Campingtur til Murmansk og Nordkapp – Del 8 afs. II - Fra Inema til Sortavala
Peer Neslein fortæller:
Vi er på vej mod den nordlige ende af Ladogasøen og byen Sortavala. Her
får du anden del af den lange og spændende tur. På vejen ser vi flere
mindesmærker fra 2. Verdenskrig hvor der var flere store slag mellem
finnerne og russerne i disse områder.
Igen kører vi slalom mellem hullerne i vejen, da mange af hullerne er
meget dybe.
Vi passerer en jernbaneoverskæring med et bemandet ledvogterhus med bomme.
Som nævnt for et par dage siden har vi Harry med på turen til Murmansk
og Nordkapp. Men Harry har også sin kæreste, svenske Solvej, som sidder
og nyder udsigten i en Hymer autocamper som køres Richard og Margit.
Mon ikke at Margit diskuterer med Solvej om hvem der skal sidde hvor i
autocamperen.
Så er der faldet ro over sagerne og Solvej sidder på sin plads, mens
Harry sidder i det andet hjørne. Så mon ikke de 2 par, Harry og Solvej
og Margit og Richard, hygger sin i camperen på rejsen gennem Rusland.
Vi holder en pause på vejen så alle lige kan strække benene. Og så
bliver der snakket om vejene og det dejlige vejr som vi indtil videre
har været utrolig heldige med.
2 ældre russiske damer vinker til kortegen, da vi kører gennem en lille by.
Jeg har valgt at falde bagud og kører sidst i vores konvoj, så jeg via
vores walkie-talkie kan tale med Flemming der kører i vogn 1.
Kortegen fylder godt i landskabet og her hvor jeg kører som sidste vogn,
kan jeg se de andre langs søbredden længere fremme.
Smukke landskaber passerer forbi vores vinduer på turen mod Sortavala.
Vi er nået til byen Sortavala og her ser vi nogle typiske russiske
beboelsesblokke.
Vi er ankommet til pladsen vi skal bo på og vi bliver fordelt 4
forskellige steder på området, som rummer hytter, hotel, restaurant og
camping.
Her holder en anden gruppe.
En tredje gruppe er parkeret her.
Og de sidste 2 vogne holder her. Russerne har ikke lige forstået hvor
meget 19 autocampere, biler og campingvogne fylder. Så deltagerne må
trylle med at få parkeret deres vogntog.
Vi slutter aftenen med et informationsmøde for at fortælle om pladsen og
hvad vi skal opleve næste dag, hvor vi skal ud til en ø i Ladogasøen,
hvor vi bl.a. skal besøge et kloster.
På gensyn en af dagene.
Peer Neslein & Murmansk-deltagerne