Campingtur til Murmansk og Nordkapp – Del 10 afs. 1 - Fra Sortavala til Petrozavodsk
Peer Neslein fortæller:
Om morgenen spiser jeg Solgryn med mælk og mælk hedder Monoko i Rusland.
Det har John (Jon) fortalt. Han havde nemlig skrevet de russiske navne
ned på en række vigtige ting, herunder mælk og Solgryn som han også selv
spiser om morgenen.
Inden vi forlader Sortavala for at sætte kursen mod Petrozavodsk, fylder
vi autocamperen op med vand. Jakken Rasmus har på er en speciel jakke
med logo, som vi har fået fremstillet til en række af deltagerne.
Logo fra jakken.
Dagens etape går fra Sortavala (A) til Petrozavodsk (B). Undervejs vil vi
besøge en historisk Karelens landsby der hedder Kinema.
Og så ruller kortegen mod øst fra Europas største sø Ladoga, til Onega
søen, som er den næststørste.
Jonna og Johns (Jon) autocamper hedder Signe, som vores datter.
Vejene er gode på flere stykker, men desværre ikke altid så mange km.
Vi er drejet væk fra hovedvejen for at køre mod en slags frilandsmuseum.
Her kører vi gennem en lille landsby.
Her ser du byens postkontor, som kendes på det blå skilt.
Vi kører ind i den lille landsby Kinerma som er indrettet som et museum
der viser en typisk landsby i Karelen.
Vi skal samles i den lille kirke hvor vi skal mødes med den lokale
guide. Inna vores egen russiske og engelsk talende guide kører med
Flemming Flouberg i den første bil i kortegen.
Kirken er fyldt med ikoner på væggen der hvor alteret er i almindelige
kirker.
Mange ikoner blev stjålet under Sovjettiden, hvor kirkerne blev lukkede,
så mange ikoner er kopier af de originale. Men flotte er de.
Efter foredrag i kirken fortsætter vi rundt i landsbyen.
Inna vores guide til venstre sammen med den lokale guide som viser sin
stamtavle. Den lille plade øverst er hende selv og nederst hendes
forfædre som hun kan føre 250 år tilbage i den lille landsby.
Plakat om byen Kinerma – en by i Karelen.
Vi holder parkeret i landsbyen som er et stort museum. I næste del af
vores rejsedagbog kan du se mere fra Kinerma og vores rejse gennem
Rusland.