang fra Petrozavodsk og denne gang
skal vi til byen Kem, som ligger ud til Hvidehavet. Turen er på omkring
320 kilometer, men vi forventer at det tager noget længere tid på grund
af vejenes tilstand.
11. etape går nordpå igen nordpå fra Petrozavodsk (A) til Kem (B).
Undervejs besøger vi vandfaldene i Kivac.
Som tavlen siger, er vi på hovedvejen mod Murmansk, og der er stadig 932
kilometer dertil.
Vi kommer stadig gennem enkelte byer og boligstandarden er ikke hvad vi
er vant til, så nu er man egentlig glad for at bo i Danmark og betale
sin ”høje” skat.
Indimellem kører vi også på ganske gode landeveje.
Men et af dagens mål, på vej mod nord, er et besøg for at kigge på et
vandfald, navnet er ”Vandfaldet ved Kivach”. Her får vi klemt os ind på
den noget trange parkeringsplads, som ikke lige er egnet for 19
campister med vogntog. Vi føler at russerne hver gang bliver overrasket
over at der findes så store campingvogne.
Vi fortsætter med højt humør til fods gennem en lille skov og ned til
vandfaldet.
Vandfaldet er måske ikke det største man har set, men der er godt gang
i strømmen og der bruser en del vand ned gennem selve faldet. Her er det
dog kun en lille del af vandfaldet.
Her er det det store vandfald som Rasmus til højre i billedet er ved at
filme til Tv-udsendelsen og DVD-filmen der kommer fra turen.
Der er en rigtig flot udsigt på den anden side af faldet. Vejret er fra
den fine side og ja selv myggene havde fundet dette sted attraktivt.
Peer havde travlt med at fotografere, men her er han lige fanget i et
øjebliks pause.
I løbet af dagen holder vi flere pauser og hver gang vækker vores række
af campingvogne og autocampere opsigt.
Peer har monteret en ekstra bagageboks på cykelholderen til denne tur. I
boksen har han ekstra toiletkassette, vanddunke samt andre lette ting
som fylder i bagagerummet under dobbeltsengen.
Mens vi holder pause viser Peer at hans solceller indlader med næsten 10
amp. Takket været den gode sol. Selv i gråvejr indlader han strøm på
sine batterier. Han har monteret 2 stk. batterier á 95 Amp. i bodelen på
vognen, hvor han gemmer strømmen.
Vi fortsætter vores rejse, da Peer pludselig kalder over walkien og
fortæller at han har ramt et hul i vejen med et stort brag, hvorefter
han motor er stoppet og advarselsblinket er startet af sig selv.
Peer fortæller:
Pludselig kom der et meget stort hul i vejen som mit højre forhjul røg
ned i med et brag. Jeg nåede ikke at dreje uden om det, da der ofte er
så mange huller at man skal vælge hvilke man vil køre henover. Men dette
var for stort. Da jeg ramte hullet var slaget i vognen så stort at
bilens elektronik troede at det var et sammenstød, så elektronikken
slukkede for brændstofpumpen og motoren og startede advarselsblinket.
Heldigt at airbaggen ikke også blev udløst. Jeg nåede lige at dreje ind i
rabatten uden servostyring og bremseforstærker, mens jeg kaldte de andre
i gruppen over min walkie. Jeg kører jo bagerst, så jeg så i ånden at de
forsvandt i horisonten og jeg stod alene på en russisk landevej 100 km
fra nærmeste by.
Ole kaldte over walkien og sagde at det var brændstofpumpen som var
slået fra og han havde ganske ret. Når jeg drejede tændingsnøglen skete
der intet bortset fra en besked i displayet som sagde ”Fuel pump switch”
– ”see instruktion”.
I mellemtiden havde John (Jon) og Mads vendt deres autocampere og var på
vej tilbage til mig. Jeg bad de andre fortsætte mod vores mål, mens vi
ville prøve at få startet min bil igen.
I instruktionsbogen (som selvfølgelig er på tysk) fandt jeg nødknappen
til brændstofpumpen og et billede viste den var placeret ved fødderne på
passagerpladsen.
Rasmus ledte, Mads ledte og Jon ledte men vi fandt den ikke. Vi kiggede
i motor rummet og jeg ringede til Fiat i Italien, som ikke kunne hjælpe
da det var sent på dagen. Så ringede Jon til sine kollegaer i Randers
(han er selv dieselmekaniker) mens jeg ringede til Freddy Sørensen der
er salgschef hos PJ som har leveret min autocamper. Freddy ringede
videre til den danske importør, hvor han gik i gang med at lede efter
knappen på en bil magen til min. I mellemtiden ledte Jon efter knappen i
sin egen Fiat og i Mads Fiat for at finde den.
Efter en halv timer fandt
Jon knappen i sin egen camper. Den var placeret under en plade ved
fødderne, men ikke lige som i instruktionsbogen. Nu skal han blot finde
den på min. Pladen i min er dækket af centralvarmeslanger og en radiator
som er placeret foran pladen som dækker knappen. Men John fandt den. Han
trykkede på knappen og jeg kunne starte bilen igen. Hurra. Tak Ole, Mads
og Jon som løste problemet.
Vi startede og var nu 45 min efter de andre på vej mod byen Kem.
Mads Nielsen fortæller:
I byen Kem var der mange der tog opstilling for at se hvad det var for
en karavane, der kørte gennem byen. Det er ikke hver dag der kommer så
mange vogntog til byen.
Vi kom frem til pladsen som lå bag et ”feriecenter” nede ved havnen. Ved
første øjekast så det lidt uoverskueligt ud og de folk der skulle guide
os på plads var temmelig uduelige. Efter en række heftige diskussioner
med de lokale russiske vagter, der styrede parkeringspladsen, overtog vi
selv hvordan vognene skulle stå og snart var alle på plads.
Vi holdt et lille infomøde, hvor vi lige fik informeret om mit motorstop
samt de små ting som dagen havde budt på, og så var der lige info om
morgendagens udflugt, hvor vi skal sejle ud til Solovetsky øen og se en
gammel fangelejr fra Stalins tid.
br>
Selv her midt i havneområdet, ja der ligger der en smuk lille kirke med
et flot spir. I baggrunden er havneanløbet hvorfra vores båd afgår i
morgen kl. 08.00, så vi skal tidligt på færde. Du kan læse mere om vores
udflugt i morgen.
br>
Selv her midt i havneområdet, ja der ligger der en smuk lille kirke med
et flot spir. I baggrunden er havneanløbet hvorfra vores båd afgår i
morgen kl. 08.00, så vi skal tidligt på færde. Du kan læse mere om vores
udflugt i morgen.